Sag T-442/12

Changmao Biochemical Engineering Co. Ltd

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Dumping – import af vinsyre med oprindelse i Kina – ændring af den endelige antidumpingtold – delvis interimsundersøgelse – status som virksomhed, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår – udgifter til de vigtigste input, som i alt væsentligt afspejler markedsværdierne – ændring af omstændighederne – begrundelsespligt – frist for vedtagelse af en afgørelse om status som virksomhed, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår – ret til forsvar – artikel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 1. juni 2017

1.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – indførsel fra lande uden markedsøkonomi – tildeling af status som virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår – betingelser – bevisbyrden påhviler producenterne – institutionernes bedømmelse af beviserne – domstolsprøvelse – grænser

[Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 7,litra a), b) og c)]

2.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – indførsel fra lande uden markedsøkonomi – tildeling af status som virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår – betingelser – udgifter til de vigtigste input, som i alt væsentligt afspejler markedsværdierne – bevisbyrden påhviler producenterne

[Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 7, litra c), første led]

3.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – delvis interimsundersøgelse af en antidumpingtold – institutionernes skønsbeføjelser – ændring af de omstændigheder, som begrundede indrømmelsen af status som virksomhed, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, ved afslutningen af den oprindelige undersøgelse – lovlig

[Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 7, litra c), og art. 11, stk. 6]

4.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – forordning om indførelse af antidumpingtold

(Art. 296 TEUF)

5.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – indførsel fra lande uden markedsøkonomi som omhandlet i art. 2, stk. 7, litra b), i forordning nr. 1225/2009 – proceduren for bedømmelsen af de betingelser, som gør det muligt for en producent at opnå status som virksomhed underlagt markedsøkonomiske principper – Kommissionens overskridelse af tremånedersfristen fastsat i denne forordnings artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit – følger

[Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 7,litra a) og b), og art. 2, stk. 7, litra c), andet afsnit]

6.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – undersøgelse – overholdelse af retten til forsvar – institutionernes forpligtelse til at sikre underretning af de berørte virksomheder og til at overholde tavshedspligten, idet de afvejer disse forpligtelser – tilsidesættelse af oplysningspligten – betingelser – afslag på at fremlægge oplysninger, der kan være nyttige for virksomhedens forsvar

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 20, stk. 2)

7.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – antidumpingprocedure – ret til forsvar – domstolsprøvelse – hensyntagen til begrundelser, som ikke udgør grundlaget for den retsakt, der har medført den påståede tilsidesættelse af retten til forsvar – ikke tilladt

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 20, stk. 2)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 41-46)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 47-64)

3.      Som led i de bagud- og fremadrettede analyser, som påhviler dem med henblik på den fornyede undersøgelse, kan institutionerne ændre deres vurdering af de omstændigheder, som begrundede indrømmelsen af status som virksomhed, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, ved afslutningen af den oprindelige undersøgelse.

Det ville nemlig være ulogisk, hvis institutionerne var forpligtede til at anvende artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, på en måde, som i betragtning af beviser fremlagt under interimsundersøgelsen har vist sig at være urigtig, alene fordi en sådan anvendelse blev foretaget ved den oprindelige undersøgelse. En sådan konklusion ville være så meget desto mere ulogisk, når henses til, at det følger af grundforordningens artikel 11, stk. 6, at alene en interimsundersøgelse giver mulighed for at ændre foranstaltningerne, mens en fornyet undersøgelse af foranstaltninger, der snart udløber, blot kan føre til, at de ophæves eller opretholdes.

(jf. præmis 83 og 84)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 89-98)

5.      I henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit, i grundforordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, skal spørgsmålet om, hvorvidt producenten opfylder kriterierne fastsat i denne bestemmelses første afsnit, for indrømmelse af status som en virksomhed, driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, afgøres inden tre måneder efter iværksættelsen af undersøgelsen, efter høring af det rådgivende udvalg, og efter at EU-erhvervsgrenen har haft lejlighed til at udtale sig.

