Language of document :

Sag anlagt den 11. juli 2013 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-22/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Pecyna)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på at ansætte sagsøgeren med den begrundelse, at han ikke opfylder de adgangsbetingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve EPSO/AD/207/11.

Sagsøgerens påstande

Annullation af den af Unit B.2 i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed trufne afgørelse af 26. september 2012 om afslag på at ansætte sagsøgeren i Kommissionen (ESTAT) fra reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/AD/207/11 og om tilføjelse af en kommentar til nævnte udvælgelsesprøves reserveliste, hvorefter Kommissionens generaldirektorater blev underrettet om, at sagsøgeren ikke opfyldte denne udvælgelsesprøves adgangsbetingelser.

Om fornødent annullation af afgørelsen truffet af direktøren for Europa-Kommissionens GD HR.D.2 om afslag på den klage af 25. februar 2013, der blev indgivet af ZZ (Nr. RI696/12).

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.