Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 18. marts 2005 af Sociéte des Plantations de Mbanga "SPM" mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-128/05)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. marts 2005 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Sociéte des Plantations de Mbanga "SPM", Douala (Cameroun), ved advokat Pierre Soler-Couteaux.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionen og Rådet dømmes solidarisk til at erstatte det tab, som sagsøgeren har lidt, nemlig 15 163 825 EUR med renter efter den lovbestemte sats,

Kommissionen og Rådet tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren producerer, forarbejder og forhandler i Republikken Cameroun og i andre lande bananer bestemt til eksport. For at forhandle sine bananer på Fællesskabets område er sagsøgeren forpligtet til at erhverve importlicenser fra erhvervsdrivende importører, da sagsøgeren ikke har egenskab af erhvervsdrivende i fællesskabsbestemmelsernes forstand og ikke indgår i en europæisk eller multinational koncern.

Sagsøgeren har gjort gældende, at de erhvervsdrivende importører fordrejer fællesskabsbestemmelserne om den fælles importordning for bananer til deres fordel ved gennem en uforholdsmæssig høj pris for licenser at genindføre opkrævning af importtold for import af bananer med oprindelse i AVS-stater, som normalt er pålagt en nultold.

Sagsøgeren har anført, at ved at undlade at tage en klart særskilt kategori erhvervsdrivende i banansektoren i betragtning, nemlig den kategori AVS-producenter, der er "uafhængige", fordi de hverken er erhvervsdrivende eller indgår i store europæiske eller multinationale koncerner, og ved at undlade at træffe egnede foranstaltninger til at afhjælpe følgerne heraf, skønt Kommissionen er forpligtet til at undgå at forstyrre de normale handelsforbindelser mellem personer, der befinder sig på forskellige steder i handelskæden, har Rådet og Kommissionen udvist en adfærd, som kan pådrage dem ansvar uden for kontraktforhold.

Sagsøgeren har ligeledes påberåbt sig åbenbar tilsidesættelse af grænserne for Rådets og Kommissionens skøn og har til støtte herfor påberåbt sig fem anbringender, nemlig:

-    indførelse af en lovgivning, som begunstiger konkurrencestridig praksis,

-    manglende foranstaltninger til at afbøde disse konkurrencestridige virkninger;

-    tilsidesættelse af principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og om retssikkerhed,

-    tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og

-    tilsidesættelse af princippet om fri erhvervsudøvelse

Sagsøgeren har ligeledes påberåbt sig tilsidesættelse fra de erhvervsdrivendes side af artikel 81 EF og 82 EF.

____________