Language of document :

Rettens dom af 12. april 2013 – AEPI mod Kommissionen

(Sag T-392/08) 1

(Konkurrence – aftaler – ophavsret vedrørende offentlig fremførelse af musikværker via internettet, satellit og viderespredning pr. kabel – beslutning om, at der foreligger en overtrædelse af artikel 81 EF – opdeling af det geografiske marked – bilaterale aftaler mellem nationale forvaltningsselskaber – samordnet praksis, som udelukker muligheden for at udstede multiterritorie- og multirepertoirelicenser – bevis – uskyldsformodning)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: AEPI Elliniki Etaireia pros Prostasian tis Pnevmatikis Idioktisias AE (Athen, Grækenland) (først ved advokaterne P. Xanthopoulos og T. Asprogerakas Grivas, derefter ved Asprogerakas Grivas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Christoforou og F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede, først bistået af advokat M. Moustakali, derefter af advokat S. Dempegiotis)

Sagens genstand

Delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig af 16. juli 2008, om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/C2/38.698 – CISAC)

Konklusion

1)    Artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig af 16. juli 2008, om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/C2/38.698 – CISAC) annulleres, for så vidt som den vedrører AEPI Elliniki Etaireia pros Prostasian tis Pnevmatikis Idioktisias AE.

2)    Artikel 4 i beslutning K(2008) 3435 endelig, annulleres i det omfang, den henviser til beslutningens artikel 3, for så vidt som den vedrører AEPI.

3)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)    Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af AEPI’s omkostninger.

5)    AEPI bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

6)    Hver part bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

____________

1 EUT C 301 af 22.11.2008.