RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

14. juli 2014

Sag T-356/13 P

Giorgio Lebedef

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – disciplinær procedure – disciplinær sanktion – degradering – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 24. april 2013 Lebedef mod Kommissionen (F-56/11, Sml. Pers., EU:F:2013:49), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Giorgio Lebedef bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne sag.

Sammendrag

Tjenestemandssager – ulovlighedsindsigelse – anfægtelige retsakter – disciplinær afgørelse, som er blevet endelig og er truffet forud for den anfægtede disciplinære afgørelse – ikke omfattet

(Art. 263 TEUF og 277 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

Inden for rammerne af et søgsmål til prøvelse af en afgørelse om pålæg af en disciplinær sanktion over for en tjenestemand kan en ulovlighedsindsigelse rettet mod en tidligere truffet disciplinær afgørelse ikke realitetsbehandles af Personaleretten, når den sidstnævnte afgørelse ikke udgør retsgrundlaget for den omtvistede afgørelse, og når tjenestemanden har ret til at anlægge sag til prøvelse af den første disciplinære afgørelse i overensstemmelse med og inden for de frister, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 og 91.

Artikel 277 TEUF er nemlig udtryk for et almindeligt princip, hvorefter hver part i en retssag med henblik på at opnå annullation af en retsakt, som vedkommende kan indbringe en klage over, er berettiget til at anfægte gyldigheden af en tidligere retsakt fra institutionerne, som er hjemmel for den anfægtede retsakt, også selv om parten ikke var beføjet til i medfør af artikel 263 TEUF at anlægge direkte søgsmål til prøvelse af en sådan retsakt, hvis virkninger parten således er omfattet af uden at have været i stand til at påstå den annulleret.

I denne henseende er klage- og søgsmålsfristerne præceptive og kan ikke fraviges af parterne eller retsinstanserne, da de har til formål at tilvejebringe klarhed og retssikkerhed. Såfremt en tjenestemand kunne anfægte den første disciplinære afgørelse som et bi-spørgsmål i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af den anden disciplinære afgørelse, ville det være uforeneligt med principperne for vedtægtens søgsmålsordning og skade denne ordnings stabilitet og det retssikkerhedsprincip, som den hviler på.

(jf. præmis 23, 24, 31 og 32)

Henvisning til:

Domstolen: domme af 6. marts 1979, Simmenthal mod Kommissionen, 92/78, Sml., EU:C:1979:53, præmis 39, og af 19. januar 1984, Andersen m.fl. mod Parlamentet, 262/80, Sml., EU:C:1984:18, præmis 6

Retten: kendelse af 21. juni 2010, Meister mod KHIM, T-284/09 P, Sml. Pers., EU:T:2010:246, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis