Language of document : ECLI:EU:F:2015:69

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

30. juni 2015

Sag F-124/14

Olivier Petsch

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – kontraktansat – ansatte i vuggestuer og børnehaver – ændring af vedtægten og ansættelsesvilkårene pr. 1. januar 2014 – forordning nr. 1023/2013 – forøgelse af arbejdstiden – supplerende månedligt beløb – procesreglementets artikel 50 – retsreglernes rangfølge – de almindelige gennemførelsesbestemmelser i vedtægtens artikel 110, stk. 1 – artikel 2 i bilaget til ansættelsesvilkårene – artikel 27 og 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorved Olivier Petsch har nedlagt påstand om annullation af sin lønseddel for januar 2014 og af lønsedlerne for de efterfølgende måneder, for så vidt som de ikke indeholder et »supplerende månedligt beløb«, der tager hensyn til forøgelsen af sagsøgerens arbejdstid fra den 1. januar 2014.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Olivier Petsch bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Retslig procedure – stævning – formkrav – klar og præcis fremstilling af de påberåbte anbringender – søgsmål ved Personaleretten

[Personalerettens procesreglement, art. 50, stk. 1, litra e)]

2.      Tjenestemænd – kontraktansatte – arbejdsvilkår – ændring af vedtægten og ansættelsesvilkårene pr. 1. januar 2014 – forøgelse af arbejdstiden uden forhøjelse af lønnen – indvirkning på det supplerende månedligt beløb i henhold til artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 55; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 93, og bilag, art. 2, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013, 12. og 22. betragtning)

3.      Tjenestemænd – vedtægt – almindelige gennemførelsesbestemmelser – institutionernes beføjelser – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 110, stk. 1; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte)

4.      Grundlæggende rettigheder – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden – ret til kollektive forhandlinger – ingen mulighed for påberåbelse heraf i forholdet mellem EU-institutionerne og deres ansatte – grænser

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 27 og 28)

1.      Det formål, der forfølges med ændringen af artikel 35, stk. 1, litra e), i Personalerettens tidligere procesreglement, ved artikel 50, stk. 1, litra e), i samme procesreglement, i den affattelse, der trådte i kraft den 1. oktober 2014, har bl.a. bestået i en større forpligtelse for sagsøgeren til klart at anføre sine anbringender ved at kræve, at disse er støttet på en klar angivelse af deres retlige grundlag, at den for hvert anbringende fremførte argumentation udelukkende har sammenhæng med dette retsgrundlag, og at hvert anbringende strengt adskilles fra de andre, hvilket er i alle de retlige aktørers interesse, det være sig borgere, advokater, befuldmægtigede og dommere. Under disse omstændigheder tilkommer det ikke Personaleretten at træffe foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller stille spørgsmål under retsmødet med det eneste formål at afhjælpe redaktionelle mangler, uklarheder eller flertydigheder i stævningen, henset til procesreglementets artikel 50, stk. 1, litra e).

I denne henseende gælder, at såfremt anbringender ikke er struktureret, således som det herefter kræves i procesreglementets artikel 50, stk. 1, litra e), kan søgsmålet, når den kortfattede redegørelse, efter at der er bortset fra upræcise eller ikke underbyggede afvigelser, indskydelser og andre tvetydige klagepunkter, gør det muligt at udskille de klagepunkter, som sagsøgeren ønsker at påberåbe sig, ikke i sin helhed afvises fra realitetsbehandling.

(jf. præmis 21 og 23)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Pretis Cagnodo og Trampuz de Pretis Cagnodo mod Kommissionen, F-104/10, EU:F:2013:64, præmis 57

2.      I henhold til 12. og 22. betragtning til forordning nr. 1023/2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union har denne ændret vedtægtens artikel 55 ved at fastsætte en ugentlig arbejdstid på minimum 40 timer, samtidig med at artikel 93 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, der fastsætter de kontraktansattes grundløn, forbliver uændret.

Heraf følger, at lovgiver med vedtagelsen af forordning nr. 1013/2013 har haft til hensigt at hæve den ugentlige arbejdstid til 40 timer, uden at forhøje lønnen, mens denne arbejdstid tidligere af ansættelsesmyndighederne i hver institution ved fælles overenskomst var blevet fastlagt til 37 timer og 30 minutter, henset til det råderum, der var overladt institutionerne i henhold til artikel 55 i vedtægten i den affattelse, der var gældende indtil den 31. december 2013.

Hvad angår betalingen af det i artikel 2, stk. 2, i bilaget til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte omtalte supplerende beløb var dette ikke alene en »mulighed«, der var overladt hver institution, men det var derudover alene påtænkt med henblik på at beskytte de berørte parters købekraft, der herefter blev beregnet på en månedlig basis fra ændringen af ordningen, som en kompensation for den eventuelle lønnedgang, der fulgte efter deres eventuelle accept af en kontrakt som kontraktansat, og dette under hensyntagen til størrelsen af den løn, der i henhold til den nationale lovgivning blev udbetalt på tidspunktet for ændringen af ordningen. Bestemmelserne i EU-retten, der giver ret til finansielle ydelser, skal imidlertid fortolkes snævert.

I denne henseende skal det, henset til vedtægtens nye artikel 55’s ordlyd, formål og sammenhæng, set i lyset af artikel 93 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, følgelig fastslås, at artikel 2 i bilaget til ansættelsesvilkårene opretholder hver institutions mulighed for at udbetale det supplerende månedlige beløb, uden at dette beløb dog kan påvirkes af den af EU-lovgiver vedtagne forlængelse af arbejdstiden uden en lønmæssig modydelse. I sidstnævnte henseende kan EU-lovgiver under overholdelse af de trinhøjere retsregler, som denne er underlagt, til enhver tid frit foretage de ændringer i vedtægtsbestemmelserne, som findes i tjenestens interesse, og med fremadrettet virkning vedtage vedtægtsbestemmelser, som er mindre gunstige for de berørte tjenestemænd eller øvrige ansatte.

(jf. præmis 27, 28, 33, 35 og 36)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, T-58/05, EU:T:2007:218, præmis 86

Personaleretten: domme Dalmasso mod Kommissionen, F-61/05, EU:F:2008:47, præmis 78, og Bosman mod Rådet, F-145/07, EU:F:2008:149, præmis 32 og 39 og den deri nævnte retspraksis

3.      De generelle gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget i henhold til vedtægtens artikel 110, stk. 1, har en bindende virkning, der er mindre end den bindende virkning af vedtægten og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte. De kan således under ingen omstændigheder lovligt opstille regler, som fraviger de trinhøjere bestemmelser i vedtægten eller ansættelsesvilkårene.

(jf. præmis 29)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom Ianniello mod Kommissionen, T-308/04, EU:T:2007:347, præmis 38

Personaleretten: dom Bouillez m.fl. mod Rådet, F-11/11, EU:F:2012:8, præmis 45

4.      Selv om retten til information og høring af arbejdstagerne og retten til kollektive forhandlinger, der er knæsat i henholdsvis artikel 27 og artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, finder anvendelse på forholdet mellem EU-institutionerne og deres ansatte, tilfalder det EU-retten at regulere udøvelsen heraf, således som det netop fremgår af de nævnte bestemmelsers ordlyd.

(jf. præmis 44)

Henvisning til:

Domstolen: dom Association de médiation sociale, C-176/12, EU:C:2014:2, præmis 44 og 45

Den Europæiske Unions Ret: kendelse Bergallou mod Parlamentet og Rådet, T-22/14, EU:T:2014:954, præmis 33