Sag anlagt den 8. marts 2010 - Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-114/10)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller og C. Blaschke og Rechtsanwalt U. Karpenstein)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning K(2009) 10712 af 23. december 2009 om nedsættelse af Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU) finansielle støtte til programmet oversvømmelser Rhinen-Meuse inden for rammerne af EF-initiativet IC Interreg II/C i Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene i medfør af Kommissionens beslutning K(97) 3742 af 18. december 1997 (EFRU nr. 970010008) annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med den anfægtede beslutning har Kommissionen nedsat den finansielle støtte, der er tildelt af EFRU i perioden fra den 1. januar 1994 til den 31. december 1999 til programmet oversvømmelser Rhinen-Meuse inden for rammerne af EF-initiativet IC Interreg II/C i Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort tre anbringender gældende.

Som det første anbringende anfører sagsøgeren, at betingelserne i artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 4253/88 ¹ for en finansiel korrektion ikke er opfyldt. Efter sagsøgerens opfattelse berettiger denne forskrift ikke Kommissionen til at foretage finansielle korrektioner for administrative fejl eller påståede utilstrækkelige administrations- eller kontrolsystemer. Endvidere gøres det gældende, at selv hvis administrative fejl eller utilstrækkelige administrations- eller kontrolsystemer er omfattet af artikel 24 i forordning nr. 4253/88, kommer en finansiel korrektion ikke i betragtning. For det første kan de "uregelmæssigheder", som Kommissionen her påtaler, kun retfærdiggøre finansielle korrektioner, når de har eller har haft en negativ indflydelse på Unionens budget. Dette er ifølge sagsøgeren ikke tilfældet for de af Kommissionen påtalte foranstaltninger. For det andet anfører sagsøgeren, at der i en række af de påtalte projekter i sagen heller ikke foreligger nogen tilsidesættelse af fællesskabsretten.

Som det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen ikke var berettiget til at fastsætte og foretage ekstrapolerede finansielle korrektioner i henhold til forordning nr. 4253/88. Sagsøgeren anfører i den forbindelse, at den klare ordlyd af artikel 24 omhandler konkrete tilfælde og opgjorte beløb.

Inden for rammerne af det tredje anbringende har sagsøgeren påberåbt sig en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og det utilladelige i at lade en grænseoverskridende ekstrapolering fører til, at en medlemsstat nødvendigvis hæfter for en anden medlemsstats fejl.

____________

¹ - Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19.12.1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (EFT L 374, s. 1).