Sag T-558/08
Eni SpA
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence – karteller – markedet for paraffinvoks – beslutning, der fastslår en overtrædelse af 81 EF – fastsættelse af priser – bevis for overtrædelse – retningslinjerne af 2006 for beregning af bøder – ligebehandling – skærpende omstændigheder – gentagelsestilfælde – begrundelsespligt – formildende omstændigheder – stærkt begrænset deltagelse – uagtsom overtrædelse – ret til forsvar – fuld prøvelsesret«
Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 12. december 2014
1. Karteller – aftaler mellem virksomheder – begreb – viljeoverensstemmelse hvad angår den adfærd, der skal føres på markedet – omfattet – fortsatte forhandlinger om visse forhold ved begrænsningen – ingen betydning
(Art. 1, stk. 1, EF)
2. Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsende formål eller virkning – formodning – betingelser
(Art. 81, stk. 1, EF)
3. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – bevis – bevis ført ved et vist antal forskellige udtryk for overtrædelsen – lovlig – anvendelse af en række indicier – de enkelte indiciers bevismæssige værdi – dokumentbeviser – kriterier – de fremlagte bevisers pålidelighed – bevismæssige forpligtelser for virksomheder, der bestrider overtrædelsens eksistens
(Art. 81, stk. 1, EF)
4. EU-retten – principper – grundlæggende rettigheder – uskyldsformodning – konkurrencesag – anvendelse heraf – rækkevidde – følger
(Art. 81, stk. 1, EF)
5. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – bevisværdi af frivillige erklæringer afgivet mod en virksomhed af hoveddeltagerne i et kartel med henblik på at være begunstiget af samarbejdsmeddelelsens anvendelse – erklæringer, der er i strid med denne virksomheds interesser – høj bevisværdi
(Art. 81, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)
6. Karteller – aftaler mellem virksomheder – begreb – deltagelse i møder med et konkurrencebegrænsende formål – omfattet – betingelse – manglende afstandtagen til de trufne beslutninger – bedømmelseskriterier
(Art. 81, stk. 1, EF)
7. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse, som består i indgåelsen af en konkurrencebegrænsende aftale – beslutning støttet på dokumentbeviser – en straffet virksomheds manglende kommercielle interesse – ingen betydning
(Art. 81, stk. 1, EF)
8. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – EU’s retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde
(Art. 229 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2, og art. 31)
9. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – fastsættelse af bøden i forhold til de forhold, der indgår i vurderingen af overtrædelsens grovhed
(Art. 81, stk. 1, EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 3; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
10. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – ligebehandlingsprincippet – forskelle mellem virksomheder, der befinder sig i objektivt forskellige situationer – lovlig
Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
11. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – passiv rolle – stærkt begrænset deltagelse – reel undladelse af at anvende kartellet – bedømmelseskriterier
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, første led, og 2006/C 210/02, punkt 29, tredje led)
12. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – vurdering af begrundelsespligten på grundlag af sagens omstændigheder
(Art. 253 EF)
13. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – skærpende omstændigheder – recidiv – moderselskab, der hverken blev straffet ved en tidligere beslutning angående et datterselskab eller var adressat for en klagepunktsmeddelelse som led heri – ikke omfattet
Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 28, første led)
14. Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber – afkræftelig formodning – beviskrav til det selskab, der ønsker at afkræfte denne formodning
(Art. 81 EF)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 25-27 og 133)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 28, 29, 149 og 150)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 30, 34-45, 65, 116, 143 og 251)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 31-33)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 46-51, 63 og 86)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 69, 70, 104 og 106)
7. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 111-113)
8. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 160-162 og 314)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 165-170, 175 og 186)
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 181-185)
11. Det fremgår af punkt 29, tredje led, i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, at bødens grundbeløb kan nedsættes, når Kommissionen fastslår, at der foreligger formildende omstændigheder, bl.a. hvis den pågældende virksomhed fremlægger bevis for, at dens deltagelse i overtrædelsen er stærkt begrænset, og at den i den periode, hvor den har været deltager i de ulovlige aftaler, i praksis har undladt at anvende dem ved at udøve en konkurrencemæssig adfærd på markedet. Disse to elementer er kumulative betingelser. Ifølge det samme punkt betragtes selve den omstændighed, at en virksomhed har deltaget i overtrædelsen i en kortere periode end de øvrige virksomheder, ikke som en formildende omstændighed, fordi dette allerede er taget i betragtning ved fastsættelsen af bødens grundbeløb.
Inden for rammerne af punkt 3, første led, i Retningslinjer for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten kunne en virksomheds »rent passive eller medløbende rolle« ved gennemførelsen af en overtrædelse udgøre en formildende omstændighed. Begrebet »stærkt begrænset rolle«, som fremgår af 2006-retningslinjerne, skal fortolkes på samme måde som begrebet »rent passiv rolle«, der fremgår af 1998-retningslinjerne.
