Appel iværksat den 22. februar 2013 af Maria Concetta Cerafogli til prøvelse af Personalerettens dom af 12. december 2012 i sag F-43/10, Cerafogli mod ECB
(Sag T-114/13 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Maria Concetta Cerafogli (Frankfurt am main, Tyskland) (ved advokat L. Levi)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Centralbank
Appellantens påstande
Den appellerede dom ophæves.
Følgelig:
annulleres Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 24. november 2009 om ikke at tage appellantens påstande om forskelsbehandling og angreb på hendes værdighed som følge af hendes foresattes adfærd til følge og, om fornødent annulleres afgørelsen af 24. marts 2010 om afslag på den særlige klage.
tages appellantens anmodninger som anført i den fornyede gennemgang til følge, idet navnlig:
enhver form for forskelsbehandling og mobning af appellanten ophører, det være sig verbalt eller i forbindelse med tildeling af arbejdsopgaver og arrangementer
appellanten modtager G.'s skriftlige tilbagetrækning af sine krænkende og truende udtalelser
under alle omstændigheder tilpligtes ECB at betale erstatning for den lidte økonomiske og ikke-økonomiske skade, idet denne efter ret og billighed opgøres til 50 000 EUR (for det ikke-økonomiske skade) og 15 000 EUR (for den økonomiske skade)
ECB tilpligtes at fremlægge den fulde interne undersøgelsesrapport med alle tilhørende bilag, herunder mødereferaterne. ECB tilpligtes endvidere at fremlægge al kommunikation, der har fundet sted mellem undersøgelsesudvalget og/eller undersøgelseslederen og Styringsrådet og/eller ECB's præsident
appellantens tidligere socialrådgiver indkaldes som vidne.
ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger i appelsagen og i sagen i første instans.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremført fem anbringender.
Det første anbringende er, at der angiveligt er sket tilsidesættelse af retten til forsvar, at sagsakterne er gengivet forkert og at der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af artikel 20 i forordning (EF) nr. 45/2001 og af retten til effektive retsmidler. Appellanten har i denne forbindelse gjort gældende, at EU-Personaleretten begik en retlig fejl og tilsidesatte hendes ret til forsvar ved at antage, at hun ikke var omfattet af ECB's forpligtelse til at overholde retten til forsvar. Afgørelsen om afslag på hendes anmodning om bistand påvirkede nemlig hendes interesser væsentligt og proceduren blev endvidere "iværksat" over for appellanten i den betydning, der er specificeret i retspraksis (Kommissionen mod Lisrestal). Henset til, at appellanten fejlagtigt ikke fik adgang til at gøre sig bekendt med sagen, var appellanten også ude af stand til at forsvare sine rettigheder for så vidt angår sagen tilfredsstillende for EU's retsinstanser med det resultat, at hendes ret til en effektiv domstolsprøvelse også er blevet tilsidesat.
Det andet anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsprøvelse og af rettens begrundelsespligt. Appellanten anmodede i denne forbindelse Personaleretten om i henhold til artikel 55 i Personalerettens procesreglement at tilpligte ECB at fremlægge sagsakterne vedrørende undersøgelsen, herunder bilagene til undersøgelsesrapporten og mødereferaterne. I den appellerede dom blev det afvist at træffe disse foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i strid med appellantens ret til en effektiv domstolsprøvelse og rettens begrundelsespligt.
Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af panelets mandat og af bistandspligten, da konklusionen på begge fornyede gennemgange (dvs. undersøgelsen og Personaleretten) er meget begrænset, da den blot viste, at der var kolleger, der talte negativt om appellanten på hendes arbejdsplads. Men dette faldt uden for området for hendes anmodning om bistand - og derfor panelets mandat - som især var at vurdere konklusionen vedrørende de negative kommentarer om hende. Endvidere bortser den appellerede dom fra situationens uretfærdighed, bl.a. at appellanten ikke blev underrettet om de rapporterede negative holdninger og derfor blev anbragt i en hjælpeløs situation, hvor hendes omdømme led skade og hun ikke kunne forsvare sig selv.
Det fjerde anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 6, stk. 5, i det administrative cirkulære 1/2006 af 21. marts 2006 fra ECB's Styringsråd om interne administrative undersøgelser, da det i den appellerede dom fejlagtigt blev antaget, at fremsendelsen af undersøgelsesrapporten sammen med hele sagen kun bestod i fremsendelse til den person, som leder undersøgelsen.
Det femte anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af et åbenbart urigtigt skøn og af rettens begrundelsespligt, da den definition af et åbenbart urigtigt skøn, som fremgår af den appellerede dom, ikke er i overensstemmelse med Rettens retspraksis. Den appellerede dom tilsidesatte endvidere dens efterprøvelse af den åbenbare fejl.
____________1 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12. om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EFT L 8, s. 1.