Foreløbig udgave
RETTENS DOM (Fjerde Udvidede Afdeling)
8. maj 2024 (*)
»Aktindsigt – beskyttelse af personoplysninger – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser, der er udbetalt til et parlamentsmedlem, samt om vederlag og godtgørelser til vedkommendes parlamentariske assistenter – afslag på aktindsigt – undtagelse vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet – artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 – beskyttelse af den registreredes legitime interesser – fremsendelse af personoplysninger nødvendig til et specifikt formål i samfundets interesse – artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725«
I sag T-375/22,
Luisa Izuzquiza, Berlin (Tyskland),
Arne Semsrott, Berlin,
Stefan Wehrmeyer, Berlin,
ved J. Pobjoy, BL,
sagsøgere,
mod
Europa-Parlamentet ved N. Lorenz og J.-C. Puffer, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
har
RETTEN (Fjerde Udvidede Afdeling),
sammensat af Rettes præsident, M. van der Woude, og dommerne R. da Silva Passos (refererende dommer), S. Gervasoni, N. Półtorak og T. Pynnä,
justitssekretær: fuldmægtig A. Marghelis,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter retsmødet den 5. oktober 2023,
afsagt følgende
Dom
1 Med søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgerne, Luisa Izuzquiza, Arne Semsrott og Stefan Wehrmeyer, nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 8. april 2022 med referencen A (2021) 10718C (herefter »den anfægtede afgørelse«), hvorved de fik afslag på aktindsigt i Parlamentets dokumenter, der indeholder oplysninger om de godtgørelser, som Ioannis Lagos og dennes parlamentariske assistenter har modtaget.
I. Sagens baggrund
2 Ioannis Lagos tiltrådte sit hverv som medlem af Parlamentet den 2. juli 2019 efter at være blevet valgt i Grækenland.
3 Den 7. oktober 2020 idømte Efeteio Athinon (appeldomstolen i Athen, Grækenland) Ioannis Lagos en fængselsstraf på 13 år og 8 måneder og en bøde for deltagelse i en kriminel organisation og ledelse af sidstnævnte samt for to mindre lovovertrædelser.
4 Den 27. april 2021 ophævede Parlamentet efter anmodning fra de græske myndigheder Ioannis Lagos’ immunitet. Han blev efterfølgende arresteret af de belgiske myndigheder og udleveret til de græske myndigheder. Ioannis Lagos afsoner i øjeblikket sin fængselsstraf i Grækenland.
5 Efter domfældelsen, ophævelsen af immuniteten og fængslingen fratrådte Ioannis Lagos ikke sit mandat som medlem af Europa-Parlamentet. En sådan domfældelse af Ioannis Lagos gav ikke anledning til, at de græske myndigheder meddelte Parlamentet, at han fortabte sit mandat.
6 Den 7. december 2021 fremsatte sagsøgerne på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43) en anmodning til Parlamentet om aktindsigt i dokumenter vedrørende Ioannis Lagos (herefter »den oprindelige anmodning«).
7 I den oprindelige anmodning anmodede sagsøgerne om aktindsigt i alle dokumenter vedrørende de godtgørelser, der var udbetalt til Ioannis Lagos fra den 7. oktober 2020 til den 7. december 2021, dvs. for det første rejse- og indkvarteringsudgifter og de dermed forbundne udgifter, for det andet daglige ydelser eller »dagpenge«, for det tredje godtgørelse for almindelige udgifter og godtgørelse af udgifter til erhvervsuddannelse i fremmedsprog og IT-udgifter samt for det fjerde udgifter i forbindelse med lønninger til akkrediterede parlamentariske assistenter og lokale parlamentariske assistenter.
8 De dokumenter, som sagsøgerne har anmodet om aktindsigt i, omfattede, men var ikke begrænset til: for det første alle ansøgninger, kvitteringer, udgiftsbilag, billetter, kilometertælleraflæsninger, fakturaer eller opgørelser, som Ioannis Lagos har indgivet vedrørende godtgørelserne, for det andet alle dokumenter, der er forbundet med eller vedrører udbetalingen af godtgørelserne, og for det tredje al korrespondance med Ioannis Lagos’ kontor, herunder intern korrespondance og korrespondance med tredjemand, vedrørende godtgørelserne samt korrespondance med Parlamentets administrative tjenestegrene.
9 Den 17. januar 2022 accepterede sagsøgerne efter udveksling af e-mails med Parlamentet at begrænse rækkevidden af den oprindelige anmodning til dokumenter fra perioden fra den 7. oktober 2020 til den 7. marts 2021 (herefter »den pågældende periode«).
10 Ved afgørelse af 4. februar 2022 (herefter »den oprindelige afgørelse«) afslog Parlamentet at give sagsøgerne aktindsigt i de dokumenter, der var genstand for den oprindelige anmodning.
11 Den 28. februar 2022 genfremsatte sagsøgerne anmodningen over for Parlamentet i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001 med henblik på at få Parlamentet til at tage anmodningen op til fornyet behandling.
12 I den anfægtede afgørelse meddelte Parlamentet sagsøgerne, at det, eftersom rækkevidden af den oprindelige anmodning var begrænset til den pågældende periode, havde identificeret dokumenter i følgende kategorier: løn til Ioannis Lagos, hans dagpenge, godtgørelse af hans rejseudgifter, lønninger til akkrediterede og lokale parlamentariske assistenter samt godtgørelse af hans akkrediterede og lokale parlamentariske assistenters rejseudgifter. Under påberåbelse af artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 samt artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT 2018, L 295, s. 39) bekræftede Parlamentet sin oprindelige afgørelse om at give sagsøgerne afslag på aktindsigt i de dokumenter, der var anmodet om aktindsigt i.
II. Retsforhandlinger og parternes påstande
13 Inden for rammerne af foranstaltninger med henblik på bevisoptagelse som fastsat i artikel 91, litra c), i Rettens procesreglement har Retten efter forslag fra den refererende dommer pålagt Parlamentet at fremlægge en fuldstændig kopi af de dokumenter, som der var givet afslag på aktindsigt i. Efter at Parlamentet har efterkommet denne anmodning, er disse dokumenter i henhold til procesreglementets artikel 104 ikke blevet tilstillet sagsøgerne.
14 I retsmødet har sagsøgerne oplyst, at de i modsætning til, hvad de har gjort gældende i stævningen, af deres anbringender og argumenter trækker deres argument om, at et af formålene med deres anmodning om aktindsigt i de omtvistede dokumenter var at bidrage til offentlighedens forståelse af Parlamentets regler om proceduren for ophævelse af parlamentarisk immunitet. Denne erklæring fra sagsøgerne er blevet indført i retsmøderapporten.
15 Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
16 Parlamentet har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
III. Retlige bemærkninger
17 Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender, hvoraf det første vedrører en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725, og det andet anbringende, der er fremsat subsidiært, vedrører en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001.
A. Det første anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725
18 Sagsøgerne har gjort gældende, at artikel 9, stk. 1, i forordning 2018/1725 pålægger Retten at »[afveje] de forskellige berørte interesser mod hinanden« for at afgøre, om fremsendelsen af personoplysningerne »står i et rimeligt forhold«, selv om der konstateres en tilsidesættelse af en legitim interesse. Ifølge sagsøgerne er det ikke tilstrækkeligt, at institutionen er af den opfattelse, at der er grund til at antage, at den pågældende fremsendelse ville kunne skade den registreredes legitime interesser. Indførelsen af en afvejning i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning 2018/1725, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, har tillagt Retten en større skønsbeføjelse end den, som den rådede over inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1).
19 Sagsøgerne har ligeledes gjort gældende, at Parlamentet ikke synes at bestride, at en afvejning udtrykkeligt er påkrævet i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning 2018/1725. Det første anbringende består af to led.
