Language of document : ECLI:EU:C:2017:847

Sag C-641/16

Tünkers France
og
Tünkers Maschinenbau GmbH

mod

Expert France

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig))

»Præjudiciel forelæggelse – insolvensbehandling – forordning (EF) nr. 1346/2000 – kompetent ret – søgsmål med påstand om illoyal konkurrence anlagt inden for rammerne af en insolvensbehandling – søgsmål af et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat mod erhververen af en aktivitetsgren af selskabet, der er under insolvensbehandling – søgsmål uden forbindelse med insolvensbehandlingen eller søgsmål, som følger direkte af denne behandling og træffes i nær forbindelse hermed«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. november 2017

1.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anvendelsesområde – sager, der ikke er omfattet – konkurs, akkord og andre lignende ordninger – begreb – søgsmål, som følger direkte af denne behandling og træffes i nær forbindelse hermed – anvendeligheden af forordning (EF) nr. 1346/2000

[Rådets forordning nr. 1346/2000 og nr. 44/2001, art. 1, stk. 2, litra b)]

2.        Retligt samarbejde i civile sager – insolvensbehandling – forordning nr. 1346/2000 – anvendelsesområde – et søgsmål om illoyal konkurrence, der er rettet mod erhververen af en aktivitetsgren, der er erhvervet i forbindelse med en insolvensbehandling – ikke omfattet

(Rådets forordning nr. 1346/2000, art. 3, stk. 1)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 19 og 20)

2.      Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om insolvensbehandling skal fortolkes således, at det ikke er den ret, der har indledt en insolvensbehandling, der har kompetence til at afgøre et søgsmål med påstand om illoyal konkurrence, hvorved erhververen af en aktivitetsgren, der er erhvervet i forbindelse med en insolvensbehandling, med urette har fremstillet sig selv som eneforhandler af de varer, der fremstilles af debitoren.

(jf. præmis 31 og domskonkl.)