Sag T-545/11

Stichting Greenpeace Nederland

og

Pesticide Action Network Europe (PAN Europe)

mod

Europa-Kommissionen

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende den første tilladelse til markedsføring af aktivstoffet glyphosat – delvist afslag på aktindsigt – risiko for at skade en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser – artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 – tungtvejende offentlig interesse – forordning (EF) nr. 1367/2006 – artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 – direktiv 91/414/EØF«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 8. oktober 2013

1.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – streng fortolkning og anvendelse

(Art. 1, stk. 2, TEU; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, 1., 2., 4. og 11. betragtning og art. 1 og 4)

2.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger – undtagelser til retten til aktindsigt – forordning nr. 1367/2006 har en særlig status i forhold til forordning nr. 1049/2001 – uafkræftelig formodning om, at der er en tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse af oplysninger vedrørende emissioner til miljøet – betydning af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og TRIPs-aftalen – foreligger ikke

(Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, art. 16 og 17; TRIPs-aftalen, art. 39, stk. 2 og 3; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2 og 5, nr. 1367/2006, 8. og 15. betragtning, art. 3 og art. 6, stk. 1, og nr. 1107/2009, art. 63, stk. 2; Rådets direktiv 91/414)

3.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger – forordning nr. 1367/2006 – uafkræftelig formodning om, at der er en tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse af oplysninger vedrørende emissioner til miljøet – begrebet emissioner til miljøet

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 og nr. 1367/2006, 15. betragtning og art. 6, stk. 1; Rådets direktiv 96/61, art. 2, stk. 5)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 27-29 og 50)

2.      Artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer indeholder en pligt til at offentliggøre et dokument, når de ønskede oplysninger vedrører emissioner til miljøet, selv i tilfælde, hvor der er risiko for at skade de i medfør af artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter beskyttede interesser, idet denne fortolkning ikke kan anfægtes under dække af at tilstræbe en sammenhængende og harmonisk fortolkning eller en fortolkning, der er i overensstemmelse med artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 39, stk. 2 og 3, i Aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen), som udgør bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler eller forordning nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.

Forordning nr. 1367/2006 indeholder således for det første bestemmelser, som erstatter, ændrer eller præciserer visse bestemmelser i forordning nr. 1049/2001.

For det andet opstiller artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006 en uafkræftelig retlig formodning om, at der er en tungtvejende offentlig interesse i oplysningernes offentliggørelse, når de oplysninger, der anmodes om, vedrører emissioner til miljøet, og forudsat at oplysningerne ikke vedrører en undersøgelse og navnlig en undersøgelse vedrørende mulige overtrædelser af EU-retten. Samme bestemmelse kræver, at den berørte institution offentliggør et dokument, som der er indgivet en begæring om aktindsigt i, når de ønskede oplysninger vedrører emissioner til miljøet, selv hvis en sådan offentliggørelse risikerer at skade beskyttelsen af en bestemt fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser. I denne forbindelse giver hverken direktiv 91/414 eller forordning nr. 1107/2009 mulighed for at modsætte sig denne uafkræftelige formodning og give de offentlige og private interesser, de beskytter, forrang i forhold til den mere tungtvejende offentlige interesse, der er nævnt i den pågældende artikel 6, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 1367/2006.

For det tredje kan anvendelsen af denne artikel 6, stk. 1, heller ikke forhindres under dække af at opretholde en rimelig balance mellem beskyttelsen af den grundlæggende ejendomsret, der også omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder, der er sikret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved TRIPs-aftalen, og beskyttelsen af andre grundlæggende rettigheder. En sådan tilgang medfører undladelse af anvendelse af en klar og ubetinget EU-rets bestemmelse, hvorom det end ikke er gjort gældende, at den er i strid med en højere retsregel.

Endelig forholder det sig således, at selv om det er korrekt, at bestemmelserne i TRIPs-aftalen udgør en integrerende del af Unionens retsorden, og at der i tilfælde, hvor der findes EU-regler på et område, der er omfattet af TRIPs-aftalen, findes en forpligtelse til at anlægge en fortolkning i overensstemmelse med denne aftale, kan der ikke med henblik på en fortolkning af gældende ret, der er i overensstemmelse med TRIPs-aftalens artikel 39, stk. 2 og 3, være tale om at undlade at anvende bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 1367/2006, idet en sådan tilgang reelt indebærer, at der rejses tvivl om lovligheden af denne artikel 6, stk. 1, henset til disse bestemmelser i TRIPs-aftalen.

(jf. præmis 35-38, 40, 41 og 44-46)

3.      Hverken logikken bag retten til aktindsigt i Unionens dokumenter, som den fremgår af forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter og forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger på Fællesskabets institutioner og organer samt anvendelsen heraf, eller sidstnævnte forordnings ordlyd, belyst af forarbejderne, indebærer, at begrebet emission til miljøet skal fortolkes indskrænkende. For at udbredelsen er en ret, er det følgelig nok, at de oplysninger, der anmodes om, på en tilstrækkelig direkte måde vedrører emissioner til miljøet.

Ved at anse offentliggørelse for at udgøre en offentlig interesse, der vejer tungere end en interesse, der er beskyttet af en undtagelse, når de ønskede oplysninger vedrører emissioner til miljøet, muliggør artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006 således en konkret anvendelse af det generelle princip, om, at offentligheden skal have størst mulig adgang til de dokumenter, som EU-institutionerne ligger inde med. Det er i øvrigt i henhold til ordlyden af 15. betragtning til forordning nr. 1367/2006 kun grundene til afslag angående adgang til miljøoplysninger, der skal fortolkes restriktivt, idet der tages hensyn til den offentlige interesse, der tilgodeses ved oplysningernes offentliggørelse, og til, hvorvidt de oplysninger, der anmodes om, vedrører emissioner til miljøet.

Definitionen på emission til miljøet, der fremgår af vejledningen om gennemførelsen af Århuskonventionen, kan i øvrigt ikke anvendes som fortolkning af forordning nr. 1367/2006. Da vejledningen ingen autoritativ status har i forhold til fortolkningen af Århuskonventionen, gør det samme sig så meget desto mere gældende for fortolkningen af forordning nr. 1367/2006. Vejledningen henviser i denne forbindelse til begrebet emission, sådan som det fremgår af direktiv 96/61 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, hvis artikel 2, nr. 5), definerer emission som direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på et anlæg, hvor anlægget er en stationær enhed, hvor der bl.a. gennemføres en eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i direktivets bilag I. En sådan definition forklares imidlertid ved formålet med direktiv 96/61, dvs. integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening udelukkende fra industrielle aktiviteter. Det må imidlertid bemærkes, at hverken Århuskonventionen eller forordning nr. 1367/2006 begrænser deres respektive anvendelsesområder til konsekvenserne af sådanne aktiviteter.

(jf. præmis 51-53, 55 og 56)