Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. september 2022 – E.K. mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Den Haag, zittingsplaats Amsterdam – Nederlandene)

(Sag C-624/20) 1

[Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2003/109/EF – tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding – anvendelsesområde – tredjelandsstatsborger, der har ret til ophold i henhold til artikel 20 TEUF – artikel 3, stk. 2, litra e) – ophold af årsager, der udelukkende er af midlertidig karakter – selvstændigt EU-retligt begreb]

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Den Haag, zittingsplaats Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: E.K.

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Konklusion

Artikel 3, stk. 2, litra e), i Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding skal fortolkes således, at begrebet ophold »af årsager, der udelukkende er af midlertidig karakter« som omhandlet heri er et selvstændigt EU-retligt begreb, som skal fortolkes ensartet på samtlige medlemsstaters område.

Artikel 3, stk. 2, litra e), i direktiv 2003/109 skal fortolkes således, at begrebet ophold »af årsager, der udelukkende er af midlertidig karakter« som omhandlet heri ikke omfatter en tredjelandsstatsborgers ophold i henhold til artikel 20 TEUF på den medlemsstats område, hvor den pågældende unionsborger er statsborger.

____________

1 EUT C 128 af 12.4.2021.