RETTENS DOM (Appelafdelingen)

6. februar 2015

Sag T-7/14 P

BQ

mod

Revisionsretten for Den Europæiske Union

»Appel – personalesag – tjenestemænd – bedømmelsesrapport – psykisk chikane – delvis afvisning af erstatningssøgsmålet i første instans – urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder – Personalerettens begrundelsespligt – proportionalitet – fordelingen af sagens omkostninger«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling) den 23. oktober 2013, BQ mod Revisionsretten (F-39/12, Sml. Pers., EU:F:2013:158), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. BQ bærer sine egne omkostninger og betaler Revisionsretten for Den Europæiske Unions omkostninger for nærværende instans.

Sammendrag

Tjenestemænd – administrationens bistandspligt – betingelser – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24, stk. 1)

I henhold til bistandspligten i vedtægtens artikel 24, stk. 1, skal administrationen, når der foreligger en episode, som er uforenelig med en ordentlig og rolig afvikling af tjenesten, skride ind med den nødvendige fasthed og så hurtigt og hensynsfuldt, som forholdene kræver, konstatere, hvad der er sket, for på denne baggrund at kunne afgøre, hvilke konsekvenser der vil være passende. Med henblik herpå påhviler det den tjenestemand, der gør krav på beskyttelse fra institutionen, i det mindste at fremlægge beviser for, at de angreb, han hævder at have været udsat for, faktisk har fundet sted. I så fald er den pågældende institution forpligtet til at iværksætte passende foranstaltninger, navnlig ved at gennemføre en undersøgelse, for i samarbejde med klagens ophavsmand at fastslå de omstændigheder, der ligger til grund for klagen.

Når en tjenestemand indgiver en ansøgning om bistand i henhold til vedtægtens artikel 24, stk. 1, har administrationen endvidere i medfør af den beskyttelsespligt, der følger af denne artikel, pligt til at træffe passende forebyggende foranstaltninger, såsom offerets forflyttelse eller midlertidig overgang til andet arbejde, med henblik på at beskytte offeret mod en gentagelse af den påtalte adfærd i hele det tidsrum, som den administrative undersøgelse varer.

Den omstændighed, at der foreligger et konfliktfyldt forhold mellem tjenestemænd, er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt i sig selv til at godtgøre, at den pågældende institution har begået en fejl. Alene den nævnte institutions passivitet i den skadelige situation kan således udgøre en sådan fejl. De lægefaglige udtalelser, selv om de støtter sig på andre oplysninger end den beskrivelse, den pågældende tjenestemand har lavet til dem om sine arbejdsbetingelser, kan heller ikke i sig selv godtgøre, at der foreligger chikane eller en fejl fra institutionens side i forhold til dens bistandspligt.

(jf. præmis 33, 34, 37 og 49)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 14. juni 1979, V mod Kommissionen, 18/78, Sml., EU:C:1979:154, præmis 16, og af 26. januar 1989, Koutchoumoff mod Kommissionen, 224/87, Sml., EU:C:1989:38, præmis 15 og 16

Retten: dom af 5. december 2000, Campogrande mod Kommissionen, T-136/98, Sml. Pers., EU:T:2000:281, præmis 55, og af 9. marts 2005, L mod Kommissionen, T-254/02, Sml. Pers., EU:T:2005:88, præmis 84 og den deri nævnte retspraksis