Sag T-450/09
Simba Toys GmbH & Co. KG
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
»EF-varemærker – ugyldighedssag – tredimensionalt EF-varemærke – terning med sider, som har gitterstruktur – absolutte registreringshindringer – artikel 76, stk. 1, første sætningsled, i forordning (EF) nr. 207/2009 – intet tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendigt for at opnå et teknisk resultat – artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 207/2009] – intet tegn, som udelukkende består af en udformning, der følger af varens egen karakter – artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra e), nr. i), i forordning nr. 207/2009] – intet tegn, som udelukkende består af en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi – artikel 7, stk. 1, litra e), nr. iii), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra e), nr. iii), i forordning nr. 207/2009] – fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009] – manglende beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009] – fornødent særpræg opnået ved brug – artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009) – begrundelsespligt – artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009«
Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 25. november 2014
1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat – begreb – fortolkning i lyset af den bagvedliggende almene interesse
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra e), nr. ii)]
2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat – identifikationen af de væsentlige kendetegn ved et tredimensionelt tegn
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra e) nr. ii)]
3. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat – terning med sider, som har gitterstruktur
(Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra e) nr. ii)]
4. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – tegn, som udelukkende består af en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi – betingelser
(Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra e) nr. ii)]
5. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – tredimensionale varemærker, der består af varens form – fornødent særpræg – bedømmelseskriterier
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b)]
6. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – tredimensionale varemærker, der består af varens form – terning med sider, som har gitterstruktur
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra b)]
7. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber – kriterier
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra c)]
8. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber – tredimensionalt varemærke – terning med sider, som har gitterstruktur
[Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra c)]
9. EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – begrundelse for afgørelser – artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 – samme rækkevidde som artikel 253 EF
(Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum)
1. Alle de registreringshindringer, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, skal fortolkes i lyset af den almene interesse, der ligger bag hver af dem. Den almene interesse, som ligger til grund for forordningens artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), er, at det skal undgås, at varemærkeretten fører til, at en virksomhed får monopol på tekniske løsninger eller en vares funktionelle kendetegn.
De regler, der er fastsat af lovgiver, afspejler i den forbindelse afvejningen af to betragtninger, som hver især kan bidrage til gennemførelsen af en ordning med en sund og loyal konkurrence.
For det første sikrer indførelsen i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 40/94 af forbuddet mod som varemærke at registrere ethvert tegn, der udgøres af en vares udformning, der er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, at virksomheder ikke kan anvende varemærkeretten til uden tidsmæssig begrænsning at bevare enerettigheder til tekniske løsninger.
Når udformningen af en vare alene gennemfører den tekniske løsning, som producenten af denne vare har udviklet og fået patenteret, vil en beskyttelse af denne udformning som varemærke efter udløbet af patentet nemlig væsentligt og varigt formindske andre virksomheders mulighed for at anvende den pågældende tekniske løsning. I den ordning for intellektuelle ejendomsrettigheder, som er udviklet i Den Europæiske Union, kan tekniske løsninger imidlertid alene beskyttes i en begrænset periode, således at de efterfølgende frit kan benyttes af samtlige erhvervsdrivende.
Registreringen som varemærke af en vares udformning, som udelukkende er funktionel, kan desuden give varemærkeindehaveren adgang til at forbyde andre virksomheder ikke alene at anvende den samme udformning, men også at anvende lignende udformninger.
For det andet vurderede lovgiver behørigt ved at begrænse registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 til tegn, som »udelukkende« udgøres af en udformning af varen, der er »nødvendig« for at opnå et teknisk resultat, at enhver udformning af en vare i en vis udstrækning er funktionel, og at det følgelig ville være uhensigtsmæssigt at afskære en vares udformning fra registrering med den blotte begrundelse, at den har funktionelle kendetegn. Med ordene »udelukkende« og »nødvendig« sikrer bestemmelsen, at alene udformninger af en vare, som udelukkende inkorporerer en teknisk løsning, og hvis registrering som varemærke således reelt vil vanskeliggøre andre virksomheders anvendelse af denne tekniske løsning, nægtes registrering.
