Language of document :

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 7. september 2009 - LPN mod Kommissionen

(Sag T-186/08) 

(Annullations- og erstatningssøgsmål - miljø - direktiv 92/43/EØF - henlæggelse af en klage - undladelse af at indlede en traktatbrudsprocedure - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - åbenbart afvisningsgrundlag - ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Liga para Protecção da Natureza (LPN) (Lissabon, Portugal) (ved avocat P. Vinagre e Silva)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Costa de Oliveira og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, T. Moreira og A. de Oliveira Mendonça, som befuldmægtigede, bistået af avocats D. Abecasis og A. Marques)

Sagens genstand

Påstand om annullation af for det første Kommissionens beslutning af 28. februar 2008 som anført i Kommissionens skrivelse af 3. april 2008 til sagsøgeren under journal nr. ENV.A.2/MAS/mm/D(2008) 5542, hvori Kommissionen erklærede at ville henlægge sagsøgerens klage over den påståede uoverensstemmelse mellem et projekt om opførelse af en dæmning ved floden Sabor i Portugal og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7) (klage nr. 2003/4523 - Projekt om en dæmning ved "Baixo Sabor"), og for det andet af Kommissionens stiltiende afslag på aktindsigt i visse dokumenter såvel som et krav om erstatning.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende søgsmålet, for så vidt som det tilsigter annullation af et påstået stiltiende afslag på aktindsigt i medfør af artikel 8, stk. 3, i Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1049/2001af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

I øvrigt afvises sagen.

Liga para Protecção da Natureza (LPN) bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.

Den Portugisiske Republik bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 183 af 19.7.2008.