Language of document : ECLI:EU:F:2016:181

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE (Anden Afdeling)

20. juli 2016

Sag F-138/14

Rosalba Polizzi

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – pensioner – overførsel af nationale pensionsrettigheder – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår – akt, der ikke indeholder et klagepunkt – afvisning af sagen – anmodning om, at der træffes afgørelse, uden at behandlingen af sagens realitet indledes – procesreglementets artikel 83«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Rosalba Polizzi principalt har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens forslag af 17. februar 2014 om fastsættelse, efter hendes anmodning, af antallet af pensionsgivende tjenesteår i Den Europæiske Unions pensionsordning som følge af overførslen af de pensionsrettigheder, som hun havde optjent i en national pensionsordning inden tiltrædelsen af tjenesten ved Kommissionen.

Udfald:      Sagen afvises. Rosalba Polizzi bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår med henblik på overførsel af pensionsrettigheder, optjent inden indtræden i Unionens tjeneste, til Unionens pensionsordning – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1, og bilag VIII, art. 11, stk. 2)

Et forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår, som fremsendes til en tjenestemand med henblik på overførsel af de pensionsrettigheder, som er optjent i et andet system, til Den Europæiske Unions pensionsordning, frembringer ikke retligt bindende virkninger, der direkte og umiddelbart berører adressatens retsstilling gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling og kan ikke kvalificeres som en bebyrdende retsakt som omhandlet i vedtægtens artikel 91, stk. 1.

(jf. præmis 16)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: domme af 13. oktober 2015, Kommissionen mod Verile og Gjergji, T-104/14 P, EU:T:2015:776, præmis 73, Kommissionen mod Cocchi og Falcione, T-103/13 P, EU:T:2015:777, præmis 65, og Teughels mod Kommissionen, T-131/14 P, EU:T:2015:778, præmis 69