Sag C-456/12

O.

mod

Minister voor Immigratie, Integratie en Asiel

og

Minister voor Immigratie, Integratie en Asiel

mod

B.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene))

»Direktiv 2004/38/EF – artikel 21, stk. 1, TEUF – ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – berettigede personer – opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger – unionsborgerens tilbagevenden til denne medlemsstat efter kortvarige ophold i en anden medlemsstat«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. marts 2014

1.        Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – berettigede – familiemedlemmer til en unionsborger, som er tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger – ikke omfattet

[Art. 21 TEUF; Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 1, litra a), art. 2, nr. 2), og art. 3, stk. 1]

2.        Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – unionsborger, der vender tilbage til den medlemsstat, hvor denne er statsborger, efter at have opholdt sig i en anden medlemsstat alene i sin egenskab af unionsborger – afledt opholdsret for den pågældendes familiemedlemmer, som er tredjelandsstatsborgere – betingelser – unionsborgerens reelle ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til artikel 7 og 16 i direktiv 2004/38 – analog anvendelse af de betingelser for at indrømme opholdsret, som er fastsat i dette direktiv

(Art. 21, stk. 1, TEUF; Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 6, stk. 1, art. 7, stk. 1 og 2, og art. 16, stk. 1 og 2)

3.        Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – berettigede – familiemedlem til en unionsborger, som er tredjelandsstatsborger, efter unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor denne er statsborger – betingelser

(Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 7, stk. 1 og 2, og art. 16)

4.        Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – unionsborger, der vender tilbage til den medlemsstat, hvor denne er statsborger, efter at have opholdt sig i en anden medlemsstat alene i sin egenskab af unionsborger – afledt opholdsret for den pågældendes familiemedlemmer, som er tredjelandsstatsborgere – ikke status som familiemedlem under i det mindste en del af opholdet i værtsmedlemsstaten – foreligger ikke – afledt opholdsret udelukket

[Art. 21, stk. 1, TEUF; Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 2, nr. 2), art. 6, stk. 1, art. 7, stk. 2, og art. 16, stk. 2]

1.        Artikel 21, stk. 1, TEUF og bestemmelserne i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område giver ikke tredjelandsstatsborgere nogen selvstændig ret, men kun rettigheder, der er afledt af en unionsborgers udøvelse af retten til fri bevægelighed.

I denne henseende fremgår det dels af en ordlydsfortolkning af dette direktiv, at det kun fastsætter en afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, når unionsborgeren har udøvet sin ret til fri bevægelighed ved at bosætte sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger.

Dels følger det af en formålsfortolkning af bestemmelserne i direktiv 2004/38, at det, selv om det er korrekt, at dette direktiv tilsigter at lette og styrke udøvelsen af den grundlæggende og personlige ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, som er tillagt alle unionsborgere direkte, ikke desto mindre forholder sig således, at direktivet fastlægger betingelserne for udøvelse af denne ret.

På denne baggrund tilsigtes det med det nævnte direktiv ikke at tillægge en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, som opholder sig i den medlemsstat, hvor denne er statsborger, en afledt opholdsret.

(jf. præmis 36, 39, 41 og 43)

2.        Artikel 21, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at i en situation, hvor en unionsborger har opbygget eller konsolideret et familieliv med en tredjelandsstatsborger under et reelt ophold i henhold til og under overholdelse af betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, eller artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, finder dette direktivs bestemmelser analog anvendelse, når den nævnte unionsborger, sammen med det pågældende familiemedlem, vender tilbage til sin oprindelsesmedlemsstat. Betingelserne for at indrømme tredjelandsstatsborgeren, som er familiemedlem til unionsborgeren, en afledt opholdsret i unionsborgerens oprindelsesmedlemsstat bør derfor principielt ikke være strengere end dem, som er fastsat i det nævnte direktiv for at indrømme en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, som har udøvet sin ret til fri bevægelighed ved at bosætte sig i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, en afledt opholdsret.

At der ved en unionsborgers tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, indrømmes en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgeren, og som denne sidstnævnte udelukkende i sin egenskab af unionsborger, på grundlag af og under overholdelse af EU-retten, har opholdt sig sammen med i værtsmedlemsstaten, en afledt opholdsret, tjener således dels til at fjerne en hindring for udrejse fra oprindelsesmedlemsstaten ved at garantere, at unionsborgeren i denne sidstnævnte medlemsstat kan fortsætte det familieliv, som denne har opbygget eller konsolideret i værtsmedlemsstaten.

Dels er det hvad angår betingelserne for, at der ved en sådan unionsborgers tilbagevenden indrømmes en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgeren, en afledt opholdsret, begrundet, at direktiv 2004/38, selv om det ikke dækker et sådant tilfælde af tilbagevenden, anvendes analogt, eftersom det såvel i en situation, hvor en unionsborger vender tilbage til sin oprindelsesmedlemsstat efter at have udøvet sin ret til fri bevægelighed, som i en situation, hvor en unionsborger blot har opholdt sig i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er statsborger, er unionsborgeren, der er referenceperson for tildeling af en afledt opholdsret til en sådan tredjelandsstatsborger.

I denne sammenhæng opstår der kun en hindring for unionsborgerens udrejse fra den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, som følge af, at den pågældendes familiemedlemmer ved dennes tilbagevenden til sin oprindelsesmedlemsstat nægtes en afledt opholdsret, når unionsborgerens ophold i værtsmedlemsstaten reelt har kunnet sætte den pågældende i stand til at opbygge eller konsolidere et familieliv i denne medlemsstat. Det er dermed kun et reelt ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til og under overholdelse af betingelserne i direktivets artikel 7, stk. 1, der principielt vidner om, at unionsborgeren flytter til og dermed reelt tager ophold i den sidstnævnte medlemsstat, og er af en sådan karakter, at det egner sig til at opbygge eller konsolidere et familieliv i denne medlemsstat, og som således ved unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, giver den tredjelandsstatsborger, med hvem unionsborgeren har haft et familieliv i værtsmedlemsstaten, en afledt opholdsret på grundlag af artikel 21, stk. 1, TEUF

(jf. præmis 49, 50-53, 56 og 61 samt domskonkl.)

3.        Kun et ophold, som opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, eller artikel 16 i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, vil kunne give grundlag for en afledt opholdsret for en unionsborgers familiemedlem, som er tredjelandsstatsborger, ved unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, hvor denne er statsborger. I denne henseende henhører kortvarige ophold, såsom weekender eller ferier, der tilbringes i en anden medlemsstat end den, hvor unionsborgeren er statsborger, selv hvis de betragtes samlet, under anvendelsesområdet for artikel 6 i direktiv 2004/38 og opfylder ikke de nævnte betingelser.

(jf. præmis 59)

4.        En tredjelandsstatsborger, som ikke i det mindste under en del af sit ophold i værtsmedlemsstaten har haft status som familiemedlem som omhandlet i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2004/38, har imidlertid ikke kunnet opnå en afledt opholdsret i henhold til artikel 7, stk. 2, eller artikel 16, stk. 2, i direktiv 2004/38 i denne medlemsstat. Denne tredjelandsstatsborger kan derfor heller ikke opnå en afledt opholdsret på grundlag af artikel 21, stk. 1, TEUF ved den pågældende unionsborgers tilbagevenden til den medlemsstat, hvor denne er statsborger.

(jf. præmis 63)