Language of document :

Sag anlagt den 22. april 2024 – Apple og Apple Distribution International mod Kommissionen

(Sag T-214/24)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Apple Inc. (Cupertino, Californien, De Forenede Stater) og Apple Distribution International Ltd (Cork, Irland) (ved D. Beard, S. Love og J. Bourke, Barristers at Law, samt advokaterne W. Knibbeler, T. van Helfteren og M. Lawton)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 12. februar 2024, meddelt til Apple den 13. februar 2024 med nummer C(2024)785 final, reference DMA.100022, om afslutning af den markedsundersøgelse, der blev indledt ved afgørelse C(2023)6077 i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 1 annulleres, for så vidt som denne afgørelse er støttet på en konstatering om, at iMessage er en nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste som omhandlet i forordning (EU) 2022/1925 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 2 ; og

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger i henhold til artikel 134 i Rettens procesreglement, herunder enhver intervenients sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for deres søgsmål fremsat et enkelt anbringende om en fejlagtig fortolkning og anvendelse af forordning 2022/1925 og direktiv 2018/1972, og væsentlige faktiske fejl ved at konkludere, at iMessage er en nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14.9.2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EUT 2022, L 265, s. 1).

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.12.2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT 2018, L 321, s. 36).