Language of document :

Sag anlagt den 14. oktober 2011 - Ghreiwati mod Rådet

(Sag T-543/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Emad Ghreiwati (Al Maliki, Syrien) (ved advokat P.-F. Gaborit)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelse 2011/522/FUSP, af forordning (EU) nr. 878/2011, af afgørelse 2011/628/FUSP og af Rådet for Den Europæiske Unions forordning (EU) nr. 950/2011, for så vidt som de vedrører Emad GHREIWATI.

Rådet tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Første anbringende vedrører manglende begrundelse og tilsidesættelse af retten til forsvar og af retten til effektiv domstolsprøvelse, idet

de anfægtede retsakter, hvorved sagsøgerens navn er tilføjet på listen over personer omfattet af restriktive foranstaltninger over for Syrien, ikke indeholdt en begrundelse for den restriktive foranstaltning over for sagsøgeren

der ikke blev givet nogen meddelelse om afgørelserne, og

sagsøgeren stadig ikke har fået oplyst, hvilke belastende omstændigheder der ligger til grund for de restriktive foranstaltninger over for ham, på trods af en anmodning herom til Rådet for Europæiske Union.

2.    Andet anbringende er subsidiært og vedrører et åbenbart urigtigt skøn, idet hverken sagsøgerens egenskab af formand for Damaskus' industrikammer eller af selskabsdeltager i selskabet Zouheir GHREIWATI giver grundlag for at hævde, at han har ydet nogen form for økonomisk støtte til det syriske regime.

____________