Den passive rolle indebærer således, at den pågældende virksomhed holder »lav profil«, dvs. afstår fra en aktiv deltagelse i tilblivelsen af den eller de konkurrencebegrænsende aftaler. Blandt de elementer, der kan tages i betragtning som et bevis på en virksomheds passive rolle i et kartel, er endvidere dens væsentlige mere sporadiske deltagelse i møderne end de almindelige medlemmer af kartellet, ligesom dens sene indtræden på det marked, hvorpå overtrædelsen er begået, uafhængigt af varigheden af dens deltagelse i overtrædelsen, eller endog udtrykkelige erklæringer herom fra repræsentanter for andre virksomheder, som har deltaget i overtrædelsen. Den omstændighed, at andre virksomheder måtte have været mere aktive end en enkelt deltager, indebærer endvidere ikke, at sidstnævnte udelukkende har spillet en passiv rolle eller en rolle som medløber. Alene fuldstændig passivitet kan nemlig være omfattet og skal godtgøres af den part, der påberåber sig dette. En sådan fuldstændig passivitet kan ikke udledes af, at en anklaget virksomhed ikke selv har organiseret hemmelige konkurrencebegrænsende møder.
Den omstændighed, at en virksomhed, der bevisligt har deltaget i ulovlig prissamordning med sine konkurrenter, ikke opførte sig på markedet på den måde, der var aftalt med konkurrenter, er endvidere ikke nødvendigvis en omstændighed, der bør tages hensyn til som en formildende omstændighed ved udmåling af den bøde, den pålægges. En virksomhed, der til trods for ulovlig samordning med sine konkurrenter anlægger en mere eller mindre uafhængig politik på markedet, forsøger måske blot at udnytte kartellet til sin egen fordel. I dette øjemed skal det fastslås, om sådanne omstændigheder viser, at virksomheden i den periode, hvori sagsøgeren var part i de ulovlige aftaler, reelt undlod at gennemføre aftalerne ved at anlægge en konkurrencebetonet adfærd på markedet, eller at sagsøgeren i det mindste klart og i væsentlig udstrækning overtrådte de forpligtelser, hvorved kartellet skulle gennemføres, i en sådan grad, at det forstyrrede selve dets funktion.
(jf. præmis 189-191, 195, 196, 215, 216, 245 og 246)
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 234)
13. I henhold til punkt 28 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 kan bødens grundbeløb forhøjes, når Kommissionen konstaterer, at der foreligger skærpende omstændigheder. En af disse skærpende omstændigheder er gentagelsestilfælde.
Det kan ikke antages, at Kommissionen i forbindelse med fastslåelsen af den skærpende omstændighed ved gentagelsestilfælde i medfør af princippet om overholdelse af retten til forsvar kan antage, at en virksomhed skal holdes ansvarlig for en tidligere overtrædelse, for hvilken den ikke er blevet sanktioneret ved en kommissionsbeslutning, og i forbindelse med fastslåelsen af hvilken virksomheden ikke var adressat for en klagepunktsmeddelelse. En sådan virksomhed har nemlig ikke været i stand til under den procedure, der førte til vedtagelsen af den beslutning, hvorved den tidligere overtrædelse blev fastslået, at fremsætte sine argumenter med henblik på for dens vedkommende at bestride den eventuelle eksistens af en økonomisk enhed med andre virksomheder, der var omfattet af den tidligere. En sådan konklusion gælder så meget desto mere, når proportionalitetsprincippet kræver, at den tid, der er forløbet mellem den pågældende overtrædelse og en tidligere overtrædelse af konkurrencereglerne, tages i betragtning ved vurderingen af virksomhedens tilbøjelighed til at underlægge sig disse regler. Kommissionen kan ikke være bundet af en eventuel forældelsesfrist for en sådan konstatering om gentagelsestilfælde, og en sådan konstatering kan derfor foretages flere år efter fastslåelsen af en overtrædelse, på det tidspunkt hvor det under alle omstændigheder er umuligt for den pågældende virksomhed at bestride eksistensen af en sådan økonomisk enhed.
Det kan endelig ikke antages, at moderselskabet i et tilfælde, hvor det ejer næsten hele kapitalen af et datterselskab, ligeledes er adressat for advarslen til datterselskabet, som følger af Kommissionens tidligere beslutning, hvorved datterselskabet blev straffet for en overtrædelse af konkurrencereglerne. Selv om det nemlig ganske vist er rimeligt at antage, at et moderselskab faktisk har kendskab til en tidligere beslutning, som Kommissionen har rettet til dets datterselskab, hvoraf det ejer næsten hele kapitalen, kan et sådant kendskab ikke opveje den manglende fastslåelse i den tidligere beslutning af en økonomisk enhed mellem et sådant moderselskab og datterselskabet med henblik på at pålægge moderselskabet ansvaret for den tidligere overtrædelse og forhøje de bøder, det bliver pålagt på grund af gentagelsestilfælde.
(jf. præmis 274 og 295-298)
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 282-285)