(jf. præmis 32-37)
2. En korrekt anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker forudsætter, at det omhandlede tredimensionale tegns væsentlige kendetegn identificeres behørigt af den myndighed, der træffer afgørelser i sagen om ansøgningen om registrering af dette tegn som varemærke. Udtrykket »væsentlige kendetegn« skal dermed forstås således, at det omfatter tegnets vigtigste elementer.
Identifikationen af de væsentlige kendetegn må foretages i hvert enkelt tilfælde, og der gælder ikke nogen regel om systematisk hierarki mellem de forskellige typer af bestanddele, som et tegn kan omfatte. Den kompetente myndighed kan i forbindelse med undersøgelsen af et tegns væsentlige kendetegn dels støtte sig direkte til det helhedsindtryk, som tegnet giver, dels indledningsvis foretage en successiv undersøgelse af hver enkelt af tegnets bestanddele.
Navnlig kan identifikationen af et tegns væsentlige kendetegn med henblik på en eventuel anvendelse af registreringshindringen i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 følgelig, alt efter omstændighederne i sagen, og navnlig henset til dette tegns grad af vanskelighed, foretages ved hjælp af en simpel visuel analyse af dette tegn eller omvendt baseres på en indgående undersøgelse, hvorved der tages hensyn til elementer, der er relevante for bedømmelsen, såsom undersøgelser og ekspertvurderinger eller sågar oplysninger, der vedrører intellektuelle ejendomsrettigheder, som tidligere er tildelt i forbindelse med den omhandlede vare.
Når tegnets væsentlige kendetegn er identificeret, påhviler det dernæst Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) at efterprøve, om disse kendetegn alle svarer til den omhandlede vares tekniske funktion. Artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 kan nemlig ikke anvendes, når ansøgningen om registrering som varemærke vedrører en vares udformning, hvori et ikke-funktionelt element, såsom et dekorativt eller kreativt element, spiller en vigtig rolle. I dette tilfælde har de konkurrerende virksomheder nem adgang til alternative udformninger med tilsvarende funktionalitet, således at der ikke foreligger risiko for, at adgangen til den tekniske løsning vil blive begrænset. Denne tekniske løsning kan i dette tilfælde uden vanskeligheder inkorporeres af varemærkeindehaverens konkurrenter i vareudformninger, som ikke indeholder det samme ikke-funktionelle element som det, der indeholdes i den pågældende indehavers vareudformning, og som derfor i forhold til denne udformning hverken er identisk eller af lignende art.
(jf. præmis 38-41)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 44-77)
4. Det fremgår af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. iii), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, at »[u]delukket fra registrering er […] tegn, som udelukkende består af […] en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi«. Denne registreringshindring foreligger ikke, medmindre det omhandlede tegn udelukkende består af en udformning, og at dens æstetiske kendetegn, dvs. dens ydre fremtoning, i stor udstrækning er afgørende for forbrugerens valg og dermed for den omhandlede vares markedsværdi. Når udformningen tilfører varen en væsentlig værdi, er det ikke relevant, at varens øvrige egenskaber, såsom de tekniske egenskaber, ligeledes kan tilføre den omhandlede vare en væsentlig værdi.
(jf. præmis 86 og 87)
5. I henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker er »varemærker, som mangler fornødent særpræg«, udelukket fra registrering. Den omstændighed, at et varemærke har fornødent særpræg i henhold til denne bestemmelse, betyder, at varemærket er egnet til at identificere den vare, for hvilken det er søgt registreret, som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders. Hvorvidt et varemærke har fornødent særpræg skal bedømmes dels i forhold til de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det søges registreret, dels i forhold til den opfattelse, som den relevante kundekreds har af varemærket.
Kriterierne for bedømmelsen af, om tredimensionale varemærker, der består af selve varens udseende, har fornødent særpræg, er ikke forskellige fra dem, der finder anvendelse på andre typer varemærker.
