Forenede sager C-338/11 – C-347/11

Santander Asset Management SGIIC SA på vegne af FIM Santander Top 25 Euro Fi (sag C-338/11)

mod

Directeur des résidents à l’étranger et des services généraux

og

Santander Asset Management SGIIC SA på vegne af Cartera Mobiliaria SA SICAV (forenede sager C-339/11 – C-347/11) m.fl.

mod

Ministre du Budget, des Comptes publics, de la Fonction publique et de la Réforme de l’État

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal administratif de Montreuil)

»Artikel 63 TEUF og 65 TEUF – institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) – forskellig behandling af udbytte betalt til ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter, som er undergivet kildebeskatning, og hjemmehørende investeringsinstitutter, som ikke er undergivet en sådan beskatning – spørgsmålet, om det med henblik på bedømmelsen af den nationale foranstaltnings forenelighed med de frie kapitalbevægelser er nødvendigt at tage situationen for deltagerne i investeringsinstitutterne i betragtning – mangel«

Sammendrag af dom

Frie kapitalbevægelser – restriktioner – skattelovgivning – selskabsskat – beskatning af udbytte udbetalt til udloddende investeringsforeninger

(Art. 63 TEUF og 65 TEUF)

Artikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter indenlandsk udbytte undergives beskatning i form af kildeskat, når udbyttet modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), der er hjemmehørende i en anden stat, mens sådant udbytte er fritaget for skat for investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i førstnævnte stat.

Hvad angår navnlig sammenlignelighed mellem situationer, hvor medlemsstaten har valgt at udøve sin beskatningskompetence over udbytte, der betales af hjemmehørende selskaber, på en sådan måde, at beskatningen afhænger af stedet, hvor de udbyttemodtagende investeringsinstitutter er hjemmehørende, er den skattemæssige situation for deltagerne i sidstnævnte dermed uden relevans for bedømmelsen af, om nævnte lovgivning er diskriminerende eller ej. Når en national skattelovgivning fastsætter et sondringskriterium med hensyn til beskatning af udloddet udbytte, skal bedømmelsen af situationers sammenlignelighed imidlertid foretages under hensyntagen til dette kriterium. Der kan endvidere kun tages hensyn til de relevante sondringskriterier i den omhandlede nationale lovgivning med henblik på bedømmelsen af, om den forskellige behandling, der følger af en sådan lovgivning, afspejler objektivt forskellige situationer.

Henset til det sondringskriterium, der er fastsat i denne lovgivning, som alene er baseret på investeringsinstitutters hjemsted, skal bedømmelsen af situationers sammenlignelighed med henblik på at fastslå, om nævnte lovgivning er diskriminerende eller ej, udelukkende foretages i forhold til investeringsorganet. Med hensyn til en national lovgivning, som har til formål at undgå kædebeskatning af udbytte, der udloddes af hjemmehørende selskaber, er situationen for et udbyttemodtagende hjemmehørende investeringsinstitut således sammenlignelig med situationen for et udbyttemodtagende ikke-hjemmehørende investeringsinstitut. Den forskellige behandling af hjemmehørende investeringsinstitutter, der er indrømmet en skattefritagelse med hensyn til indenlandsk udbytte, som de modtager, i forhold til ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter, der pålægges kildeskat af sådant udbytte, kan dermed ikke begrundes i forskellen mellem de relevante situationer.

(jf. præmis 27, 28, 39, 42, 44 og 55 samt domskonkl.)