Sag T-290/12

Republikken Polen

mod

Europa-Kommissionen

»Landbrug – den fælles markedsordning – sektoren for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager – støtte til producentsammenslutninger – begrænsning af EU-tilskud – retssikkerhed – berettiget forventning – begrundelsespligt – loyalt samarbejde«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 22. april 2015

1.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – forordning om ændring af støtteordningen til produktion af forarbejdede frugter og grøntsager

(Art. 296 TEUF; Kommissionens forordning nr. 543/2011 og nr. 302/2012)

2.      EU-retten – principper – retssikkerhed – begreb – forordning om ændring af støtteordningen til produktion af forarbejdede frugter og grøntsager

(Kommissionens forordning nr. 543/2011 og nr. 302/2012, art. 2, stk. 1-3)

3.      EU-retten – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – grænser – forordning om ændring af støtteordningen til produktion af forarbejdede frugter og grøntsager – Kommissionens skønsbeføjelser til at ændre omfanget af EU-finansieringen – ikke muligt at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

[Rådets forordning nr. 1234/2007, art. 103a, stk. 2, og art. 103h, stk. 1, litra a); Kommissionens forordning nr. 543/2011 og nr. 302/2012]

4.      EU-retten – principper – proportionalitet – rækkevidde – EU-lovgivers skønsbeføjelse på området for den fælles landbrugspolitik – domstolsprøvelse – grænser

(Art. 40 TEUF og 43 TEUF; Kommissionens forordning nr. 302/2012)

1.      Den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296 TEUF, skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter traktatens artikel 296 TEUF, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område. Dette gælder så meget desto mere, når medlemsstaterne har været dybt inddraget i udarbejdelsen af den omtvistede retsakt og således kender de begrundelser, som ligger til grund for retsakten. Begrundelsen i en forordning kan begrænses til en angivelse af den samlede situation, der har ført til dens vedtagelse, og de almene formål, der søges opnået. Hvis en almengyldig retsakt angav det formål, der i det væsentlige forfølges af institutionen, ville det være urimeligt at kræve en særlig begrundelse for de enkelte valg af teknisk art.

Disse betingelser opfyldes ved de ændringer, som forordning nr. 302/2012 har indført i forordning nr. 543/2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, hvorefter EU-tilskuddet begrænses til sammenslutninger af frugt- og grøntsagsproducenter. Årsagerne til, at disse ændringer blev indført, fremgår af femte og sjette betragtning til nævnte forordning nr. 302/2012.

(jf. præmis 32-36)

2.      Retssikkerhedsprincippet kræver, at retsregler, som har bebyrdende retsvirkninger for borgere og virksomheder, skal være klare og præcise og deres anvendelse forudsigelig.

Dette gælder for bestemmelserne i forordning nr. 302/2012 om ændring af gennemførelsesforordning nr. 543/2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, som fastsætter rettigheder og forpligtelser for de juridiske personer, der er klart og præcist berørt, hvorved de får mulighed for at få et utvetydigt kendskab til deres rettigheder og forpligtelser fra ikrafttrædelsen af forordning nr. 302/2012. Det samme gør sig gældende for overgangsbestemmelserne i denne forordnings artikel 2, stk. 1-3, som fastsætter regler for sammenslutninger af frugt- og grøntsagsproducenters rettigheder som led i anvendelsen af de nye regler om støttens størrelse. Disse overgangsbestemmelser opfylder ligeledes kravet om forudsigelighed, idet de giver de berørte frugt- og grøntsagsproducenter mulighed for at få kendskab til de finansieringsregler, som i fremtiden gælder for dem i betragtning af omfanget af fremskridtene i de investeringer, der er forudset i deres anerkendelsesplaner.

(jf. præmis 50-52)

3.      Når en forudseende og påpasselig erhvervsdrivende kan påregne gennemførelsen af en foranstaltning, der kan påvirke dennes interesser, kan han ikke påberåbe sig dette princip, når foranstaltningen gennemføres. På samme måde kan de erhvervsdrivende ikke have nogen berettiget forventning om opretholdelse af en bestående situation, som Fællesskabets institutioner kan ændre ved beslutninger truffet inden for rammerne af deres skøn på et område som de fælles markedsordninger, hvis formål netop kræver en konstant tilpasning efter ændringer i den økonomiske situation. Det samme gør sig gældende for så vidt angår en tiltrædende medlemsstat.

Den omstændighed, at Kommissionen i forordning nr. 302/2012 om ændring af gennemførelsesforordning nr. 543/2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager ikke fastsatte overgangsbestemmelser i forhold til de juridiske personer, hvis anerkendelsesplaner var blevet fremlagt med henblik på, at de kunne anerkendes som producentsammenslutninger, og som ikke var blevet accepteret, inden ændringsbestemmelserne trådte i kraft, kan ikke udgøre en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Den kompetence, som Kommissionen er indrømmet ved bestemmerne i artikel 103a, stk. 2, og artikel 103h, stk. 1, litra a), i forordningen nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, giver den ret til at fastsætte regler, der giver mulighed for at vedtage tærskler og lofter for gældende støtte og for omfanget af EU-finansieringen. I betragtning af disse skønsbeføjelser og det forhold, at de pågældende juridiske personer virker inden for den fælles markedsordning, kan de ikke have en berettiget forventning om, at de bestemmelser, der gjaldt, inden ændringsbestemmelserne i forordning nr. 302/2012 trådte i kraft, ville gælde evigt.

(jf. præmis 55-57, 59, 65 og 67)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 80-83)