Language of document :

Sag anlagt den 8. september 2010 - Zucchetti Rubinetteria mod Kommissionen

(Sag T-396/10)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Zucchetti Rubinetteria SpA (Gozzano, Italien) (ved avvocato M. Condinanzi, avvocato P. Ziotti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Principalt: Den anfægtede beslutning annulleres.

Subsidiært: Den pålagte bøde ophæves eller nedsættes.

Mere subsidiært: Bøden nedsættes med indrømmelse af mulighed for anvendelse af de formildende omstændigheder i punkt 29 i retningslinjerne vedrørende beregning af bøden.

Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Beslutningen i denne sag er den samme som i sag T-368/10, Rubinetteria Cisal imod Kommissionen.

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme, som er påberåbt i nævnte sag. I særdeleshed gør sagsøgeren gældende, at de i beslutningen omhandlede produkter tilhører tre forskellige markeder, og at Zucchetti kun er til stede på markedet for vandhaner, ligesom Kommissionens beslutning ikke har foretaget en forudgående identifikation af det relevante marked. I beslutningen savnes også en analyse af den geografiske udstrækning af markedet samt af de virkninger, som ordningen har haft på vilkårene for markedets funktion.

Sagsøgeren har tilføjet, at rekonstruktionen af aftalerne og/eller den samordnede praksis, som har ført Kommissionen til at tilskrive appellanten en enestående, omfattende og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF, alene på grund af samordnet praksis i Italien, er behæftet med fejl og mangler i begrundelsen, der savner enhver gyldig grund til, at sagsøgeren skulle være bevidst om, at de øvrige virksomheder, der hævdes at deltage i kartellet, handler på en måde, der er udtryk for misbrug.

____________