Language of document :

Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-330/19, PNB Banka mod ECB

(Sag C-101/23 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: PNB Banka AS (ved Rechtsanwalt O. Behrends)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (ECB) og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Det fastslås, at ECB’s afgørelse, meddelt ved skrivelse af 21. marts 2019, hvorved ECB besluttede at rejse indsigelse mod erhvervelsen af kvalificerede kapitalandele i selskabet B, er ugyldig.

ECB tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger samt omkostningerne for nærværende appel, og

i det tilfælde, at Domstolen ikke kan træffe afgørelse om sagens realitet, hjemvises sagen til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført et enkelt anbringende om, at den appellerede dom er behæftet med processuelle fejl, idet Retten ikke behørigt behandlede spørgsmålet om appellantens repræsentation i forbindelse med sagen for Retten.

Retten begik en fejl, da den lagde til grund, at et spørgsmål med hensyn til overholdelse af procedurens integritet ved sagen for Retten ikke var et problem, så længe der kan argumenteres for, at problemet ikke ville eksistere, såfremt Letland, hypotetisk set, opfyldte sine forpligtelser. Retten tilsidesatte derved princippet om, at retsbeskyttelsen ikke må være blot teoretisk eller illusorisk, og tilsidesatte derfor chartrets artikel 47.

____________