Language of document : ECLI:EU:T:2011:394

RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

15. juli 2011

Sag T-366/10 P

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – ansvar uden for kontraktforhold – godtgørelse af sagsomkostninger – indsigelse om, at der verserer en parallel sag – procedurefejl – ret til forsvar – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

Sagens genstand:      Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 22. juni 2010 i sag F-78/09, Marcuccio mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion:            Appellen forkastes. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i appelsagen.

Sammendrag

Retspleje – sagsomkostninger – opgørelse – særlig procedure, som udelukker anvendelsen af et erstatningssøgsmål

(Art 236 EF; Rettens procesreglement, art. 92, stk. 1, tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

Den særlige procedure i artikel 92, stk. 1, i Rettens procesreglement om fastsættelse af sagsomkostninger udelukker, at der kan gøres krav på de samme beløb eller på beløb afholdt til de samme formål inden for rammerne af en sag, hvori Den Europæiske Union påstås at være ifaldet ansvar uden for kontraktforhold. Anvendelsen af dette princip i forbindelse med en sag, hvori en af Unionens institutioner påstås at være ifaldet ansvar uden for kontraktforhold i dennes egenskab af arbejdsgiver for en tjenestemand, udgør ikke en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 90 og 91, eftersom det vedtægtsmæssige forhold mellem parterne er uafhængigt af den omstændighed, at lovgiver med hensyn til fastsættelse af sagsomkostninger har indført en særlig procedure, jf. artikel 92, stk. 1, i Rettens procesreglement, som finder anvendelse uden undtagelse i personalesager.

(jf. præmis 27, 30 og 31)

Henvisning til:

Retten: 27. juni 2001, sag T-214/00, X mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 143, og II, s. 663, præmis 37 og 38