Language of document :

Rettens dom af 13. maj 2015 – easyGroup IP Licensing mod KHIM – Tui (easyAir-tours)

(Sag T-608/13) 1

(EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket easyAir-tours – det ældre nationale figurmærke airtours Ticket Factory – relativ registreringshindring – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – ingen lighed mellem tegnene – ingen risiko for forveksling – beføjelse til at omgøre en afgørelse – artikel 65, stk. 3, i forordning nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: easyGroup IP Licensing Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor J. Day og K. Osgerby)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Tui AG (Hannover, Tuskland) (ved advokat D. von Schultz)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. september 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1029/2012–1) vedrørende en indsigelsessag mellem Tui AG og easyGroup IP Licensing Ltd.

Konklusion

1)    Afgørelse truffet den 5. september 2013 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1029/2012–1) annulleres.

2)    I øvrigt frifindes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

3)    Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af easyGroup IP Licensing Ltd.

4)    Tui AG bærer sine egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 24 af 25.1.2014.