Rettens dom af 22. april 2015 – Tomana m.fl. mod Rådet og Kommissionen
(Sag T-190/12) 1
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Zimbabwe – restriktioner for indrejse i og transit gennem Unionens område – indefrysning af midler – hjemmel – åbenbart urigtigt skøn – begrundelsespligt – ret til forsvar – grundlæggende rettigheder – proportionalitet)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Johannes Tomana (Harare, Zimbabwe) og de 120 øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til denne dom, først ved D. Vaughan, QC, barristers M. Lester og R. Lööf og solicitor M. O’Kane, derefter ved D. Vaughan, M. Lester og R. Lööf)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen, M. Veiga og A. Vitro, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved M. Konstantinidis, T. Scharf og E. Georgieva, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved E. Jenkinson, C. Murrell og M. Holt, som befuldmægtigede, bistået af barrister S. Lee)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2012/97/FUSP af 17. februar 2012 om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 47, s. 50), af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 151/2012 af 21. februar 2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 49, s. 2) og af Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/124/FUSP af 27. februar 2012 om gennemførelse af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 54, s. 20), for så vidt som de vedrører sagsøgerne.
Konklusion
1) Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen frifindes.
2) Johannes Tomana og de 120 øvrige sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget til denne dom, bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet og Kommissionen.
3) Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.
________________________1 EUT C 194 af 30.6.2012.