Language of document :

Sag anlagt den 2. juli 2012 - Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-297/12)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki-Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokat B. Christianos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 50 000 EUR i erstatning for den skade på sagsøgerens faglige omdømme som følge af tilsidesættelse af Kommissionens tilsidesættelse af den tjenstlige tavshedspligt, inklusiv udligningsrenter regnet fra den 3. juli 2007 indtil afsigelsen af dommen i denne sag og indtil den endelige betaling.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at Den Europæiske Unions Ret i henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF (Unionens ansvar uden for kontraktforhold) skal tilpligte Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") at betale erstatning for den skade, som er lidt som følge af Kommissionens ulovlige adfærd. Kommissionen har navnlig forvoldt sagsøgerens faglige omdømme skade, idet Kommissionen den. 3. juli 2007 udleverede et dokument vedrørende en undersøgelse, som blev gennemført vedrørende sagsøgeren, til udenforstående virksomheder.

Sagsøgeren har gjort gældende, at betingelserne for at pålægge Kommissionen et erstatningsansvar uden for kontraktforhold, således som de er fortolket i retspraksis, er opfyldt, for så vidt angår erstatning for den skade som sagsøgerens faglige omdømme har lidt som følge af, at Kommissionen uretmæssigt har givet udenforstående virksomheder oplysninger om såvel eksistensen som indholdet af den undersøgelse, som gennemføres vedrørende sagsøgeren, samt om erhvervshemmeligheder om sagsøgeren.

____________