Sag anlagt den 22. januar 2024 – CC mod Parlamentet
(Sag T-36/24)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: CC (ved advokaterne J. Martínez Gimeno, X. Codina García-Andrade, F. Díaz-Grande Rojo og S. Fernández Tourné)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
Sagsøgerens pensionsopgørelse annulleres som følge af: a) ulovlighed af artikel 76, stk. 1 eller 1a, i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, som affattet ved Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 12. juni 2023 1 om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, og b) ulovlighed af artikel 76, stk. 2a, i samme gennemførelsesbestemmelser, som affattet ved Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 10. december 2018 2 , idet alle opgørelser af rettigheder i medfør af sagsøgerens supplerende frivillige pensionsordning, der er foretaget senere end pensionsopgørelsen, af samme årsag ligeledes annulleres.
Europa-Parlamentet tilpligtes at udstede nye opgørelser af rettigheder i henhold til den supplerende frivillige pensionsordning til sagsøgeren med det beløb, der ville have været anvendeligt i overensstemmelse med de nævnte gennemførelsesbestemmelsers artikel 76 som affattet før afgørelsen af 2023 og af 2018, både for samme pensionsopgørelse og for alle senere opgørelser, der er foretaget fra denne dato.
Europa-Parlamentet tilpligtes i overensstemmelse med disse nye opgørelser at fastholde de beløb, der allerede er udbetalt til sagsøgeren for rettigheder i henhold til den supplerende frivillige pensionsordning, og at betale forskellen mellem beløbet i henhold til pensionsopgørelsen (og de senere opgørelser, der udstedes indtil afsigelse af dom i sagen) og det beløb, der ville have fundet anvendelse i overensstemmelse med de nævnte gennemførelsesbestemmelsers artikel 76 som affattet før afgørelsen af 2023 og afgørelsen af 2018, alt sammen med tillæg af lovbestemte renter fra datoen, hvor denne forskel skulle være betalt, til fuldstændig betaling heraf.
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 27, stk. 2, i Europa-Parlamentets afgørelse 2005/684/EF, Euratom 1 af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (herefter »statutten«) og artikel 25, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden, der bestemmer henholdsvis, at de rettigheder, der er erhvervet i henhold til den supplerende frivillige pensionsordning, bevares i fuldt omfang, og at Præsidiet kun kan fastlægge kriterier og vilkår for erhvervelse af nye rettigheder.
Andet anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og af beskyttelsen af de rettigheder, som sagsøgeren havde erhvervet eller var ved at erhverve før vedtagelsen af afgørelsen af 2023, uden at der foreligger nogen begrundelse eller afvejning af de involverede interesser, der muliggør den pågældende ændring.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af det væsentlige indhold af den grundlæggende ejendomsret i henhold til artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af det almindelige princip om parlamentarisk uafhængighed og af lighedsprincippet. De foranstaltninger, der blev vedtaget ved afgørelsen af 2023, gjorde sagsøgerens ret til pension, som beskyttet ved chartrets artikel 17, indholdsløs, eftersom de ikke overholder det minimum, der kræves i henhold til retspraksis vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, og endvidere gør indgreb i det væsentlige minimumsindhold af sagsøgerens ret til pension, der følger af den supplerende frivillige pensionsordning. De nævnte foranstaltninger tilsidesætter ligeledes det almindelige princip om parlamentarisk uafhængighed, der konkretiseres ved en ret til pension for sagsøgeren, og lighedsprincippet, idet der ikke er fastsat tilsvarende foranstaltninger for de nuværende europaparlamentsmedlemmers pensionsrettigheder.
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som det ved de foranstaltninger, der er vedtaget ved afgørelsen af 2023, helt er undladt at foretage en afvejning af de modstridende interesser. Disse foranstaltninger forfølger et mål af almen interesse i abstrakt forstand, som ikke er lovligt, når henses til sagens konkrete omstændigheder vedrørende den supplerende frivillige pensionsordning, der er oprettet af Europa-Parlamentet selv, og de er under alle omstændigheder langt mere byrdefulde end dem, der kunne have været vedtaget.
Femte anbringende om tilsidesættelse af den berettigede forventning, idet Europa-Parlamentet til stadighed har givet sagsøgeren præcise, ubetingede og samstemmende forsikringer om, at de pensionsrettigheder, der var erhvervet eller under erhvervelse, ville blive overholdt, og om, at Parlamentet ville påtage sig sit lovbestemte ansvar, når fondens aktiver er opbrugt.
Sjette anbringende om, at sagsøgerens pension er afledt af den forudgående pension, som tilkom et tidligere medlem af Europa-Parlamentet, der oppebar pensionen forud for afgørelsen af 2018 og endda inden ikrafttrædelsen af statutten, og som derfor havde en rettighed, der var fuldt ud erhvervet længe inden afgørelsen af 2018. På samme måde havde sagsøgeren i henhold til den retspraksis, der finder anvendelse, en »forventning om en rettighed«, der var erhvervet inden afgørelsen af 2018. Den afgift på 5%, der blev indført ved afgørelsen af 2018, udgør ligeledes en tilsidesættelse af de rettigheder og principper, der er nævnt i tredje til femte anbringende (det væsentlige indhold af den grundlæggende ejendomsret, proportionalitetsprincippet og princippet om den berettigede forventning).
____________
1 Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 12.6.2023 om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT 2023, C 227, s. 5).
1 Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 10.12.2018 om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT 2018, C 466, s. 8).
1 EUT 2005, L 262, s. 1.