20 Det første led vedrører en fejlagtig anvendelse af betingelsen om nødvendigheden af fremsendelsen af de personoplysninger, der fremgår af de dokumenter, som der er anmodet om aktindsigt i. Med det andet led har sagsøgerne gjort gældende, at Parlamentet med urette konkluderede, at det, efter at der var foretaget en afvejning af de forskellige konkurrerende interesser som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725, henset til Ioannis Lagos og hans assistenters legitime interesser, var uforholdsmæssigt at fremsende de omhandlede oplysninger.
21 Det skal i denne henseende fremhæves, at i henhold til artikel 15, stk. 3, TEUF har alle unionsborgere og alle fysiske eller juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, ret til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter efter de principper og på de betingelser, der er fastsat i henhold til fremgangsmåden i artikel 294 TEUF. Ifølge sin første betragtning indgår forordning nr. 1049/2001 i den beslutning, som er kommet til udtryk i artikel 1, stk. 2, TEU, der blev indsat ved Amsterdamtraktaten, om at iværksætte en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt. Som det fremgår af anden betragtning til nævnte forordning, er retten til aktindsigt i institutionernes dokumenter knyttet til disse institutioners demokratiske karakter (jf. dom af 15.7.2015, Dennekamp mod Parlamentet, T-115/13, EU:T:2015:497, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).
22 Det skal endvidere bemærkes, at institutionerne i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 giver afslag på aktindsigt i et dokument, hvis dets udbredelse ville være til skade for privatlivets fred og den enkeltes integritet i overensstemmelse med bl.a. EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger.
23 Ifølge retspraksis følger heraf, at når formålet med en anmodning er at få aktindsigt i personoplysninger som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning 2018/1725, gælder bestemmelserne i denne forordning fuldt ud (jf. i denne retning dom af 16.7.2015, ClientEarth og PAN Europe mod EFSA, C-615/13 P, EU:C:2015:489, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).
24 Personoplysninger kan således kun videregives til tredjemand på grundlag af forordning nr. 1049/2001, hvis denne videregivelse dels opfylder betingelserne i artikel 9, stk. 1, litra a) eller b), i forordning 2018/1725, dels udgør en lovlig behandling i overensstemmelse med kravene i denne forordnings artikel 5 (jf. i denne retning dom af 2.10.2014, Strack mod Kommissionen, C-127/13 P, EU:C:2014:2250, præmis 104).
25 I denne henseende fremgår det af artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725, at personoplysninger til andre modtagere, der er etableret i Unionen, end Unionens institutioner og organer alene fremsendes, hvis modtageren godtgør, at fremsendelsen af oplysningerne er nødvendig til et specifikt formål i samfundets interesse, og den dataansvarlige, hvis der er nogen grund til at formode, at oplysningerne vil skade den registreredes legitime interesser, efter påviseligt at have afvejet de forskellige berørte interesser mod hinanden, fastslår, at fremsendelsen af personoplysningerne står i et rimeligt forhold til det specifikke mål.
26 Det fremgår derfor af selve ordlyden af artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725, at denne bestemmelse gør videregivelsen af personoplysninger betinget af, at flere kumulative betingelser er opfyldt.
27 Ifølge artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725, som fortolket af Unionens retsinstanser, påhviler det først og fremmest den, der anmoder om aktindsigt, at godtgøre, at fremsendelsen af oplysningerne er nødvendig til et specifikt formål i samfundets interesse. Opfyldelsen af kravet om nødvendighed indebærer, at det godtgøres, at fremsendelsen af personoplysninger er den mest egnede foranstaltning, der er til rådighed, med henblik på opfyldelse af det formål, som den, der fremsætter anmodningen, har for øje, og at fremsendelsen står i rimeligt forhold til dette formål, hvilket forpligter den, der fremsætter anmodningen, til at fremlægge udtrykkelige og lovlige begrundelser (jf. dom af 19.9.2018, Chambre de commerce et d’industrie métropolitaine Bretagne-Ouest (port de Brest) mod Kommissionen, T-39/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:560, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis). Det følger heraf, at gennemførelsen af betingelsen om, at det skal godtgøres, at fremsendelsen af personoplysninger er nødvendig til et specifikt formål i samfundets interesse, indebærer en anerkendelse af, at der foreligger en undtagelse fra reglen i artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001, hvorefter den, der fremsætter anmodningen, ikke er forpligtet til at begrunde sin anmodning om aktindsigt (dom af 15.7.2015, Dennekamp mod Parlamentet, T-115/13, EU:T:2015:497, præmis 55, og af 6.4.2022, Saure mod Kommissionen, T-506/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:225, præmis 25).
28 Det er kun, hvis dette godtgøres, at det dermed tilkommer den pågældende institution at undersøge, om der foreligger nogen grund til at antage, at den omhandlede fremsendelse ville kunne skade den registreredes legitime interesser, og i givet fald påviseligt at afveje de forskellige berørte interesser mod hinanden, med henblik på at vurdere, om fremsendelsen af de ønskede personoplysninger er forholdsmæssig (jf. dom af 16.7.2015, ClientEarth og PAN Europe mod EFSA, C-615/13 P, EU:C:2015:489, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).
29 Det er i lyset af disse betragtninger, at sagsøgernes argumentation inden for rammerne af dette første anbringende skal undersøges.
1. Det første led vedrørende en urigtig anvendelse af betingelsen om nødvendigheden af fremsendelsen af de personoplysninger, der fremgår af de dokumenter, som der er anmodet om aktindsigt i
30 Sagsøgerne har i det væsentlige gjort gældende, at Parlamentet i den anfægtede afgørelse med urette fastslog, at fremsendelsen af personoplysninger ikke var nødvendig til et specifikt formål i samfundets interesse som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725. De har indledningsvis anfægtet Parlamentets konklusion om, at de ikke har påvist en specifik samfundsinteresse i udbredelsen af dokumenterne vedrørende Ioannis Lagos’ udgifter.
31 For det første har sagsøgerne gjort gældende, at den specifikke samfundsinteresse i deres anmodning følger af den omstændighed, at Ioannis Lagos havde været genstand for en konkret og meget alvorlig domfældelse. Deres anmodning tilsigtede at lette en øget offentlig kontrol og øget ansvarlighed – henset til de beløb, som Parlamentet havde betalt til Ioannis Lagos, og de af sidstnævnte afholdte udgifter – under usædvanlige omstændigheder, hvor han var blevet idømt 13 år og 8 måneders fængsel samt betaling af en bøde for alvorlig kriminalitet. Sagsøgerne har anført, at der ikke er tale om en generel anmodning til fordel for øget gennemsigtighed i oplysningerne om udgifter for Ioannis Lagos eller andre medlemmer af Europa-Parlamentet generelt, og at deres anmodning i dette omfang adskiller sig fra den, der var omhandlet i dom af 25. september 2018, Psara m.fl. mod Parlamentet (T-639/15 – T-666/15 og T-94/16, EU:T:2018:602).
32 For det andet har sagsøgerne gjort gældende, at den omstændighed, at visse oplysninger (såsom generelle tal vedrørende godtgørelser udbetalt til medlemmer af Europa-Parlamentet og betingelserne for godtgørelse af disse medlemmers rejseudgifter) allerede er offentligt tilgængelige – hvilken omstændighed Parlamentet lagde vægt på i den anfægtede afgørelse – ikke svarer til den specifikke interesse i den anmodning om aktindsigt, som var fremsat vedrørende Ioannis Lagos’ udgifter, under de særlige omstændigheder vedrørende dette medlem, hvilken anmodning tog sigte på aktindsigt i præcise oplysninger i betragtning af de usædvanlige omstændigheder omkring dette medlems alvorlige straffedom.
