Language of document :

Rettens dom af 24. januar 2024 – Hypo Vorarlberg Bank mod Afviklingsinstansen

(Sag T-347/21) 1

(Den Økonomiske og Monetære Union – bankunion – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) – Den Fælles Afviklingsfond (Afviklingsfonden) – afgørelse fra Afviklingsinstansen om beregningen af ex ante-bidrag for 2021 – begrundelsespligt – ret til at blive hørt – retssikkerhedsprincippet – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – ulovlighedsindsigelse – begrænsning af dommens tidsmæssige virkninger)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hypo Vorarlberg Bank AG (Brégence, Østrig) (ved advokaterne G. Eisenberger, A. Brenneis og J. Holzmann)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (ved J. Kerlin, D. Ceran og C. Flynn, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne B. Meyring, T. Klupsch og S. Ianc)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved J. Etienne, M. Menegatti og G. Bartram, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved J. Bauerschmidt, J. Haunold og A. Westerhof Löfflerová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse SRB/ES/2021/22 truffet af Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) den 14. april 2021 om beregning af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2021 (herefter »den anfægtede afgørelse«), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

Afgørelse SRB/ES/2021/22 truffet af Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) den 14. april 2021 om beregning af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond annulleres, for så vidt som den vedrører Hypo Vorarlberg Bank AG.

Virkningerne af afgørelse SRB/ES/2021/22 opretholdes, for så vidt som de vedrører Hypo Vorarlberg Bank AG, indtil ikrafttrædelsen, inden for en rimelig frist, som ikke kan overstige seks måneder regnet fra datoen for afsigelse af denne dom, af en ny afgørelse fra Afviklingsinstansen om fastsættelse af dette instituts ex ante-bidrag til Afviklingsfonden for 2021.

Afviklingsinstansen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Hypo Vorarlberg Bank AG afholdte omkostninger.

4)    Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer hver deres egne omkostninger.

____________

1 EUT C 320 af 9.8.2021.