PERSONALERETTENS DOM

(Tredje Afdeling)

28. september 2011

Sag F-26/10

AZ

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – forfremmelse – forfremmelsesåret 2009 – evnen til at arbejde på et tredje sprog – den omstændighed, at der er indledt en disciplinærprocedure – udelukkelse fra forfremmelsesrunden«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorved AZ har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at udelukke ham fra forfremmelsesrunden 2009.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. AZ betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – afgørelse om afvisning – ændring af begrundelsen for den anfægtede retsakt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – principper – ret til forsvar

3.      Tjenestemænd – forfremmelse – betingelser – påvisning af evnen til at arbejde på et tredje sprog

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 2)

4.      Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – anbringender – ulovligheden af en administrativ afgørelse, der ikke er blevet anfægtet inden for fristen – afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      Inden for den klageordning, der er fastsat i tjenestemandsvedtægtens artikel 90 og 91, og henset til den udviklende karakter af den administrative procedure, der er indført ved disse artikler, kan administrationen i forbindelse med en afvisning af en klage være foranlediget til at supplere eller ændre den begrundelse, som den har vedtaget den anfægtede retsakt på grundlag af.

(jf. præmis 38)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: 9. december 2009, sag T-377/08 P, Kommissionen mod Birkhoff, præmis 55-60

2.      Et anbringende om en tilsidesættelse af retten til forsvar kan ikke gøres gældende over for enhver bebyrdende retsakt, dvs. enhver retsakt, der har bindende retsvirkninger, som umiddelbart og individuelt kan berøre en tjenestemands interesser ved en væsentlig ændring af hans retsstilling. I denne forbindelse ville det medføre en urimelig byrde for administrationen at pålægge denne at høre enhver ansat forud for vedtagelsen af enhver akt, der går ham imod.

Den omstændighed, at en afgørelse i proceduremæssig henseende er bebyrdende for tjenestemanden, medfører nemlig ikke, at man uden videre, uden at tage hensyn til karakteren af den procedure, der er anvendt over for den pågældende tjenestemand, kan drage den slutning, at ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at høre den pågældende tjenestemand inden vedtagelsen af en sådan afgørelse.

Et anbringende om tilsidesættelsen af retten til forsvar kan således kun påberåbes med føje, for så vidt som, for det første, den anfægtede afgørelse er blevet vedtaget ved afslutningen af en procedure, der er blevet indledt mod den pågældende, og for det andet, alvorligheden af de konsekvenser, som denne afgørelse kan medføre for denne persons situation, er fastslået.

(jf. præmis 49-51)

Henvisning til:

Domstolen: 29. april 2004, C-111/02 P, Parlamentet mod Reynolds, præmis 57

3.      Betingelsen om at påvise evnen til at arbejde på et tredje sprog er en objektiv betingelse, som tjenestemanden nødvendigvis skal opfylde for at blive forfremmet. Den omstændighed, at tjenestemanden, imod sin vilje, ikke har været i stand til at tage sprogtesten, kan følgelig ikke i sig selv have til virkning, at betingelsen om at påvise evnen til at arbejde på et tredje sprog ikke finder anvendelse på ham.

(jf. præmis 68)

4.       En tjenestemand, som har undladt inden for de i tjenestemandsvedtægtens artikel 90 og 91 foreskrevne frister at anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af en retsakt, som han anser for bebyrdende, kan ikke råde bod herpå ved at rejse krav om erstatning af det tab, han har lidt på grund af denne retsakt, og dermed opnå nye søgsmålsfrister.

(jf. præmis 85)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 29. februar 1996, sag T-547/93, Lopes mod Domstolen, præmis 174