Denne bestemmelse indeholder imidlertid ikke nogen angivelser vedrørende konsekvenserne af Kommissionens overskridelse af tremånedersfristen. Ikke alle Kommissionens overskridelser af denne frist indebærer således automatisk annullation af den forordning, som efterfølgende vedtages.

En overskridelse af denne frist kan følgelig kun påvirke den vedtagne forordnings lovlighed, hvis den pågældende virksomhed godtgør, at svaret på ansøgningen om status som virksomhed, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, kunne have været anderledes og mere fordelagtigt for denne parts interesser, hvis det var afgivet inden for fristen.

(jf. præmis 111, 113 og 115)

6.      I henhold til artikel 20, stk. 2, i grundforordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, kan de parter, der er omfattet af en antidumpingundersøgelse, anmode om endelig fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det anbefales at indføre endelige foranstaltninger eller afslutte en undersøgelse eller en procedure uden indførelse af foranstaltninger.

Under enhver procedure, der iværksættes over for en person, og som kan munde ud i en retsakt, der indeholder et klagepunkt mod den pågældende, er retten til kontradiktion endvidere et grundlæggende EU-retligt princip, som skal overholdes, selv om der ikke er fastsat nogen bestemmelser vedrørende den pågældende procedure. Dette princip er af afgørende betydning i procedurer vedrørende antidumping.

I medfør af dette princip skal de berørte virksomheder have mulighed for under den administrative procedure effektivt at fremsætte deres bemærkninger vedrørende rigtigheden og relevansen af de påberåbte faktiske omstændigheder samt vedrørende de beviser, hvorpå Kommissionen støtter sit argument om, at der foreligger dumping og en deraf følgende skade.

Den oplysningspligt, der påhviler EU-institutionerne inden for antidumping, skal være forenelig med forpligtelsen til at respektere fortrolige oplysninger. Forpligtelsen til at respektere fortrolige oplysninger må imidlertid ikke betyde, at retten til forsvar mister sit grundlæggende indhold. Spørgsmålet om, hvorvidt de af EU-institutionerne meddelte oplysninger var tilstrækkelige, må vurderes på grundlag af, hvor præcise oplysninger der blev anmodet om.

Hvad nærmere bestemt angår Kommissionens afslag på at give en virksomhed, der er omfattet af en antidumpingprocedure, oplysninger om fastsættelse af normalværdien for de pågældende produkter, giver det i almindelighed de interesserede parter mulighed for at fremsætte bemærkninger, der er mere nyttige ved deres forsvar, hvis de råder over Kommissionens detaljerede beregninger og de data, der er blevet anvendt ved disse beregninger. De kan således præcist kontrollere den måde, hvorpå Kommissionen har anvendt disse data, og sammenligne det med deres egne beregninger, hvilket vil kunne give dem mulighed for at identificere eventuelle fejl fra Kommissionens side, som ellers ikke ville kunne opdages. Det kan endvidere ikke pålægges den berørte virksomhed at godtgøre, at institutionernes afgørelse ville have været anderledes, hvis den havde haft disse oplysninger, men blot, at en sådan mulighed ikke helt kan udelukkes, da virksomheden kunne have sikret sig et bedre forsvar, hvis den formelle fejl, der således konkret påvirkede retten til forsvar, ikke havde foreligget.

(jf. præmis 138-140, 142, 143, 156 og 157)

7.      Lovligheden af en EU-retsakt skal bedømmes på grundlag af de faktiske og retlige omstændigheder, der forelå på den dato, da retsakten blev vedtaget, hvorfor Retten ikke kan erstatte de begrundelser, der er påberåbt under antidumpingproceduren, med andre begrundelser, der for første gang er påberåbt for Retten.

Kommissionens afvisning af at give den virksomhed, der er omfattet af en antidumpingprocedure, oplysninger om fastsættelse af normalværdien for de pågældende produkter, kan ikke være begrundet af et argument, der er påberåbt under den mundtlige forhandling for Retten, dvs. beskyttelsen af denne virksomheds konkurrents kommercielle interesser.

(jf. præmis 153)