33 For det tredje har sagsøgerne gjort gældende, at Parlamentet ikke har forklaret, hvorledes de interne og eksterne kontroller, der er omtalt i den anfægtede afgørelse, kunne fungere i et tilfælde, hvor et parlamentsmedlem er blevet dømt for alvorlige strafbare handlinger under sit mandat. De har anført, at disse kontroller ikke er tilstrækkelige til at opdage tilfælde, hvor offentlige midler udbetales til medlemmerne og derefter bruges som led i kriminalitet eller andre ulovlige aktiviteter, selv om økonomisk bistand til medlemmerne af Europa-Parlamentet skal anvendes som led i deres officielle opgaver. Sagsøgerne har tilføjet, at selv om det efter deres opfattelse påhviler Parlamentet at bevise, hvorledes disse kontroller er tilstrækkelige, giver udbredelsen af de ønskede dokumenter ifølge dem mulighed for at foretage en grundigere undersøgelse af, om de pågældende kontroller er egnede i tilfælde som det i denne sag omhandlede.
34 For det fjerde har sagsøgerne gjort gældende, at den omstændighed, at Ioannis Lagos forblev medlem af Parlamentet, selv om han blev dømt for et strafbart forhold, ikke er til hinder for, at der er en legitim samfundsinteresse i aktindsigt i de ønskede dokumenter. De har anført, at disse dokumenter muliggør en øget gennemsigtighed og en bedre forståelse for den måde, hvorpå midlerne blev udbetalt til og anvendt af Ioannis Lagos i perioden, efter at han blev dømt og før den endelige afgørelse om at ophæve hans parlamentariske immunitet den 27. april 2021. Sagsøgerne har gjort gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt det var passende, at Ioannis Lagos fortsat modtog offentlige midler, skal gøres til genstand for en offentlig debat med kendskab til, hvilke præcise midler han har modtaget og med hvilket formål.
35 Parlamentet har bestridt disse argumenter.
36 Det skal indledningsvis, for så vidt som sagsøgerne har medgivet, at de dokumenter, de har anmodet om udbredelse af, indeholder personoplysninger, bemærkes, at det først skal efterprøves, om sagsøgerne i lyset af den retspraksis, der er nævnt i præmis 27 ovenfor, har opfyldt forpligtelsen til i medfør af artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725 at godtgøre, at fremsendelsen af oplysningerne er nødvendig til et specifikt formål i samfundets interesse.
37 Det skal i denne henseende i første række undersøges, om det af sagsøgerne anførte formål med fremsendelsen af de pågældende personoplysninger skal anses for at være et specifikt formål i samfundets interesse, og i anden række om den ønskede fremsendelse er nødvendig hvad angår dels Ioannis Lagos, dels hans parlamentariske assistenter.
a) Spørgsmålet om et specifikt formål i samfundets interesse
38 Det skal indledningsvis bemærkes, at de dokumenter, der er omfattet af anmodningen om aktindsigt, vedrører Ioannis Lagos’ lønninger, dagpenge, godtgørelse for almindelige udgifter, godtgørelse for rejseudgifter, lønninger til hans parlamentariske og lokale assistenter og godtgørelse for de sidstnævntes rejseudgifter.
39 Det skal endvidere bemærkes, at det fremgår af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (Europa-Parlamentets afgørelse 2005/684/EF, Euratom af 28.9.2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT 2005, L 262, s. 1) (herefter »statutten for Europa-Parlamentets medlemmer«) og Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse 2009/C 159/01 af 19. maj og 9. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT 2009, C 159, s. 1), at medlemmerne har ret til følgende vederlag og godtgørelser:
– Vederlaget fastsat i artikel 10 statutten for Europa-Parlamentets medlemmer på 38,5% af den grundløn, som en dommer ved Den Europæiske Unions Domstol oppebærer. Artikel 1 i afgørelse 2009/C 159/01 bestemmer, at medlemmerne har ret til dette vederlag fra datoen for deres tiltræden indtil den sidste dag i den måned, hvor mandatet ophører.
– Godtgørelse af omkostninger i forbindelse med udøvelsen af mandatet i henhold til artikel 20, stk. 1, i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. Denne bestemmelses stk. 2 fastsætter, at Parlamentet i forbindelse med rejser til og fra Parlamentets arbejdssteder og andre tjenesterejser godtgør de faktisk afholdte udgifter, mens denne artikels stk. 3 foreskriver, at godtgørelse af andre almindelige udgifter kan ske i form af et fast beløb. I denne henseende bestemmes følgende:
– Artikel 11 i afgørelse 2009/C 159/01 fastsætter, at rejseudgifterne godtgøres på grundlag af tilstedeværelseserklæringen og mod forelæggelse af de relevante rejsedokumenter og efter omstændighederne øvrige bilag.
– Artikel 24 i afgørelse 2009/C 159/01 fastsætter dagpenge for hver dag, medlemmerne er til stede på dels et arbejds- eller mødested, dels på møder i udvalg og andre organer i et nationalt parlament, der finder sted uden for medlemmets bopælssted. I begge tilfælde skal der føres behørig dokumentation for medlemmets tilstedeværelse på det pågældende sted. Hvis den officielle aktivitet finder sted inden for EU’s område, modtager medlemmerne en fast godtgørelse.
– Godtgørelse for almindelige udgifter, jf. artikel 25 og 28 i afgørelse 2009/C 159/01. Denne godtgørelse skal dække udgifter i forbindelse med medlemmernes parlamentariske virksomhed, herunder udgifter til kontorhold og vedligeholdelse heraf, kontorartikler og dokumenter, udgifter til kontorudstyr, repræsentationsvirksomhed og administrative omkostninger.
– Godtgørelse efter artikel 21 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer af faktiske udgifter i forbindelse med ansættelse af personlige medarbejdere. Artikel 33 i afgørelse 2009/C 159/01 bestemmer, at Parlamentet kun godtgør udgifter til assistance, som er nødvendig for og direkte forbundet med medlemmernes udøvelse af deres mandat, og at udgifterne under ingen omstændigheder må dække udgifter vedrørende medlemmets private anliggender.
40 Det skal i denne henseende præciseres, at nødvendigheden af at fremsende personoplysninger kan hvile på et generelt formål, såsom offentlighedens ret til informationer vedrørende parlamentsmedlemmerne adfærd under udøvelsen af deres funktioner, uden at dette påvirker det forhold, at det kun er sagsøgernes bevis for, at en udbredelse af personoplysninger er et egnet og forholdsmæssigt middel i forhold til de med anmodningen forfulgte mål, der giver Retten mulighed for at efterprøve nødvendigheden deraf som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725 (jf. i denne retning dom af 25.9.2018, Psara m.fl. mod Parlamentet, T-639/15 – T-666/15 og T-94/16, EU:T:2018:602, præmis 92 og den deri nævnte retspraksis).
41 Som nævnt i præmis 31-34 ovenfor, og som parterne har bekræftet i retsmødet, består det af sagsøgerne anførte formål med fremsendelsen af de omhandlede dokumenter i det væsentlige i at få kendskab til de konkrete beløb, som Parlamentet udbetalte til Ioannis Lagos i den pågældende periode, og hvordan disse beløb blev anvendt, med henblik på at lette en øget offentlig kontrol og en øget ansvarlighed, henset til Ioannis Lagos’ særlige situation. Sagsøgerne har gjort gældende, at dette formål bidrager til gennemsigtighed med hensyn til den måde, hvorpå skatteydernes penge anvendes, og navnlig giver borgerne mulighed for at forstå, om disse godtgørelser direkte eller indirekte havde bidraget til at finansiere eller videreføre de kriminelle eller ulovlige aktiviteter, som Ioannis Lagos udøvede, eller til at gøre det muligt for ham at undgå at efterkomme en retsafgørelse fra en EU-medlemsstat.
