Sag anlagt den 16. september 2009 - Centraal bureau voor de statistiek mod Kommissionen

(Sag T-361/09)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Centraal bureau voor de statistiek (Haag, Nederlandene) (ved advocaat R. van den Tweel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning ESTAT/E-1/ME/ykl/eb D(2009) 10188 af 7. juli 2009 om endelig betaling af bidraget til de afholdte udgifter til strukturundersøgelsen for 2005 med et beløb på 546 818,77 EUR, annulleres.

Subsidiært tilpligtes Kommissionen at efterbetale et beløb på 38 295,55 EUR med tillæg af renter beregnet fra den 45. dag efter vedtagelsen af beslutningen af 7. juli 2009 indtil betaling sker.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det er sagsøgerens opfattelse, at den anfægtede beslutning er i strid med Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 af 29. februar 1988 om tilrettelæggelse af en række fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur i perioden 1988 til 1997 (EFT L 56, s. 1, med senere ændringer), med den mellem sagsøgeren og Kommissionen indgåede aftale om Fællesskabets bidrag til dækning af udgifterne ved strukturundersøgelsen for 2005 i Nederlandene (aftalenr. 62102.2005.001-2005.055), samt med retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og begrundelsespligten, eller at den tilbagebetaling, som sagsøgeren har stillet krav om, i det mindste er fastsat urigtigt i beslutningen.

Sagsøgeren har som sit første anbringende gjort gældende, at Kommissionen urigtigt undlod at bevillige en tilbagebetaling i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 571/88 men i stedet anmodede sagsøgeren om fuldstændige oplysninger om de afholdte udgifter, og ikke blot om antallet af adspurgte virksomheder. Eftersom forordningens artikel 14 udtrykkeligt fastlægger en fast tilbagebetaling pr. adspurgt virksomhed op til et beløb på højest 700 000 EUR, ville en anden fortolkning være i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet.

Sagsøgeren har som sit andet anbringende gjort gældende, at artikel II. 14.3 i aftalen mellem sagsøgeren og Kommissionen ikke finder anvendelse på omkostninger, som landbrugsministeriet har faktureret. Kommissionen har med urette ikke fuldt ud taget disse fakturaer i betragtning som faktisk afholdte, direkte støtteberettigede udgifter, og Kommissionen har under alle omstændigheder ikke angivet en tilstrækkelig begrundelse i beslutningen.

Sagsøgeren har endelig subsidiært anført, at hvis aftalens artikel II. 14.3 fandt anvendelse, er de støtteberettigede udgifter beregnet på en urigtig og uden videre begrundelse uforståelig måde med hensyn til, at Kommissionen ved beregningen af den relevante timetarif medtog indirekte tid i produktionen. Kommissionens vurdering kommer ikke klart og utvetydigt til udtryk i den anfægtede beslutning, således at beslutningen under alle omstændigheder er vedtaget under tilsidesættelse af begrundelsespligten.

____________