Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. april 2022 – C og CD mod Syyttäjä (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus – Finland)
(Sag C-804/21 PPU) 1
(Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel hasteprocedure – retligt samarbejde i straffesager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – artikel 23, stk. 3 – krav om den fuldbyrdende judicielle myndigheds deltagelse – artikel 6, stk. 2 – politimyndighed – ikke omfattet – force majeure – begreb – retlige hindringer for overgivelsen – retlige skridt indledt af den eftersøgte person – ansøgning om international beskyttelse – ikke omfattet – artikel 23, stk. 5 – fristerne for overgivelse udløbet – konsekvenser – løsladelse – pligt til at træffe enhver anden foranstaltning, der er nødvendig for at undgå, at den pågældende forsvinder)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Korkein oikeus
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: C og CD
Sagsøgt: Syyttäjä
Konklusion
Artikel 23, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at begrebet force majeure ikke omfatter retlige hindringer for overgivelsen som følge af retlige skridt indledt af den person, der er omfattet af den europæiske arrestordre, og som støttes på den fuldbyrdende medlemsstats ret, når den endelige afgørelse om overgivelse er blevet truffet af den fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med nævnte rammeafgørelses artikel 15, stk. 1.
Artikel 23, stk. 3, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at det i denne bestemmelse omhandlede krav om den fuldbyrdende judicielle myndigheds deltagelse ikke er opfyldt, når den fuldbyrdende medlemsstat overlader det til en politimyndighed at efterprøve, om der foreligger et tilfælde af force majeure, og om betingelserne for at opretholde varetægtsfængslingen af den person, der er omfattet af den europæiske arrestordre, er opfyldt, og i givet fald at fastsætte en ny dato for overgivelse, hvilket gælder, selv om den pågældende til enhver tid har ret til at indbringe sagen for den fuldbyrdende judicielle myndighed, således at denne kan træffe afgørelse om ovennævnte spørgsmål.
Artikel 23, stk. 5, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at fristerne i artikel 23, stk. 2-4, skal anses for at være udløbet med den konsekvens, at den pågældende skal løslades, når det i rammeafgørelsens artikel 23, stk. 3, omhandlede krav om den fuldbyrdende judicielle myndigheds deltagelse ikke er blevet opfyldt.
____________
1 EUT C 95 af 28.2.2022.