42 Ud over den i præmis 40 anførte omstændighed, at nødvendigheden af fremsendelsen af personoplysninger kan hvile på et generelt formål, er der i modsætning til, hvad Parlamentet har gjort gældende, i det foreliggende tilfælde ikke tale om et generelt formål, men et formål, der er specifikt knyttet til de særlige omstændigheder i denne sag som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725 med henblik på at få kendskab til de konkrete beløb, som Parlamentet har udbetalt til Ioannis Lagos i den pågældende periode, og til den måde, hvorpå de godtgørelser, som Parlamentet udbetalte til ham, er blevet anvendt i forbindelse med udøvelsen af hans mandat som medlem.
43 Det skal nemlig præciseres, at de omstændigheder, der ligger til grund for nærværende sag, har en helt usædvanlig karakter, eftersom de vedrører et parlamentsmedlem, som er blevet idømt 13 år og 8 måneders fængsel, som er fængslet, og som ligeledes er dømt til betaling af en bøde for bl.a. at have begået alvorlig kriminalitet, nemlig deltagelse i en kriminel organisation og ledelse heraf. På trods af en sådan domfældelse og selv efter anholdelsen og fængslingen forblev Ioannis Lagos medlem af Parlamentet og modtog dermed fortsat godtgørelser for udøvelsen af dette hverv. I en sådan sammenhæng skal navnlig den omstændighed, at sagsøgerne kan søge at få kendskab til, hvorfor og hvor Ioannis Lagos i den pågældende periode gennemførte de rejser, som Parlamentet ydede godtgørelse for, anses for at være legitim.
44 Under de særlige omstændigheder i det foreliggende tilfælde skal formålet om at få kendskab til de konkrete beløb, som Parlamentet har udbetalt til Ioannis Lagos, og hvorledes disse beløb er blevet anvendt, med henblik på at lette en øget offentlig kontrol og en øget ansvarlighed med hensyn til, hvordan skatteydernes penge bruges, dermed anses for at have et specifikt formål i samfundets interesse som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725. Det var således med urette, at Parlamentet i den anfægtede afgørelse afviste at anerkende et sådant formål som et specifikt formål i samfundets interesse.
b) Spørgsmålet, om fremsendelsen af personoplysninger er nødvendig
45 I lyset af den retspraksis, der er nævnt i præmis 27 ovenfor, skal det desuden undersøges, om sagsøgerne har godtgjort, at fremsendelsen af personoplysninger er nødvendig. Det skal således efterprøves, om den ønskede fremsendelse af oplysningerne dels er den mest egnede foranstaltning, der er til rådighed, med henblik på opfyldelse af det specifikke formål i samfundets interesse, som sagsøgerne har for øje, dels om fremsendelsen står i rimeligt forhold til dette formål.
46 Det skal i denne henseende indledningsvis undersøges, om sagsøgerne har godtgjort, at det er nødvendigt at fremsende de personoplysninger vedrørende Ioannis Lagos, som fremgår af de omhandlede dokumenter. Nødvendigheden af at fremsende de personoplysninger vedrørende Ioannis Lagos’ akkrediterede og lokale assistenter, som fremgår af de omhandlede dokumenter, vil blive undersøgt i præmis 66-79 nedenfor.
1) Spørgsmålet, om fremsendelsen af de pågældende personoplysninger vedrørende Ioannis Lagos er nødvendig
47 For det første har Parlamentet i det væsentlige gjort gældende, at oplysningerne vedrørende medlemmernes finansielle og sociale rettigheder allerede er offentligt tilgængelige, og at de således tilgængelige oplysninger er en mere egnet foranstaltning med henblik på opfyldelse af det formål, der forfølges med fremsendelsen af personoplysningerne vedrørende Ioannis Lagos. For det andet har Parlamentet gjort gældende, at de interne og eksterne kontroller vedrørende medlemmernes finansielle og sociale rettigheder og de udgifter, som forårsages af disse rettigheder, er bedre egnede til at kontrollere, om de beløb, som Parlamentet har udbetalt til Ioannis Lagos, er lovlige og anvendt korrekt, end udbredelsen til offentligheden af personoplysninger vedrørende den pågældende.
i) Argumentet om, at oplysningerne om medlemmernes finansielle og sociale rettigheder allerede er offentligt tilgængelige
48 For det første skal det med hensyn til argumentet om, at oplysningerne om medlemmernes finansielle og sociale rettigheder allerede er offentligt tilgængelige, bemærkes, at det følger af retspraksis, at den ret til aktindsigt, der er sikret ved forordning nr. 1049/2001, vedrører institutionernes dokumenter, som disse institutioner rent faktisk råder over, for så vidt som denne ret ikke kan udvides til dokumenter, som ikke er i disse institutioners besiddelse, eller som ikke findes (jf. dom af 25.9.2018, Psara m.fl. mod Parlamentet, T-639/15 – T-666/15 og T-94/16, EU:T:2018:602, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).
49 Det fremgår af artikel 25 og 26 i afgørelse 2009/C 159/01, at parlamentsmedlemmerne månedligt modtager en fast godtgørelse for almindelige udgifter på grundlag af en enkelt ansøgning, der indgives ved begyndelsen af deres mandat.
50 Henset til den faste karakter af godtgørelserne for almindelige udgifter råder Parlamentet ikke over nogen dokumenter, som detaljeret beskriver, hvorledes dets medlemmer materielt eller tidsmæssigt har anvendt nævnte godtgørelse, hvilket Parlamentet har bekræftet i retsmødet.
51 For det andet skal det bemærkes, at den godtgørelse, som er fastsat i artikel 10 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, og som udgør medlemmernes månedsløn, ligeledes udbetales til dem automatisk. Parlamentet råder således ikke over nogen dokumenter, som detaljeret beskriver, hvorledes dets medlemmerne anvender denne godtgørelse.
52 For det tredje skal det bemærkes, at omkostningerne i Parlamentets dokumenter vedrørende godtgørelsen for almindelige udgifter og godtgørelsen fastsat i artikel 10 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer er frit og gratis tilgængelige for offentligheden, idet de er tilgængelige på Parlamentets websted, således som denne institution har fremhævet i den anfægtede afgørelse (jf. fodnote 19 til den anfægtede afgørelse) og bekræftet i retsmødet.
53 På Parlamentets websted kan man således finde detaljerede og præcise oplysninger om det månedlige beløb, som alle medlemmer modtager, efter fradrag af EU-skat og socialsikringsbidrag i medfør af den godtgørelse, der er fastsat i statuttens artikel 10, dvs. et identisk vederlag, som alle medlemmerne modtager. Her findes ligeledes det præcise faste beløb på den godtgørelse for almindelige udgifter, som medlemmerne indrømmes. Disse oplysninger giver således sagsøgerne mulighed for at få nødvendige og passende oplysninger om den præcise størrelse af de beløb, som i medfør heraf månedligt blev udbetalt til Ioannis Lagos.
54 Det følger heraf, at det med hensyn til den godtgørelse, der er fastsat i artikel 10 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, samt godtgørelsen for almindelige udgifter kan fastslås, at udbredelsen af de pågældende personoplysninger ikke er den mest egnede foranstaltning med henblik på opfyldelse af det formål, som sagsøgerne forfølger, eftersom de kunne indhente disse oplysninger fra Parlamentets websted.
55 I lyset af den retspraksis, der er nævnt i præmis 27 ovenfor, har sagsøgerne således ikke godtgjort, at en sådan fremsendelse var nødvendig.
