Language of document : ECLI:EU:C:2018:834

Sag C-249/17

Ryanair Ltd

mod

The Revenue Commissioners

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland))

»Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – begrebet afgiftspligtig person – holdingselskab – fradrag for indgående afgift – udgifter til rådgivningsydelser, der er afholdt med henblik på erhvervelse af aktier i et andet selskab – det erhvervende selskabs hensigt om at levere administrationsydelser til målselskabet – manglende levering af sådanne tjenesteydelser – ret til fradrag for moms pålagt de antagne ydelser«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. oktober 2018

Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtig person – økonomisk virksomhed – begreb – forberedende økonomisk virksomhed – et selskabs hensigt om at erhverve samtlige aktier i et andet selskab med henblik på at udøve økonomisk virksomhed – omfattet – fradrag for indgående afgift – udgifter til rådgivningsydelser, som er afholdt i forbindelse med erhvervelse af aktier – ret til fradrag – den pågældende økonomiske virksomhed ikke realiseret – ingen betydning

(Rådets direktiv 77/388, art. 4 og 17)

Artikel 4 og 17 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at de giver et selskab som det i hovedsagen omhandlede, der har til hensigt at erhverve samtlige aktier i et andet selskab med henblik på at udøve økonomisk virksomhed, der består i levering af administrationsydelser, der er merværdiafgiftspligtige (moms), til sidstnævnte, ret til fuldt fradrag for indgående moms af udgifter til rådgivningsydelser, som er afholdt i forbindelse med et offentligt overtagelsestilbud, selv om det har vist sig, at denne økonomiske virksomhed ikke blev realiseret, såfremt den eneste anledning til disse udgifter var den påtænkte økonomiske virksomhed.

(jf. præmis 32 og domskonkl.)