Sag anlagt den 23. december 2009 - Toshiba mod Kommissionen

(Sag T-519/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Toshiba Corp. (ved solicitor J. MacLennan, lawyers A. Schulz, J. Jourdan og P. Berghe)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens beslutning om en procedure i henhold til artikel 81 EF (artikel 101 TEUF) og artikel 53 EØS i sag COMP/39.129 - Elektriske transformatorer annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Den bøde, der er pålagt sagsøgeren, ophæves.

Subsidiært, såfremt den anfægtede beslutning opretholdes helt eller delvis, nedsættes den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i nærværende sag.

Der træffes bestemmelse om enhver anden foranstaltning, der kan vise sig nødvendig med henblik på gennemførelsen af Rettens dom.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 7. oktober 2009 (sag COMP/39.129 - Elektriske transformatorer), for så vidt som Kommissionen har holdt sagsøgeren ansvarlig for en overtrædelse af artikel 81 EF og artikel 53 EØS ved at deltage i en markedsopdeling i form af en Gentlemen's Agreement mellem europæiske og japanske producenter af elektriske transformatorer om at respektere hinandens hjemmemarkeder og afstå fra at sælge på disse markeder. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt selskabet.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort fire anbringender gældende.

Sagsøgere har for det første anført, at Kommissionen ikke på tilstrækkelig måde har godtgjort tilstedeværelsen af og sagsøgerens deltagelse i en Gentlemen's Agreement eller nogen aftale eller samordnet praksis mellem europæiske og japanske producenter af elektriske transformatorer.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at den har kompetence vedrørende den angivelige Gentlemen's Agreement, selv hvis aftalen, hvilket ikke er tilfældet, var bevist. Sagsøgeren har anført, at grundet de meget store adgangshindringer var en sådan aftale ikke i stand til at have en umiddelbar og væsentlig indvirkning på konkurrencen i EU eller en indflydelse på handelen mellem medlemsstater.

I sit tredje anbringende, der er fremført subsidiært, har sagsøgeren anført, at Kommissionen begik en fejl ved fastlæggelsen af varigheden af overtrædelsen og af sagsøgerens deltagelse deri. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ikke har godtgjort, at visse møder havde nogen form for konkurrencebegrænsende formål eller virkning, og at sagsøgeren ved at deltage i dem overtrådte europæisk konkurrenceret.

I sit fjerde anbringende har sagsøgeren mere subsidiært gjort gældende, at Kommissionen begik en retlig og faktisk fejl i forbindelse med fastsættelsen af grundbeløbet for selskabets bøde. For det første har sagsøgeren anført, at Kommissionen begik en fejl i udvælgelsen af referenceåret for beregningen af værdien af sagsøgerens salg og således tage afsæt i den metode, der er fastsat i retningslinjerne for bødeudmåling. Endvidere begik Kommissionen efter sagsøgerens mening et åbenbart urigtigt skøn ved at se bort fra de meget store adgangshindringer på det europæiske marked og antage, at Toshiba på EØS-markedet kunne have opnået en markedsandel på størrelse med selskabets globale markedsandel. Sagsøgeren har også anført, at Kommissionen ukorrekt fortolkede punkt 18 i retningslinjer for beregning af bøder til at begrunde en vurdering af sagsøgerens afsætning i EØS på grundlag af selskabets globale afsætning i stedet for alene at kigge på de markeder, der blev påvirket af den angivelige overtrædelse. Som følge heraf finder sagsøgeren, at den bøde, der er pålagt selskabet, er uforholdsmæssig.

____________