Language of document :

Sag anlagt den 10. oktober 2011 - Fundação Calouste Gulbenkian mod KHIM - Gulbenkian (GULBENKIAN)

(Sag T-541/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Fundação Calouste Gulbenkian (Lissabon, Portugal) (ved advokaterne G. Marín Raigal, P. López Ronda og G. Macias Bonilla)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Micael Gulbenkian (Oeiras, Portugal)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 15. juli 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1436/2010-2) annulleres.

De dokumenter, der er blevet indgivet under indsigelsessagen og klagesagen for Harmoniseringskontoret vedrørende det ældre varemærkes renommé, gennemgås og overvejes, eller sagsøgte tilpligtes at træffe en ny afgørelse vedrørende nævnte dokumenter.

Sagsøgerens indsigelse tages til følge i sin helhed.

Harmoniseringskontoret tilpligtes endeligt at afslå at registrere det anfægtede ordmærke "GULBENKIAN" (EF-varemærke nr. 4724647) i sin helhed for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser i klasse 4, 33, 35, 36, 37, 41, 42 og 44.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i disse sager.

Såfremt intervenienten indtræder i sagen for Retten, tilpligtes denne at betale de omkostninger, der er forbundet med nærværende sag, samt de omkostninger, der opstod for sagsøgeren i forbindelse med sagerne for Harmoniseringskontoret (indsigelsessagen og klagesagen).

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Micael Gulbenkian

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "GULBENKIAN" for bl.a. varer og tjenesteydelser i klasse 4, 33, 35, 36, 37 og 44 - EF-varemærkeansøgning nr. 4724647

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Fundação Calouste Gulbenkian

De påberåbte varemærker eller tegn: Det i Portugal velkendte varemærke "Fundação Calouste Gulbenkian" for "kunst (bildende kunst og musik), velgørenhed (sundhed og menneskelig udvikling); videnskab (forskning og salgsfremstød), uddannelse (støtte og udvikling), tekniske ydelser og managementydelser vedrørende olieindustrien"; firmanavnet "Fundação Calouste Gulbenkian", der anvendes til "kunst (bildende kunst og musik), velgørenhed (sundhed og menneskelig udvikling); videnskab (forskning og salgsfremstød), uddannelse (støtte og udvikling), tekniske ydelser og managementydelser vedrørende olieindustrien"; logo nr. 5 351 og 5 352 "Fundação Calouste Gulbenkian", der anvendes til "kunst (bildende kunst og musik), velgørenhed (sundhed og menneskelig udvikling); videnskab (forskning og salgsfremstød), uddannelse (støtte og udvikling), tekniske ydelser og managementydelser vedrørende olieindustrien".

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse delvist annulleret og afslag på klagen i øvrigt.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 4, og artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009, samt af den anvendelige retspraksis, da appelkammeret vurderede de forskellige faktorer, der skulle tages i betragtning ved bedømmelsen af risikoen for forveksling, fejlagtigt.

____________