Language of document :

Appel iværksat den 31. august 2011 af Baviria NV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-235/07, Bavaria NV mod Europa-Kommissionen

(Sag C-445/11 P)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Bavaria NV (ved advocaten O.W. Brouwer, P.W. Schepens og N. Al Ani)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Præmis 202-212, 252-255, 288, 289, 292-295, 306, 307 og 335 i Rettens dom af 16. juni 2011 ophæves.

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling eller den anfægtede beslutning 1 annulleres (helt eller delvist).

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for Retten og for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

For det første har Retten fejlfortolket EU-retten, nærmere bestemt artikel 101, stk. 1, TEUF, tilsidesat princippet om retssikkerhed og givet en modstridende begrundelse for fastlæggelsen af overtrædelsens begyndelsestidspunkt. Mødet af 27. februar 1996 udgør ikke en del af overtrædelsen og kan under ingen omstændigheder udgøre begyndelsen på en række møder med konkurrencebegrænsende formål. For så vidt som Retten har antaget, at det er bevist, at mødet havde et konkurrencebegrænsende formål allerede fordi mødet af 27. februar 1996 blev kaldet "Catherijne-mødet", er dette i strid med den anfægtede beslutning og en overskridelse af Rettens beføjelser. Den metode, som Retten har anvendt til at fastslå en række møder med konkurrencebegrænsende formål, kan ikke anvendes til at fastlægge overtrædelsens begyndelsestidspunkt. Retten har desuden givet en fejlagtig begrundelse, idet den har fastslået, at en enkelt forklaring fra InBev var tilstrækkelig til at bevise, at der forelå en overtrædelse.

For det andet har Retten fortolket og anvendt lighedsprincippet forkert (og givet en utilstrækkelig begrundelse), idet den har fastslået, at den anfægtede beslutning ikke kan sammenlignes med tidligere sager på dette område, især Kommissionens beslutning i sag 2003/569 2 - Interbrew og Alken-Maes. I øvrigt er der ikke givet nogen objektiv begrundelse for den forskelsbehandling den pågældende virksomhed er udsat for i denne sag.

For det tredje har Retten tilsidesat lighedsprincippet, forbuddet mod straf med tilbagevirkende kraft og legalitets- og proportionalitetsprincippet, idet den ikke har nedsat den bøde, som appellanten er blevet pålagt, på grundlag af (tilladelsen til) anvendelsen af en strengere bødepolitik i 2005 i en situation, hvor Retten har anerkendt, at dennes anvendelse medførte en uforholdsmæssig lang varighed af den administrative procedure, som i sidste ende kunne tilregnes Kommissionens manglende handling.

For det fjerde har Retten fortolket og anvendt proportionalitetsprincippet fejlagtigt, idet den har tilladt, at Kommissionen har beregnet bødens udgangsbeløb på grundlag af appellantens omsætning inklusive punktafgift, hvorved appellantens reelle påvirkning af konkurrencen er blevet overvurderet, og det pålagte udgangsbeløb er blevet fastlagt for højt.

For det femte har Retten fejlfortolket retten til forsvar og god forvaltningsskik, idet den har lagt til grund, at appellanten ikke måtte få adgang til InBevs svar på klagepunkterne. Appellanten har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om, at dette dokument indeholder belastende materiale.

____________

1 - Kommissionens beslutning K(2007) 1697 af 18.4.2007 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/B/37.766 - Det nederlandske ølmarked).

2 - Kommissionens beslutning af 5. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (Sag IV/37.614/F3 - PO/Interbrew og Alken-Maes) (EUT 2003 L 200, s. 1).