Language of document :

Sag anlagt den 26. april 2013 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-38/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, J.-N. Louis og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at foretage beregning af godskrivningen af de pensionsrettigheder, som er erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, på grundlag af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser.

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser om gennemførelse af artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig.

Afgørelsen af 18. juni 2012 om godskrivning af de pensionsrettigheder, som sagsøgeren havde erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten, i forbindelse med overførsel af disse til pensionsordningen for Den Europæiske Unions institutioner, i medfør af de almindelige gennemførelsesbestemmelser af 3. marts 2011 til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.