56 Det forholder sig anderledes med hensyn til godtgørelsen af rejseudgifter og udbetalingen af dagpenge til medlemmerne, eftersom de oplysninger, der i denne henseende er offentligt tilgængelige på Parlamentets websted, alene vedrører de gældende regler for at kunne modtage en sådan godtgørelse, samt de betingelser, der finder anvendelse for godtgørelse af rejseudgifter. Disse udgifter og godtgørelser udbetales kun, hvis medlemmerne indgiver en ansøgning herom til Parlamentets tjenestegrene, eventuelt vedlagt dokumentation herfor.
57 For det første følger heraf, at de offentligt tilgængelige oplysninger om rejseudgifter og dagpenge ikke gør det muligt at få kendskab til de beløb, som Parlamentet har udbetalt til Ioannis Lagos under udøvelsen af hans mandat som medlem i den pågældende periode. Udbetalingen af disse beløb var nemlig afhængig af de ansøgninger, som Ioannis Lagos havde indgivet med henblik herpå.
58 For det andet giver de offentligt tilgængelige oplysninger om rejseudgifter og dagpenge heller ikke mulighed for at få kendskab til formålet med den rejse, det bestemmelsessted eller den rute, som Ioannis Lagos valgte. Som sagsøgerne har gjort gældende, giver fremsendelsen af de pågældende personoplysninger for så vidt angår rejseudgifter og dagpenge dermed offentligheden mulighed for aktindsigt i disse oplysninger.
59 Aktindsigten i disse dokumenter kan være i sagsøgernes interesse, for så vidt som dokumenterne giver mulighed for at kendskab til Ioannis Lagos’ aktiviteter i den pågældende periode, idet det stod fast, at han var blevet dømt, men endnu ikke fængslet, og kan således give indikationer på den mulige anvendelse af offentlige midler til eventuelle ulovlige aktiviteter, som Ioannis Lagos foretog under sine rejser, selv om disse dokumenter ikke indeholdt præcise indikationer om, hvordan medlemmet havde brugt de udbetalte beløb.
60 Det følger heraf, at under de særlige omstændigheder i det foreliggende tilfælde er udbredelsen af de pågældende personoplysninger vedrørende dokumentationen for Ioannis Lagos’ rejseudgifter og dagpenge en mere egnet foranstaltning med henblik på opfyldelse af det formål, som sagsøgerne forfølger, end indsigten i oplysninger, der allerede er offentligt tilgængelige.
ii) Argumentet om, at Parlamentets eksisterende interne og eksterne kontroller er mere egnede til at kontrollere, om de beløb, som Parlamentet har udbetalt til Ioannis Lagos, er lovlige og anvendt korrekt, end udbredelsen til offentligheden af personoplysninger
61 Med hensyn til argumentet om, at Parlamentets eksisterende interne og eksterne kontroller er mere egnede til at kontrollere, om de beløb, som Parlamentet har udbetalt til Ioannis Lagos, er lovlige og anvendt korrekt, skal det fastslås, at de pågældende kontroller hovedsageligt tilsigter at vurdere, om de gennemførte udbetalinger er i overensstemmelse med de gældende regler.
62 Uafhængigt af, om denne lovgivning overholdes, giver den af sagsøgerne påberåbte interesse offentligheden mulighed for at få kendskab til de konkrete beløb, som Parlamentet har udbetalt til Ioannis Lagos i den pågældende periode, og hvordan disse beløb blev anvendt, med henblik på at lette en øget offentlig kontrol og en øget ansvarlighed, henset til Ioannis Lagos’ særlige situation.
63 Disse interne og eksterne kontroller gør det ikke muligt at opfylde det specifikke formål i samfundets interesse, som sagsøgerne har anført som begrundelse for fremsendelsen af de ønskede dokumenter. I modsætning til, hvad Parlamentet har gjort gældende, kan disse kontroller således ikke anses for at være mere egnede end fremsendelsen af personoplysninger vedrørende Ioannis Lagos.
64 Dermed skal det under de særlige omstændigheder i det foreliggende tilfælde fastslås, at fremsendelsen af de personoplysninger, der fremgår af dokumenterne vedrørende den godtgørelse af rejseudgifter og de dagpenge, som Ioannis Lagos har modtaget, i lyset af den retspraksis, der er nævnt i præmis 27 ovenfor, er en foranstaltning, der er nødvendig til at opfylde det specifikke formål i samfundets interesse, som sagsøgerne har påberåbt sig for at begrunde fremsendelsen af de pågældende personoplysninger.
65 Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at Parlamentet med urette fastslog, at sagsøgerne hvad angår dokumenterne vedrørende den godtgørelse af rejseudgifter og de dagpenge, som Ioannis Lagos havde modtaget, ikke havde opfyldt forpligtelsen til i medfør af artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725 at godtgøre, at fremsendelsen af personoplysningerne er nødvendig til et specifikt formål i samfundets interesse.
2) Spørgsmålet, om fremsendelsen af de pågældende personoplysninger vedrørende Ioannis Lagos’ akkrediterede assistenter er nødvendig
66 Parlamentet har gjort gældende, at Ioannis Lagos’ akkrediterede og lokale parlamentariske assistenter ikke bestrider offentlige hverv. Som led i afvejningen af de forskellige berørte interesser mod hinanden forkastede Parlamentet således subsidiært i den anfægtede afgørelse, at fremsendelsen af de ønskede personoplysninger vedrørende nævnte parlamentariske assistenter stod i rimeligt forhold til formålet.
67 Artikel 21, stk. 1, i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer bestemmer, at medlemmerne frit kan vælge de sidstnævnte.
68 I henhold til artikel 21, stk. 2, i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer afholder Parlamentet de faktiske udgifter i forbindelse med ansættelsesforholdet for medlemmernes personlige medarbejdere, mens denne statuts artikel 21, stk. 3, præciserer, at Parlamentet fastsætter nærmere regler for udøvelsen af denne ret.
69 Betingelserne vedrørende afholdelse af udgifterne til parlamentarisk assistance er derefter fastlagt i gennemførelsesbestemmelserne. Navnlig fastsætter artikel 33 i afgørelse 2009/C 159/01 en månedlig grænse for de udgifter, som Parlamentet kan afholde i denne henseende. Mekanismen for afholdelse af udgifterne til parlamentarisk assistance udløses ved, at medlemmet indgiver en ansøgning om godtgørelse til administrationen, vedlagt den kontrakt, der er indgået med assistenten, hvori vedkommendes opgaver fastlægges.
70 Det følger heraf, at udgifterne til parlamentarisk assistance er knyttet til bestridelsen af mandatet som medlem, selv om der er tale om udgifter, som Parlamentet afholder direkte.
71 Det skal i denne henseende fremhæves, således som det er anført i præmis 41 ovenfor, at sagsøgerne med fremsendelsen af de pågældende dokumenter tilsigtede at få oplysninger, som gør det muligt at forstå, om de beløb, der er blevet udbetalt til Ioannis Lagos, herunder beløb vedrørende udgifter til parlamentarisk assistance, direkte eller indirekte har bidraget til finansieringen eller videreførelsen af den kriminelle eller ulovlige aktivitet, som han udøvede. Som sagsøgerne har gjort gældende i stævningens punkt 66, blev der nemlig udelukkende anmodet om aktindsigt i dokumenter med oplysninger om Ioannis Lagos’ assistenter for at få oplysninger om hans rolle.
72 Hvad angår de parlamentariske assistenters lønninger bliver de udbetalt til disse uafhængigt af deres konkrete aktiviteter som led i den parlamentariske assistance til Ioannis Lagos. Fremsendelsen af dokumenter vedrørende udbetalingen af disse lønninger kan følgelig ikke give sagsøgerne oplysninger om et eventuelt direkte eller indirekte bidrag til finansieringen eller videreførelsen af de kriminelle eller ulovlige aktiviteter, som Ioannis Lagos udøvede.
