Sag anlagt den 5. januar 2007 - Belgien mod Kommissionen

(Sag T-5/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Belgien (ved L. Van den Broeck, som befuldmægtiget, og avocats J.-P. Buyle og C. Steyaert)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold

Principalt annulleres Kommissionens beslutning af 18. oktober 2006, idet omfang den fastslår, at de "gamle ESF-fordringer", som blev betalt frivilligt af Kongeriget Belgien med alle forbehold den 21. december 2004, ikke er forældede

Følgelig fastslås, at disse fordringer var forældede i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2988/95/EF og Europa-Kommissionen tilpligtes derfor at tilbagebetale Kongeriget Belgien et beløb på 631 177,60 EUR med tillæg af morarenter fra den 21. december 2004 beregnet efter ECB's basisrente, forhøjet med tre og et halvt point

Subsidiært annulleres Kommissionens beslutning af 18. oktober 2006, i det omfang den fastslår, at den manglende betaling af de omtvistede gamle ESF-gældsposter skulle forrentes, og følgelig tilpligtes Kommissionen at tilbagebetale sagsøgeren de renter, som denne har betalt for de omtvistede fordringer, dvs. et beløb på 377 724,99 EUR med tillæg af morarenter fra den 21. december 2004 beregnet efter ECB's basisrente, forhøjet med tre og et halvt point

Mere subsidiært annulleres Kommissionens beslutning af 18. oktober 2006 for så vidt angår den krævede rentesats. Det fastslås derfor, at denne rentesats varierede afhængigt af den rentesats, som blev anvendt af ECB på de vigtigste refinansieringstransaktioner, som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og følgelig tilpligtes Kommissionen at tilbagebetale sagsøgeren renteforskellen, som er betalt for meget af sagsøgeren for de omtvistede fordringer med tillæg af morarenter fra den 21. december 2004 beregnet efter ECB's basisrente, forhøjet med tre og et halvt point

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med det foreliggende søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning indeholdt i skrivelse af 18. oktober 2006, hvorved der blev givet afslag på at tilbagebetale sagsøgeren et af denne betalt beløb for gamle fordringer tilkommende Den Europæiske Socialfond, som sagsøgeren kræver tilbagebetalt med den begrundelse, at fordringerne var forældede, og subsidiært, at der ikke forelå retsgrundlag for pålæggelse af renter.

I løbet af perioden fra 1987 til 1992 anmodede Kommissionen ved beslutninger vedtaget på grundlag af forordning nr. 2950/83/EØF ¹ og beslutning 83/673/EØF ² sagsøgeren om at tilbagebetale beløb, som var ydet i form af støtte til forskellige belgiske organer (iværksættere), og som ikke var blevet brugt af disse. Sagsøgeren sendte de af Kommissionen fremlagte debetnotaer til de omhandlede iværksættere. Nogle af disse foretog tilbagebetaling direkte til Kommissionen, mens andre indledte korrespondancer med Kommissionen om lovligheden af anmodningerne om tilbagebetaling. Nye drøftelser blev indledt på Kommissionens initiativ i 2002. I 2004 foretog Kommissionen modregning for summen af de beløb, som skulle betales i henhold til de omhandlede gamle EFS-fordringer (debetnota udstedt mellem den 15. januar 1987 og den 31. december 1991) med tillæg af morarenter fra udstedelsen af debetnotaerne, i sagsøgerens fordringer mod Kommissionen i forbindelse med forvaltningen af ESF-fondene. Disse modregninger samt de af Kommissionen pålagte renter blev anfægtet af sagsøgeren med den begrundelse, at gælden var forældet, samt at der ikke forelå retsgrundlag for at pålægge morarenter. For at stoppe eventuelt påløb af renter har Kongeriget Belgien imidlertid betalt et beløb, der svarer til restbeløbet af de ikke modregnede ESF-fordringer. Det præciserede samtidig, at det ikke frafaldt de argumenter, som det havde fremført i forbindelse med korrespondancen, og at det forbeholdt sig ret til at kræve tilbagebetaling af disse beløb, hvis dets argumenter imødekommes. Kommissionen svarede ved skrivelse af 19. januar 2005, hvori den udtalte sig om sagsøgerens indsigelser. Denne skrivelse blev genstand for et annullationssøgsmål indgivet af Kongeriget Belgien for Retten i Første Instans. Ved kendelse af 2. maj 2006 afviste Retten sagen med den begrundelse, at den omhandlede skrivelse ikke var en retsakt, der kunne anfægtes som omhandlet i artikel 230 EF ³.

