Language of document :

Rettens dom af 2. oktober 2013 – Cartoon Network mod KHIM – Boomerang TV (BOOMERANG)

(Sag T-285/12) 1

(EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket BOOMERANG – det ældre EF-figurmærke BoomerangTV – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Cartoon Network, Inc. (Wilmington, De Forenede Stater) (ved solicitor I. Starr)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved I. Harrington, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Boomerang TV, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat A. Canela Giménez)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 2. april 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 699/2011-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Boomerang TV, SA og The Cartoon Network, Inc.

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    The Cartoon Network, Inc betaler sagens omkostninger.

____________

1 EUT C 273 af 8.9.2012.