73 I lyset af den retspraksis, der er nævnt i præmis 27 ovenfor, har sagsøgerne således ikke godtgjort, at en sådan fremsendelse var nødvendig.
74 For så vidt som udgifterne til Ioannis Lagos’ parlamentariske assistenters rejser er nært knyttet til hans aktiviteter, og selv om disse assistenter ikke bestrider et offentligt hverv, kan det derimod ikke udelukkes, at disse udgifter kan give indikationer om et eventuelt, blot indirekte forhold til de ulovlige aktiviteter, som Ioannis Lagos udøvede. Disse rejser blev nemlig foretaget på medlemmets anmodning og kan give oplysninger om rejsernes formål og placering samt den fulgte rute, hvilket ville kunne knyttes til eventuelle ulovlige aktiviteter udøvet af Ioannis Lagos.
75 En sådan fremsendelse udgør følgelig en passende foranstaltning med henblik på at opfylde det af sagsøgerne anførte formål som begrundelse for fremsendelsen af de pågældende personoplysninger.
76 Det skal desuden fastslås, at Parlamentet ikke har anført, at oplysningerne om de beløb, der er blevet udbetalt til de parlamentariske assistenter som godtgørelse af rejseudgifter, er offentligt tilgængelige. Det følger heraf, at hvad angår dokumenterne vedrørende godtgørelse af rejseudgifter til Ioannis Lagos’ assistenter er den ønskede fremsendelse den mest egnede foranstaltning med henblik på at opfylde det af sagsøgerne anførte formål.
77 Det skal i denne henseende ligeledes bemærkes, at Parlamentets eksisterende interne og eksterne kontroller ikke gør det muligt at opfylde det specifikke formål i samfundets interesse, som sagsøgerne har anført som begrundelse for fremsendelsen af de ønskede dokumenter (jf. præmis 63 ovenfor), herunder dokumenterne vedrørende Ioannis Lagos’ parlamentariske assistenters rejseudgifter. I lighed med, hvad der er fastslået i præmis 63 ovenfor med hensyn til Ioannis Lagos, kan disse kontroller således ikke anses for at være mere egnede end fremsendelsen af personoplysninger vedrørende hans parlamentariske assistenter.
78 Følgelig udgør fremsendelsen af de personoplysninger, der fremgår af dokumenterne vedrørende godtgørelserne af rejseudgifter til Ioannis Lagos’ parlamentariske assistenter under de særlige omstændigheder i det foreliggende tilfælde, henset til den retspraksis, der er nævnt i præmis 27 ovenfor, en nødvendig foranstaltning for at opfylde det formål, som sagsøgerne har påberåbt sig for at begrunde fremsendelsen af de pågældende personoplysninger.
79 Det følger af ovenstående betragtninger, at Parlamentet med urette fastslog, at sagsøgerne hvad angår dokumenterne vedrørende den godtgørelse af rejseudgifter, som Ioannis Lagos’ assistenter havde modtaget, ikke havde opfyldt forpligtelsen til i medfør af artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725 at godtgøre, at fremsendelsen af personoplysningerne er nødvendig til et specifikt formål i samfundets interesse.
2. Det andet led om en uforholdsmæssig påvirkning af den af den ønskede fremsendelse berørte persons legitime interesser
80 Med det første anbringendes andet led har sagsøgerne i det væsentlige gjort gældende, at Parlamentet med urette konkluderede, at det, efter at der var foretaget en subsidiær afvejning af de forskellige konkurrerende interesser som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725, henset til Ioannis Lagos og hans assistenters legitime interesser, var uforholdsmæssigt at fremsende de pågældende personoplysninger.
81 Parlamentet har bestridt sagsøgernes argumenter.
82 For det første har Parlamentet gjort gældende, at argumenterne er uvirksomme. Denne institution har anført, at eftersom de krav vedrørende fremsendelse af personoplysninger, der følger af artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725, er kumulative, skal den undtagelse om beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet, som er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, finde anvendelse, når modtageren som i det foreliggende tilfælde ikke har godtgjort, at fremsendelsen af de ønskede personoplysninger er nødvendig til et specifikt formål i samfundets interesse. En eventuel fejl i de subsidiære betragtninger, der er anført vedrørende Ioannis Lagos og hans assistenters legitime interesser, samt fremsendelsens forholdsmæssighed kan ifølge Parlamentet dermed ikke have indvirkning på den anfægtede afgørelse.
83 For det andet har Parlamentet gjort gældende, at sagsøgernes argumenter under alle omstændigheder er ugrundede.
84 Parlamentet har i det væsentlige anført, at det i den anfægtede afgørelse identificerede de registreredes legitime interesser, som kunne skades ved at udbrede personoplysninger om dem til offentligheden. For det første er der med hensyn til Ioannis Lagos tale om et parlamentsmedlems frie udøvelse af sit mandat, hvilket bl.a. omfatter friheden til at mødes med personer efter eget valg, friheden til at deltage i møder, konferencer og officielle aktiviteter, den omstændighed, at man oplyses om forhandlinger og afstemninger i Parlamentet, samt retten til at anmode om assistance, vælge sine ansatte, frit fastsætte deres lønninger inden for visse grænser og sende dem på tjenesterejser. Parlamentet har anført, at udbredelsen af personoplysninger vedrørende Ioannis Lagos’ udøvelse af mandatet, herunder hans bopæl, gør det muligt at spore og lægge en profil af medlemmet og hans ansatte, hvilket skader den frie udøvelse af hans mandat.
85 For det andet har Parlamentet gjort gældende, at udbredelsen af de pågældende personoplysninger ligeledes kan udgøre en risiko for Ioannis Lagos’ sikkerhed, for så vidt som denne udbredelse vedrører et medlems vedvarende aktiviteter.
86 Parlamentet har med hensyn til Ioannis Lagos’ assistenter gjort gældende, at de ikke bestrider offentlige hverv, og at de følgelig havde en legitim interesse i beskyttelse af personoplysninger om dem.
87 Det skal i denne henseende bemærkes, at retspraksis hvad angår artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 kræver, at når det først er blevet godtgjort, at fremsendelsen af personoplysningerne er nødvendig, skal den EU-institution eller det EU-organ, som har modtaget en anmodning om aktindsigt i dokumenter, der indeholder sådanne oplysninger, foretage en afvejning af de forskellige konkurrerende interesser og undersøge, om der ikke er grund til at formode, at de registreredes legitime interesser derved vil kunne lide skade (jf. dom af 15.7.2015, Dennekamp mod Parlamentet, T-115/13, EU:T:2015:497, præmis 116 og den deri nævnte retspraksis). Denne retspraksis finder analog anvendelse på det foreliggende tilfælde, selv om artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 i mellemtiden er blevet erstattet af artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725. Sidstnævnte bestemmelse, hvis indhold er anført i præmis 25 ovenfor, foreskriver nemlig også, at der som led i undersøgelsen af anmodningen om fremsendelse af personoplysninger foretages en påviselig afvejning af de forskellige berørte interesser mod hinanden.
88 Det skal således vurderes, om Parlamentet efterprøvede, om der var grund til at antage, at den omhandlede fremsendelse kunne skade Ioannis Lagos og hans assistenters legitime interesser, og om denne institution i givet fald påviseligt havde afvejet de forskellige berørte interesser mod hinanden med henblik på at vurdere, om fremsendelsen af de pågældende personoplysninger er forholdsmæssig.
89 Det skal derfor undersøges, om Parlamentet med føje fastslog, at fremsendelsen af de personoplysninger, der fremgår af de omhandlede dokumenter, ikke ville være forholdsmæssig som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725, sammenholdt med denne artikels stk. 3, for så vidt som Ioannis Lagos og hans assistenters legitime interesser vejede tungere end de af sagsøgerne nævnte interesser.
