RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE (Tredje Afdeling)

20. juli 2016

Sag F-46/14

Roelof-Jan Wino Hoeve

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – pensioner – artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten – pensionsrettigheder erhvervet før tiltrædelsen af tjenesten ved Unionen i henhold til en national pensionsordning – overførsel til Unionens pensionsordning – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår – formalitetsindsigelse – begrebet bebyrdende retsakt – procesreglementets artikel 83«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Roelof-Jan Wino Hoeve har nedlagt påstand om annullation af ansættelsesmyndigheden ved Europa-Kommissionens afgørelse af 8. november 2013, hvorved denne i medfør af Den Europæiske Unions pensionsordning endeligt fastsatte de pensionsrettigheder, som han havde optjent inden hans indtræden i Unionens tjeneste.

Udfald:      Sagen afvises. Roelof-Jan Wino Hoeve bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår med henblik på overførsel af pensionsrettigheder, optjent inden indtræden i Unionens tjeneste, til Unionens pensionsordning – ikke omfattet – afgørelse om anerkendelse af pensionsgivende tjenesteår vedtaget efter overførslen af den kapital, der repræsenterer de optjente pensionsrettigheder – omfattet

(Art. 270 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1, og bilag VIII, art. 11, stk. 2)

I forbindelse med den procedure til overførsel af pensionsrettigheder, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten, er det den afgørelse, som er vedtaget af ansættelsesmyndigheden, når overførslen af den kapital, der repræsenterer de pensionsrettigheder, som den pågældende har erhvervet før hans tiltrædelse af tjenesten ved Unionen, er gennemført, som udgør den bebyrdende retsakt, som kan være genstand for et søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF og vedtægtens artikel 91, stk. 1. Til gengæld udgør et forslag om godskrivning af pensionsrettigheder, som er accepteret af den pågældende, ikke en bebyrdende retsakt, der kan være genstand for et søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF og vedtægtens artikel 91, stk. 1.

En godskrivning af pensionsgivende tjenesteår kan nemlig kun anerkendes, når tjenestemanden giver sit samtykke til at fortsætte proceduren til overførsel, til Unionens pensionsordning, af den kapital, der repræsenterer de pensionsrettigheder, som den pågældende tidligere har erhvervet i den pågældende nationale pensionskasse, et samtykke, som afklares ved det forslag om godskrivning af de pensionsgivende tjenesteår, som fremsættes af ansættelsesmyndigheden på grundlag af den foreløbige størrelse af den kapital, som meddeles af den nævnte nationale pensionskasse.

I denne forbindelse forpligter den pågældende institution sig på tidspunktet for forslaget om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår blot til at anvende artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten og de almindelige gennemførelsesbestemmelser korrekt på den pågældendes situation. Denne forpligtelse for institutionen følger direkte af de pågældende vedtægtsbestemmelser, også selv om der ikke foreligger en udtrykkelig forpligtelse fra institutionens side.

Således følger der af en sådan forpligtelse, som udtrykkes i et forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår, hverken en ny forpligtelse, som påhviler den pågældende institution, eller, som en konsekvens heraf, en ændring af den pågældendes retlige situation, bl.a. fordi den institution, der er ophavsmand til forslaget, ikke, selv når den pågældende giver samtykke til overførslen til Unionens pensionsordning af de pensionsrettigheder, som han har optjent i en anden ordning, har en tilsvarende pligt til, når der er sket overførsel af den kapital, der er meddelt af den nationale pensionskasse, automatisk at indrømme den pågældende det antal pensionsgivende tjenesteår, der er anført i det oprindelige forslag, henset til hvilket den berørte bekræftede sit ønske om at overføre den nævnte kapital til Unionens pensionsordning.

(jf. præmis 22-26)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: domme af 13. oktober 2015, Kommissionen mod Verile og Gjergji, T-104/14 P, EU:T:2015:776, præmis 50, 52, 53 og 74, Kommissionen mod Cocchi og Falcione, T-103/13 P, EU:T:2015:777, præmis 66, og Teughels mod Kommissionen, T-131/14 P, EU:T:2015:778, præmis 37, 46, 48, 49, 58 og 70