Sag anlagt den 14. september 2010 - ArcelorMittal España mod Kommissionen
(Sag T-399/10)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ArcelorMittal España, SA (Gozón, Spanien) (ved lawyers A. Creus Carreras og A. Valiente Martin)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Artikel 1-4 i Kommissionens beslutning K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 i sag COMP/38.344 - annulleres, for så vidt som de vedrører ArcelorMittal España SA
Subsidiært, den ArcelorMittal España SA pålagte bøde annulleres.
Mere subsidiært, størrelsen af den ArcelorMittal España SA pålagte bøde nedsættes.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med sit søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af artikel 1-4 i Kommissionens beslutning K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 i sag COMP/38.344 - Forspændingsstål, ved hvilken Kommissionen finder, at sagsøgerne sammen med andre virksomheder har tilsidesat artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen ved at deltage i en vedvarende aftale eller samordnet praksis i forspændingsstålsektoren på fælleseuropæisk og/eller på nationalt/regionalt plan. Yderligere er der nedlagt påstand om nedsættelse af den sagsøgeren pålagte bøde.
Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort seks anbringender gældende.
For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat den grundlæggende ret til en upartisk domstol i henhold til artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMK), og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i det omfang at bøden var pålagt af en administrativ myndighed, som samtidigt udøver undersøgende og dømmende beføjelser.
For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har begået fejl ved beregningen af bøden, hvilket har ført til, at sagsøgeren er blevet pålagt en større bøde.
For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt har antaget, at sagsøgeren udøvede en afgørende indflydelse på Emesa og Galycas forud for december 1997.
For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ulovligt har afvist at tildele sagsøgeren delvis bødefritagelse i henhold til nr. 23 i samarbejdsmeddelelsen
1, selv om sagsøgeren skaffede afgørende bevismateriale for tidsperioden for og alvorligheden af tilsidesættelsen og således opfyldte de betingelser, der er angivet heri.
Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen på ukorrekt vis har anvendt den "specifikke forhøjelse i præventivt øjemed" som indeholdt i pkt. 30 i Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder 2006
2, hvilket førte til en ulovlig 20% forhøjelse af den sagsøgeren pålagte bøde.