90 Hvad angår Parlamentets første argument om Ioannis Lagos, nemlig interessen i at beskytte et medlems frie udøvelse af sit mandat, skal det i denne henseende bemærkes, at det fremgår af artikel 2, stk. 1, i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, at medlemmerne er frie og uafhængige. Parlamentet tog ved den interesseafvejning, som denne institution skulle foretage, med føje hensyn til denne grundlæggende garanti vedrørende medlemmernes mandat, hvilke medlemmer er valgt ved almindelige valg af unionsborgerne. Som det fremgår af præmis 56-60 ovenfor, skal anmodningen om aktindsigt i de omtvistede dokumenter inden for rammerne af nærværende led imidlertid kun undersøges, for så vidt som denne anmodning vedrører oplysninger om den godtgørelse af rejseudgifter og de dagpenge, som Ioannis Lagos har modtaget. Det skal i denne henseende fastslås, at offentlighedens kendskab til sådanne rejser ikke på nogen måde kan begrænse Ioannis Lagos’ frie udøvelse af sit mandat, navnlig for så vidt angår rejserne omfattet af anmodningen om aktindsigt i det foreliggende tilfælde, som alle allerede har fundet sted. Udbredelsen af de steder, hvortil Ioannis Lagos har rejst i den pågældende periode, kan nemlig ikke påvirke de betingelser, hvorunder han i denne periode udøvede sit mandat som medlem. Med hensyn til Ioannis Lagos’ rejser som led i offentlige begivenheder, såsom deltagelsen i møder eller offentlige ceremonier, kan udbredelsen af dokumenter vedrørende den godtgørelse af rejseudgifter og de dagpenge, som han har modtaget for sådanne aktiviteter, endvidere ikke anses for at være uforholdsmæssig. Det er endvidere ikke godtgjort, hvorledes udbredelsen af oplysninger om de foretagne rejser kunne påvirke udøvelsen af mandatet som medlem af Europa-Parlamentet. Parlamentets argument skal således forkastes.
91 Hvad angår Parlamentets andet argument om Ioannis Lagos, nemlig interessen i at garantere for hans sikkerhed, om dokumenter vedrørende de dagpenge og den godtgørelse af rejseudgifter, som han tidligere har modtaget, kan det pågældende medlems sikkerhed i princippet ikke længere anses for at være truet af fremsendelsen af de pågældende personoplysninger, eftersom der er tale om rejser, der allerede havde fundet sted på tidspunktet for indgivelsen af sagsøgernes anmodning. Det er korrekt, at udbredelsen af Ioannis Lagos’ faste rejsesteder, bl.a. til hans private bopæl i Grækenland, kunne skade hans sikkerhed, navnlig hvis den registreredes personlige adresse fremgår af de dokumenter, hvori der gives aktindsigt. Det påhviler ikke desto mindre Parlamentet ved interesseafvejningen at give aktindsigt i de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af den forfulgte samfundsinteresse, samtidig med at de personoplysninger, der er uundværlige for at sikre Ioannis Lagos’ sikkerhed, beskyttes. Hvad angår spørgsmålet, om Ioannis Lagos’ sikkerhed kan være i fare under hans fremtidige rejser under udøvelsen af mandatet som medlem, er det desuden tilstrækkeligt at bemærke, at eftersom Ioannis Lagos er fængslet, kunne han ikke rejse på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse og kan heller ikke rejse på tidspunktet for afsigelsen af denne dom. Spørgsmålet om hans sikkerhed under sådanne hypotetiske rejser er dermed ikke relevant. Henset til de særlige omstændigheder i det foreliggende tilfælde skal dette argument, som Parlamentet i øvrigt ikke har underbygget tilstrækkeligt, derfor ligeledes forkastes.
92 Det skal endvidere bemærkes, at Ioannis Lagos er blevet idømt en lang fængselsstraf for deltagelse i en kriminel organisation og ledelse heraf. Som fastslået inden for rammerne af analysen af det første anbringendes første led er det af sagsøgerne anførte formål for at godtgøre, at fremsendelsen af de omhandlede dokumenter er nødvendig, at få kendskab til de konkrete beløb, som Parlamentet har udbetalt til Ioannis Lagos, vedrørende dagpenge og godtgørelse af rejseudgifter i den pågældende periode, og hvordan denne person har anvendt disse beløb, med henblik på at lette en øget offentlig kontrol og øget ansvarlighed, bl.a. henset til den omstændighed, at Parlamentet fortsatte med at udbetale beløb til Ioannis Lagos, selv om han var dømt. Som bemærket i præmis 59 ovenfor fandt de pågældende rejser nemlig sted i en periode, hvor Ioannis Lagos allerede var blevet dømt for alvorlig kriminalitet, og det var derfor legitimt, at sagsøgerne kunne få oplysninger om formålet med og bestemmelsesstedet for disse rejser.
93 Risikoen for en eventuel skade på Ioannis Lagos’ frie udøvelse af sit mandat som medlem og på hans sikkerhed er således ikke tilstrækkelig til at begrunde afslaget på udbredelsen af de pågældende personoplysninger, henset til sagsøgernes legitime interesse i at opnå en sådan udbredelse under de særlige omstændigheder i det foreliggende tilfælde.
94 Hvad angår det af Parlamentet anførte argument om Ioannis Lagos’ assistenter, ifølge hvilket disse personer skal anses for at have en legitim interesse i beskyttelsen af deres personoplysninger, eftersom de ikke udøver offentlige hverv (jf. præmis 86 ovenfor), skal det fastslås, således som det fremgår af præmis 74-78 ovenfor, at selv om det er korrekt, at nævnte parlamentariske assistenter ikke havde et offentligt mandat, kan det ikke udelukkes, at fremsendelsen af personoplysninger, der fremgår af dokumenterne vedrørende nævnte assistenters godtgørelse af rejseudgifter, kan give indikationer om et eventuelt, blot indirekte forhold til de kriminelle eller ulovlige aktiviteter, som Ioannis Lagos udøvede.
95 Parlamentets argument skal derfor forkastes.
96 Det skal dermed fastslås, at Parlamentet med urette fandt, at fremsendelsen af personoplysninger ville skade Ioannis Lagos og hans assistenters legitime interesser, og at en sådan fremsendelse ikke var forholdsmæssig, efter at der var foretaget en afvejning af de forskellige konkurrerende interesser.
97 Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at det første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning 2018/1725, skal tiltrædes for så vidt angår afslaget på aktindsigt i dokumenter, der indeholder dels personoplysninger om Ioannis Lagos vedrørende den godtgørelse af rejseudgifter og de dagpenge, som han har modtaget af Parlamentet, dels personoplysninger om Ioannis Lagos’ parlamentariske assistenter vedrørende godtgørelse af disses rejseudgifter, og i øvrigt skal det første anbringende forkastes.
B. Det andet appelanbringende, der er fremsat subsidiært, om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001
98 Sagsøgerne har gjort gældende, at Parlamentet i den anfægtede afgørelse tilsidesatte den omstændighed, at nævnte forordnings artikel 4, stk. 6, krævede i hvert fald delvis udlevering af alle de af deres anmodning omhandlede dokumenter.
99 For det første har sagsøgerne anført, at det var urigtigt at konstatere, således som Parlamentet gjorde i den anfægtede afgørelse, at fjernelsen af de personoplysninger, der fremgik af de omhandlede dokumenter, ville fratage disse enhver nyttevirkning. Sagsøgerne har gjort gældende, at i modsætning til de omstændigheder, der gav anledning til dom af 25. september 2018, Psara m.fl. mod Parlamentet (T-639/15 – T-666/15 og T-94/16, EU:T:2018:602), som angik spørgsmålet om en anmodning om aktindsigt i oplysninger vedrørende en helhed af parlamentsmedlemmers udgifter, vedrørte deres anmodning et enkelt parlamentsmedlem, og at fjernelsen af personoplysninger følgelig ikke ville fratage aktindsigten i disse dokumenter nyttevirkningen.
