Language of document :

Sag anlagt den 28. april 2014 – City Index mod KHIM – Citigroup og Citibank (CITY INDEX)

(Sag T-269/14)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: City Index Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister B. Brandreth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Citigroup, Inc. og Citibank, NA (New York, USA)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 19. februar 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 172/2013-2), hvorved indsigelsen med hensyn til varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 36 blev taget til følge, annulleres delvist.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgeren de omkostninger, der er opstået i forbindelse med sagen for appelkammeret og for Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: City Index Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »CITY INDEX« for varer og tjenesteydelser i kasse 9, 16, 36 og 41 – EF-varemærkeansøgning nr. 7 458 094

Indehavere af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Citigroup, Inc. og Citibank, NA

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »citi« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 36 og 42, EF-figurmærkerne og de nationale figurmærker, der indeholder ordbestanddelene »citifinancial« og »citibank« samt EF-ordmærkerne og de nationale ordmærker »CITICAPITAL«, »CITIMONEY«, »CITIFINANCIAL«, »CITI«, »CITIBOND«, »CITICONNECT«, »CITIBANK« og »CITICARD«

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse blev delvist ophævet og der blev givet delvist afslag på EF-varemærkeansøgningen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.