Den 29. juni 2006 sendte sagsøgeren et nyt brev til Kommissionen, hvorved sagsøgeren anmodede om tilbagebetaling af det beløb, der svarede til restbeløbet af de ikke modregnede ESF-fordringer, som sagsøgeren havde udbetalt for at stoppe eventuelt påløb af renter, på grundlag af de argumenter, der tidligere var påberåbt om forældelse af fordringerne samt argumenterne om det manglende retsgrundlag for pålæggelsen af renter. Ved skrivelse af 18. oktober 2006 har Kommissionen meddelt, at den afslår den påberåbte tilbagebetaling. Der er her tale om den anfægtede retsakt i forbindelse med det foreliggende søgsmål.

Til støtte for de principalt fremførte påstande gør sagsøgeren gældende, at det eneste europæiske regelsæt, der bredt behandler Kommissionens tilbagesøgning af beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med de europæiske bestemmelser, der regulerer dem, er forordning nr. 2988/95/EF ⁴. Ifølge sagsøgeren skal nævnte forordnings artikel 3, der foreskriver forældelsesfrister for retsforfølgning, finde anvendelse på den foreliggende sag. Sagsøgeren gør ligeledes gældende, at hvis Retten skulle fastslå, at sagsøgeren ikke i forhold til Kommissionen kan påberåbe sig forældelsesfristerne i artikel 3 i forordning nr. 2988/95/EF, skal man henholde sig til samme forordnings artikel 2, stk. 4, og belgisk ret om forældelsesfrister i forhold til "private" søgsmål skal finde anvendelse.

Til støtte for de subsidiært fremførte påstande om at Kommissionen har støttet sig på et urigtigt retsgrundlag for at kræve morarenter af sagsøgeren, gør Kongeriget Belgien gældende, at Kommissionen begik en fejl ved at anvende artikel 86, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2342/2002/EF, der fastsætter gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen ⁵. Sagsøgeren anfører, at der fandtes et særligt regelsæt, der fraviger denne forordning og at Kommissionen i henhold til dette særlige regelsæt ikke alene kan basere sig på regelsættet om ESF's funktion, som udgør grundlaget for de fordringer, som Kommissionen kræver betaling for, for at kunne fastlægge de eventuelle renter, der skal betales. I denne forbindelse gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen alene kan kræve renter for så vidt som disse er foreskrevet, hvilket efter sagsøgerens opfattelse ikke var tilfældet på det pågældende tidspunkt.

Endnu mere subsidiært gør sagsøgeren gældende, at den krævede rentesats, i modsætning til det som Kommissionen besluttede, var varierende. Følgelig kræver sagsøgeren, at Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale forskellen med hensyn til renter, som sagsøgeren har betalt for meget for de omtvistede fordringer.

____________

¹ - Rådets forordning (EØF) nr. 2950/83 af 17.10.1983 om gennemførelse af afgørelse 83/516/EØF om Den Europæiske Socialfonds opgaver (EFT L 289, s. 1).

² - Kommissionens beslutning 83/673/EØF af 22.12.1983 vedrørende forvaltningen af Den Europæiske Socialfond (EFT L 377, s. 1).

³ - Rettens kendelse af 2.5.2006 i sagen Kongeriget Belgien mod Kommissionen (sag T-134/05, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser).

⁴ - Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.12.1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1).

⁵ - Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).