Language of document :

Sag anlagt den 12. maj 2008 - Rui Manuel Alves dos Santos mod Kommissionen

(Sag T-184/08)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Rui Manuel Alves dos Santos (Rominha, Alvaiázere, Portugal) (ved advogado A. Marques Fernandes)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning, vedtaget i forbindelse med sag 89 0488 P1, meddelt til sagsøgeren den 3. marts 2008, hvorved sagsøgeren blev pålagt at tilbagebetale et beløb stort 25 485,00 EUR, svarende til 5 109 287 PTE, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Uddannelsesprogrammet er blevet fuldstændigt gennemført.

Revisorerne anvendte kriterier, der lå langt fra realiteterne, og konkluderede med støtte i grunde, som sagsøgeren ikke havde indflydelse på, at omkostningerne ikke var berettigede.

Samtlige omkostninger burde have været betragtet som berettigede og have været taget i betragtning ved den endelige beregning.

Efter næsten tyve års forløb udgør tilbagebetaling af ethvert beløb en åbenbar urimelighed og en tilsidesættelse af de grundlæggende principper om proportionalitet og retssikkerhed for borgerne i forhold til lovgivningen og institutionerne.

____________