Sag anlagt den 1. juni 2012 - Amitié mod Kommissionen
(Sag T-234/12)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Amitié Srl (Bologna, Italien) (ved advokaterne D. Bogaert og M. Picat)
Sagsøgt: Den Europæiske Union ved Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Det fastslås, at følgende af Kommissionen tilstillede debetnotaer ikke er skyldige:
50 458,23 EUR inden for rammerne af MINERVAPLUS-aftalen, som blev indgået mellem sagsøgeren og Kommissionen
358 712,35 EUR inden for rammerne af MICHAEL-aftalen, som blev indgået mellem sagsøgeren og Kommissionen.
Det fastslås, at anmodningen om tilbagebetaling af et samlet beløb på 1 083 616,89 EUR er ugrundet.
Det fastslås, at Kommissionen ikke den 11. juni 2011 kunne pålægge sagsøgeren en ekstrapolation inden for rammerne af BSOLE-aftalen.
Det fastslås følgelig, at ekstrapolationsproceduren ikke er begrundet i henhold til belgisk ret.
Det fastslås, at Kommissionen ikke er berettiget til at anvende en ekstrapolation på BSOLE-aftalen siden den 14. januar 2010.
Det fastslås, at den ensidige indefrysning af betalingerne af fællesskabsfinansieringen til ATHENA og JUDAICA-aftalerne ikke er begrundet i henhold til luxembourgsk ret.
Det bestemmes, at indefrysningen af fællesskabsfinansieringen straks skal ophøre, dvs. det beløb på 263 120 EUR, der har været indefrosset siden 8. februar 2010 for JUDAICA og siden den 14. juni 2010 for ATHENA.
Det bestemmes, at der fra datoen for afsigelsen af dommen skal ske umiddelbar betaling ved overførsel til:
projektkoordinators bankkonto i henhold til artikel 6, stk. 2 i JUDAICA-finansieringsaftalen
projektkoordinators bankkonto i henhold til artikel 6, stk. 2 i ATHENA-finansieringsaftalen.
Kommissionen tilpligtes at betale et beløb på
150 000 EUR svarende til udgifter til advokater og italienske revisionsafgifter (provisoriske)
256 824,17 EUR svarende til erstatning for tab som følge af den af Europa-Kommissionen foretagne ugrundede eller uberettigede ensidige indefrysning af betalinger inden for rammerne af ATHENA og JUDAICA-aftalerne.
Kommissionen tilpligtes til sagsøgeren at tilbagebetale alle udgifter, som sagsøgeren har afholdt inden for rammerne af nærværende sag, for så vidt som Kommissionens illoyale adfærd er den eneste årsag til denne tvist. Henset til arten og karakteren af tvisten må udgifterne foreløbigt opgøres til 50 000 EUR.
Det fastslås, at den forestående dom er eksigibel, selv om den måtte blive appelleret.
Subsidiært, såfremt sagsøgeren er pligtig at betale et bestemt beløb efter Kommissionens revision, quod non, nedlægger sagsøgeren påstand om, at Retten:
Fastslår, at sagsøgeren alene er ansvarlig for et beløb på 54 195,05 EUR og ikke på 1 083 616,89 i henhold til belgisk og luxembourgsk retspraksis vedrørende sanktioner for Kommissionens misbrug, hvilket er en begrænsning af en sådan ret til normal brug, dvs. et beløb på 54 195,05 EUR og ikke 1 083 616,89 EUR.
Det fastslås, at den forestående dom er eksigibel, selv om den måtte blive appelleret.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
Første anbringende vedrører Kommissionens fejlagtige revision, idet:
Konklusionerne i Kommissionens revision anfægtes på grundlag af en rapport fra en ekstern og uafhængig revisor, der udtrykkeligt blev udpeget af sagsøgeren til denne særlige opgave og til bedømmelsen af konklusionerne i Kommissionens revision, og
subsidiært gør sagsøgeren gældende, at der forelå misbrug fra Kommissionens side, og at grundsætningen om god tro herved blev krænket (artikel 1134 i de belgiske og luxembourgske civillove).
Andet anbringende vedrører sagsøgerens anfægtelse af ekstrapolationen på BSOLE-aftalen, idet:
Kommissionen tilsidesatte artikel 17 i de generelle vilkår for eTEN Feasibility/Market Validation Contracts
Kommissionen tilsidesatte artikel 4.2.2.3. i Guide Financial Issues vedrørende indirekte handlinger under det sjette rammeprogram af oktober 2003 og februar 2005
Kommissionen gjorde sig skyldig i kontraktbrud (artikel 1134, stk. 1, i den belgiske civillov), og
Kommissionen tilsidesatte præklusionsperioden for sager i henhold til EU-retten (jf. artikel 46 (tidligere artikel 43) i protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol.
Tredje anbringende vedrører den uberettigede indefrysning af betalinger, som blev foretaget inden for rammerne af ATHENA og JUDAICA-aftalerne, som er en del af eCONTENTPLUS-projektet, idet:
Indefrysningen ikke er berettiget i henhold til kontraktbestemmelserne i ATHENE- og JUDAICA-aftalerne
Indefrysningen kan ikke begrundes i henhold til artikel 106, stk. 4, eller artikel 183 i Kommissionens forordning nr. 2342/2002
Artikel 183 i Kommissionens forordning nr. 2342/2002 finder heller ikke anvendelse
Sagsøgeren har gjort gældende, at der forelå misbrug fra Kommissionens side med hensyn til den ensidige og uberettigede indefrysning af betalingerne af fællesskabsfinansieringen i henhold til artikel 1134 i civilloven, og
Princippet om "exceptio non adimpleti contractus" finder heller ikke anvendelse.
____________1 - Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EFT L 357, s. 1.