Language of document :

Rettens dom af 24. april 2024 – FCI mod EUIPO – Sitges Alonso (Stolper)

(Sag T-208/23) 1

[EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver stolper – ugyldighedsgrund – offentliggørelse af det tidligere design – artikel 7 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 – bevisbyrde – artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 6/2002]

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Forlam Clôture Industrie (FCI) (Lyon, Frankrig), som har fået tilladelse til at indtræde i sagen i stedet for Clofor (ved advokaterne P. Debré og L. Nicolazzi)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf og C. Bovar, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Paul Sitges Alonso (Barcelona, Spanien)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation og ændring af afgørelsen truffet den 15. februar 2023 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1103/2022-3).

Konklusion

Det tillades, at Forlam Clôture Industrie (FCI) træder i stedet for Clofor som sagsøger.

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

Forlam Clôture Industrie (FCI) betaler sagsomkostningerne.

____________

1     EUT C 216 af 19.6.2023.