100 For det andet har sagsøgerne anført, at Parlamentet i den anfægtede afgørelse med urette fastslog, at aktindsigten i de omhandlede dokumenter ikke sikrede en passende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet, eftersom anmodningens genstand knytter alle de nævnte dokumenter til Ioannis Lagos. Efter sagsøgernes opfattelse ville fjernelsen af personoplysninger vedrørende Ioannis Lagos og hans assistenter i tilstrækkelig grad beskytte deres privatliv, samtidig med at den ville opfylde en specifik interesse i udbredelsen.
101 Parlamentet har bestridt disse argumenter. Denne institution har endvidere gjort gældende, at sagsøgernes argumenter er fremført for sent, eftersom de for første gang er fremført i replikken, og at de dermed skal afvises.
102 For det første skal det bemærkes, således som det er fastslået i præmis 97 ovenfor, at det første anbringende er blevet delvist taget til følge hvad angår afslaget på aktindsigt i dokumenter, der indeholder dels personoplysninger om Ioannis Lagos vedrørende den godtgørelse af rejseudgifter og de dagpenge, som Parlamentet har udbetalt til ham, dels personoplysninger om Ioannis Lagos’ parlamentariske assistenter vedrørende godtgørelse af disses rejseudgifter. Det andet anbringende skal følgelig ikke undersøges i denne henseende, da det alene vedrører en delvis udlevering af sådanne dokumenter i medfør af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001.
103 For det andet er det første anbringende, således som det er fastslået i præmis 97 ovenfor, blevet forkastet, for så vidt som det vedrørte afslaget på aktindsigt dels i dokumenterne vedrørende størrelsen af de beløb, som Ioannis Lagos har modtaget i den godtgørelse, der er fastsat i artikel 10 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, og godtgørelse for almindelige udgifter, dels i dokumenterne vedrørende Ioannis Lagos’ akkrediterede og lokale assistenters lønninger. Det skal således undersøges, om Parlamentet i medfør af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 skulle have givet delvis aktindsigt i disse dokumenter, hvori alle personoplysninger var slettet.
104 Det skal i denne henseende bemærkes, at Parlamentet i den anfægtede afgørelse anførte, at udeladelsen af personoplysninger i de omhandlede dokumenter ikke sikrede en passende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet, eftersom anmodningens genstand knyttede alle de nævnte dokumenter til Ioannis Lagos og hans assistenter. Parlamentet fandt endvidere, at udbredelsen af en version af de ønskede dokumenter, hvor alle personoplysninger var slettet, ville fratage aktindsigten i disse dokumenter enhver nyttevirkning, henset til formål, som sagsøgerne forfulgte med deres anmodning om aktindsigt.
105 For det første har sagsøgerne med hensyn til dokumenterne vedrørende de beløb, som Ioannis Lagos har modtaget som godtgørelse i medfør af artikel 10 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og godtgørelse for almindelige udgifter, således som det er fastslået i præmis 55 ovenfor, ikke godtgjort, at en sådan fremsendelse var nødvendig, eftersom de havde mulighed for at fremskaffe de oplysninger, de søgte, ved at gå på Parlamentets websted.
106 Eftersom disse dokumenter ikke var nødvendige for at forfølge det formål, som sagsøgerne havde anført til støtte for deres anmodning om aktindsigt i dokumenterne, ville fremsendelsen af sådanne dokumenter, hvori personoplysningerne var slettet, ikke have nogen nyttevirkning i forhold til nævnte formål, som sagsøgerne forfulgte med deres anmodning om aktindsigt. En sådan delvis aktindsigt ville nemlig ikke have gjort det muligt for sagsøgerne at få flere oplysninger end dem, de kunne finde på Parlamentets websted (jf. i denne retning dom af 25.9.2018, Psara m.fl. mod Parlamentet, T-639/15 – T-666/15 og T-94/16, EU:T:2018:602, præmis 126).
107 For det andet skal det med hensyn til dokumenterne vedrørende Ioannis Lagos’ akkrediterede og lokale assistenters lønninger bemærkes, således som det er fastslået i præmis 72 ovenfor, at fremsendelsen af de personoplysninger, der fremgår af disse dokumenter, ikke kan give sagsøgerne oplysninger om de omhandlede beløbs eventuelle direkte eller indirekte bidrag til finansieringen eller videreførelsen af de kriminelle eller ulovlige aktiviteter, som Ioannis Lagos har udøvet. Det er derfor i præmis 73 ovenfor fastslået, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at en sådan fremsendelse var nødvendig.
108 Det følger dermed heraf, at fremsendelsen af sådanne dokumenter, hvori personoplysninger er slettet, heller ikke ville give sagsøgerne mulighed for at få oplysninger i forhold til nævnte formål, som de forfulgte med deres anmodning om aktindsigt. En sådan fremsendelse ville således ikke have nogen nyttevirkning i forhold til det af sagsøgerne forfulgte formål.
109 Det følger heraf, at Parlamentet ikke havde pligt til at give delvis aktindsigt i de dokumenter, der er nævnt i præmis 103 ovenfor.
110 Det andet anbringende skal således forkastes som ugrundet, uden at det er fornødent at tage stilling til de øvrige argumenter, som Parlamentet har fremført i denne henseende, eller om formaliteten, som Parlamentet har anfægtet med hensyn til visse af sagsøgernes argumenter.
111 De urigtige skøn, som er konstateret i præmis 65, 78 og 96, vedrørende aktindsigt i dokumenter, der indeholder personoplysninger om Ioannis Lagos, om de godtgørelser af rejseudgifter og om de dagpenge, som han har fået udbetalt af Parlamentet, samt i dokumenter, der indeholder personoplysninger om Ioannis Lagos’ parlamentariske assistenter vedrørende godtgørelse af rejseudgifter, som disse assistenter har modtaget, er tilstrækkelige til at begrunde en annullation af den anfægtede afgørelse.
112 Det følger heraf, at den anfægtede afgørelse skal annulleres, for så vidt som Parlamentet gav afslag på aktindsigt i dokumenter, der indeholder personoplysninger om Ioannis Lagos, om de godtgørelser af rejseudgifter og de dagpenge, som han har fået udbetalt af Parlamentet, samt i dokumenter, der indeholder personoplysninger om Ioannis Lagos’ parlamentariske assistenter vedrørende godtgørelse af rejseudgifter, som disse assistenter har modtaget. I øvrigt frifindes Parlamentet.
IV. Sagsomkostninger
113 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 3, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.
114 Da Parlamentet i det væsentlige har tabt sagen, bør det pålægges denne institution at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med sagsøgernes påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN
1) Europa-Parlamentets afgørelse af 8. april 2022 med referencen A (2021) 10718C (herefter »den anfægtede afgørelse«) annulleres, for så vidt som Luisa Izuzquiza, Arne Semsrott og Stefan Wehrmeyer fik afslag på aktindsigt i dokumenter, der indeholder oplysninger om de godtgørelser af rejseudgifter og de dagpenge, som Ioannis Lagos har fået udbetalt af Parlamentet, og som indeholder personoplysninger om denne person, samt i dokumenter, der indeholder personoplysninger om godtgørelser af rejseudgifter, som Parlamentet har udbetalt til Ioannis Lagos’ parlamentariske assistenter, og personoplysninger om nævnte assistenter.
2) I øvrigt frifindes Parlamentet.
3) Parlamentet betaler sagsomkostningerne.
Van der Woude | da Silva Passos | Gervasoni |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 8. maj 2024.
Underskrifter