Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. september 2013 – Duravit m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-364/10)

»Konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og -inventar – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – koordinering af prisforhøjelser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – samlet og vedvarende overtrædelse – bevisbyrde – bøder – ligebehandling – proportionalitet – det strafferetlige legalitetsprincip«

1.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde – hensyntagen til retningslinjerne for beregning af bøder – grænser – overholdelse af almindelige retsprincipper (art. 261 TEUF og 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02) (jf. præmis 42-45, 48, 55, 177, 358, 359 og 364)

2.                     Retslig procedure – bevisoptagelse – vidneafhøring – Rettens skønsbeføjelser – betydningen af princippet om retten til en retfærdig rettergang (Rettens procesreglement, art. 68) (jf. præmis 49-53)

3.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – relevante retsregler – artikel 23, stk. 2 og 3, i direktiv nr. 1/2003 – skønsmargen tildelt Kommissionen ved nævnte artikel – Kommissionens indførelse af retningslinjer for beregning af bøder – tilsidesættelse af princippet om lovhjemmel for strafansvar og straf – foreligger ikke (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 290, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02) (jf. præmis 64-66 og 71-81)

4.                     EU-ret – almindelige retsprincipper – retssikkerhed – strafferetligt legalitetsprincip – rækkevidde (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1) (jf. præmis 67-69)

5.                     Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – begreb – samlet kartel – kriterier – eneste formål – grænseoverskridende handelsforbindelser og -strømme – de nærmere omstændigheder ved overtrædelsen – ingen betydning (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 90-92, 134, 139, 140 og 143)

6.                     EU-ret – principper – grundlæggende rettigheder – uskyldsformodning – konkurrencesag – anvendelse heraf (art. 6, stk. 2, EU; art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og art. 48, stk. 1) (jf. præmis 93-95)

7.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse, som består i indgåelsen af en konkurrencebegrænsende aftale – afgørelse, der er baseret på beviselementer, som er tilstrækkelige til at godtgøre, at en overtrædelse har fundet sted – bevismæssige forpligtelser for virksomheder, der bestrider overtrædelsens eksistens (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 96-99, 141 og 144)

8.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – bevismiddel – anvendelse af en række indicier – de enkelte indiciers bevismæssige værdi – Kommissionens fremlæggelse af erklæringer fra andre involverede virksomheder – bevisværdi (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 100-108, 186, 191 og 195)

9.                     Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelser – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar – bevismateriale, som kan lægges til grund (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1) (jf. præmis 150 og 160)

10.                     Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – pålæggelse af ansvar for en virksomhed på grundlag af deltagelse i overtrædelsen betragtet i sin helhed – betingelser – tilstrækkeligt til at pådrage virksomheden ansvar for en stiltiende godkendelse, såfremt den hverken har taget offentligt afstand eller underrettet de kompetente myndigheder (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 180-183, 249 og 252)

11.                     Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsende formål eller virkning – formodning – betingelser – deltagelse angiveligt sket under tvang – ingen begrundelse for en virksomhed, der ikke har underrettet de kompetente myndigheder herom (art. 101, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 199, 210-212, 227, 233 og 318)

12.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – foreligger ikke – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 292-294)

13.                     Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – høring af virksomhederne – udarbejdelse af et referat og optagelse af høringen – tilsidesættelse af retten til kontradiktion – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 773/2004, art. 12 og art. 14, stk. 8) (jf. præmis 344-350)

14.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – bedømmelseskriterier – overtrædelens art og geografiske udstrækning (art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 21-23) (jf. præmis 370-373)

15.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – sondring mellem bødens endelige beløb og mellembeløb – følger (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2) (jf. præmis 379-384)

Angående

Principalt en påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39 092 – Badeværelsesudstyr og -inventar) og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt.

Konklusion

1) Artikel 1, stk. 1, nr. 8, i Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39 092 – Badeværelsesudstyr og -inventar) annulleres, for så vidt som Europa-Kommissionen deri fastslår, at Duravit AG, Duravit BeLux SPRL/BVBA og Duravit SA har deltaget i en overtrædelse på Italiens, Østrigs og Nederlandenes områder.

2) I øvrigt frifindes Kommissionen.

3) Duravit AG, Duravit BeLux og Duravit SA bærer hver tre fjerdedele af deres egne omkostninger.

4) Kommissionen betaler en fjerdedel af Duravit AG’s, Duravit BeLux’ og Duravit SA’s omkostninger og bærer sine egne omkostninger.

5) Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.