Sag anlagt den 30. september 2008 - SIAE mod Kommissionen

(Sag T-433/08)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Società Italiana degli Autori ed Editori - SIAE (Rom, Italien) (ved avvocati M. Siragusa, M. Mandel, L. Vullo og S. Valentino)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Beslutningens artikel 3 og 4, stk. 2, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger.

Retten anordner en hvilken som helst anden foranstaltning, også vedrørende bevisoptagelsen, som måtte findes passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den i denne sag anfægtede beslutning er den samme som i sag T-392/08, AEPI mod Kommissionen.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren gjort fem anbringender gældende.

Med det første anbringende har sagsøgeren påberåbt sig tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 81, EF, samt en mangelfuld undersøgelse, for så vidt som det i beslutningen fastslås, at der foreligger en samordnet praksis i mangel af beviser ud over den blotte omstændighed, at mange af aftalerne om gensidig repræsentation begrænser muligheden for at indrømme licenser på det område, hvor det andet forvaltningsselskab opererer. Kommissionen har i den forbindelse set bort fra den omstændighed, at mange forvaltningsselskaber er af den opfattelse, at de bedst kan sikre deres medlemmers rettigheder ved at overdrage deres registre til de forvaltningsselskaber, der kan sikre en effektiv beskyttelse af ophavsrettighederne, og det er helt åbenbart, at netop de selskaber, der er veletablerede på området, kan opfylde dette krav fuldt ud.

Med det andet anbringende har sagsøgeren påberåbt sig tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 81 EF samt en ulogisk begrundelse i beslutningen, idet Kommissionen i sit forsøg på at godtgøre den praktiske mulighed for multiterritoriale licenser for transmissioner af musikværker via satellit, kabel eller internet fremlagde bevis for, at forvaltningsselskaberne ikke udøver en parallel adfærd. Kommissionens påstande afkræftes af de eksempler, den selv anfører, vedrørende forvaltningsselskabernes bemyndigelser, der dækker et bredere område end det område, som et enkelt selskab opererer på.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren påberåbt sig tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 81, EF, da i det tilfælde, hvor Kommissionen fastslår, at der foreligger en samordnet praksis, hvilket bestrides, har denne ikke nogen begrænsende indvirkning på konkurrencen, for så vidt som territoriale afgrænsninger udgør en nødvendig følge af de enerettigheder, ophavsmændene har.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren påberåbt sig tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og af artikel 253 EF som følge af manglende begrundelse, idet Kommissionen ikke underrettede selskaberne om de væsentlige faktiske omstændigheder, som den lagde til grund, da den i forlængelse af den foretagne markedsundersøgelse ikke accepterede de af SIAE foreslåede tilsagn.

Med det femte anbringende har sagsøgeren påberåbt sig tilsidesættelse af artikel 253 EF som følge af manglende begrundelse, tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af retssikkerhedsprincippet samt, at foranstaltningerne i beslutningens artikel 4, stk. 2, er selvmodsigende og ulogiske. Den fuldstændigt udefinerede karakter af den "revision", som pålægges forvaltningsselskaberne, sætter uberettiget SIAE i en usikker situation med henblik på at identificere de foranstaltninger, som Kommissionen anser for tilstrækkelige til at stoppe den påståede samordnede praksis. Eftersom Kommissionen desuden udtrykkeligt har anerkendt, at den omstændighed, at bemyndigelsen begrænses til det andet selskabs område ikke udgør en begrænsning i konkurrencen, er det i klar modstrid med denne forudsætning at kræve af forvaltningsselskabet, at det foretager en bilateral revision af den territoriale afgrænsning af alle deres bemyndigelser til transmission via satellit, kabel samt internettet, og at det således forelægger Kommissionen en kopi af revisionen af alle aftaler om gensidig repræsentation. Dertil kommer, at eftersom Kommissionen har krævet en "bilateral" revision af de territoriale afgrænsninger, går SIAE's fuldstændige efterlevelse af beslutningens artikel 4, stk. 2, under alle omstændigheder ud over SIAE's egen beslutningskompetence, idet den også er undergivet uafhængige beslutninger fra 23 andre forvaltningsselskaber.

____________