Ved anvendelsen af disse kriterier er opfattelsen hos den relevante kundekreds imidlertid ikke nødvendigvis den samme, når der er tale om et tredimensionalt varemærke, der består af selve varens udseende, som når der er tale om et ord- eller figurmærke, der består af et tegn, som er uafhængigt af fremtrædelsesformen for de varer, det betegner. Gennemsnitsforbrugerne er nemlig ikke vant til at udlede varers oprindelse af deres form eller emballage uden nogen geografisk eller tekstmæssig oplysning, og det kan derfor vise sig vanskeligere at bevise, at varemærket har særpræg, når der er tale om et tredimensionalt varemærke, end når der er tale om et ord- eller figurmærke.
Desto mere den form, der søges registreret som varemærke, ligner den form, som der er størst sandsynlighed for, at den omhandlede vare vil antage, desto mere sandsynligt er det, at den pågældende form mangler fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94. Det følger endvidere af fast retspraksis, at kun et varemærke, der afviger betydeligt fra normen eller branchesædvanen og derfor kan opfylde sin grundlæggende oprindelsesfunktion, mangler ikke fornødent særpræg i henhold til denne bestemmelse.
Endelig bemærkes, at for at bedømme, om kombinationen af flere bestanddele af den relevante kundekreds kan opfattes som en oprindelsesbetegnelse, skal det helhedsindtryk, som denne kombination giver, analyseres, hvilket ikke er uforeneligt med en undersøgelse hver for sig af de forskellige ydre træk, der er anvendt.
(jf. præmis 92-94 og 96-99)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 103, 104, 106-110)
7. Artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker er til hinder for, at de tegn eller angivelser, som omhandles i artiklen, forbeholdes en enkelt virksomhed på grund af deres registrering som varemærke. Denne bestemmelse forfølger det mål af almen interesse, at sådanne tegn eller angivelser frit skal kunne bruges af alle. Der er tale om sådanne tegn og angivelser, der i den normale sprogbrug fra den tilsigtede kundekreds’ synsvinkel – enten direkte eller ved henvisning til en af dens væsentligste egenskaber – kan tjene til at betegne den vare eller tjenesteydelse, for hvilken der er ansøgt om registrering. For at et tegn falder ind under forbuddet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, er det nødvendigt, at det har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse til de omhandlede varer eller tjenesteydelser til, at den berørte kundekreds straks og uden yderligere overvejelse kan opfatte det som en beskrivelse af de omhandlede varer eller tjenesteydelser eller af en af deres egenskaber. Det følger heraf, at for at et sådant tegn kan falde ind under forbuddet i den pågældende bestemmelse, er det nødvendigt, at det har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse til de omhandlede varer eller tjenesteydelser til, at den berørte kundekreds straks og uden yderligere overvejelse kan opfatte det som en beskrivelse af de omhandlede varer eller tjenesteydelser eller af en af deres egenskaber.
Endelig skal spørgsmålet om, hvorvidt et tegn er beskrivende, vurderes dels i forhold til, hvordan den berørte kundekreds opfatter tegnet, dels i forhold til de pågældende varer eller tjenesteydelser. Et varemærkes beskrivende karakter skal nemlig bedømmes i forhold til de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er registreret, og under hensyntagen til den formodede opfattelse af den pågældende vare- eller tjenesteydelseskategori hos en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger.
(jf. præmis 116-120)
8. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 123-125)
9. I henhold til artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 skal afgørelser truffet af Harmoniseringskontoret begrundes. Denne forpligtelse har samme rækkevidde som forpligtelsen i artikel 253 EF.
Forpligtelsen til at begrunde en individuel beslutning har til formål dels, at den berørte person kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at denne kan forsvare sine rettigheder, dels, at Unionens retsinstanser kan efterprøve beslutningens lovlighed.
Det kan ikke kræves, at appelkamrene foretager en udtømmende gennemgang af hvert enkelt af de for kamrene af parterne fremførte argumenter. Begrundelsen kan således fremgå indirekte, forudsat at de berørte gennem den får kendskab til begrundelsen for, at de pågældende foranstaltninger er truffet, og at den kompetente ret råder over de til udøvelse af sin prøvelsesret nødvendige oplysninger.
(jf. præmis 135-137)