Sag anlagt den 24. juli 2009 - Omnicare mod KHIM - Astellas Pharma (tidligere Yamanouchi Pharma) (OMNICARE CLINICAL RESEARCH)
(Sag T-289/09)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Omnicare, Inc. (Covington, De Forenede Stater) (ved barrister M. Edenborough)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Astellas Pharma GmbH (tidligere Yamanouchi Pharma GmbH) (Heidelberg, Tyskland)
Sagsøgernes påstande
Afgørelse truffet den 14. maj 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 401/2008-4) annulleres.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Omnicare, Inc
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "OMNICARE CLINICAL RESEARCH" for tjenesteydelser i klasse 42
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Astellas Pharma GmbH
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering af mærket "OMNICARE" for tjenesteydelser i klasse 35, 41 og 42
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse: Annullation af den påklagede afgørelse og afslag på ansøgningen om EF-varemærke
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret fejlagtigt fastslog: a) de omhandlede varemærker ligner hinanden, b) at der er gjort reel brug af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke, c) at den påviste reelle brug angår tjenesteydelser af samme art, og d) at der følgelig bestod en risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.
____________