Language of document : ECLI:EU:F:2012:178

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

11. december 2012

Sag F-65/10

José Manuel Mata Blanco

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – intern udvælgelsesprøve COM/INT/OLAF/09/AD 10 – bekæmpelse af svig – EPSO’s og udvælgelseskomitéens respektive kompetencer – adgangsprøver kontrolleret af udvælgelseskomitéen – mundtlig prøve – tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøve – afvigende bedømmelser – bedømmelseskriterier – ligebehandling af ansøgerne – åbenbart urigtigt skøn – principperne om gennemsigtighed og om god forvaltningsskik – begrundelsespligt«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af dennes artikel 106a, hvorunder José Manuel Mata Blanco i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 11. maj 2010 truffet af udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve »COM/INT/OLAF/09/AD 10, hvorved denne efter fornyet behandling stadfæstede sin afgørelse af den 9. marts 2010 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten.

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. José Manuel Mata Blanco bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøvens forløb – fordelingen af beføjelserne mellem EPSO og udvælgelseskomitéen – adgangsprøver – udvælgelseskomitéens foreløbige vurdering af ansøgernes egnethed

(Tjenestemandsvedtægten, art. 30, stk. 1; bilag III, art. 5 og 7)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – prøvernes indhold og udformningen af bedømmelseskriterierne og disses vægtning – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde – anvendelsesområde – bedømmelseskriterier for de skriftlige prøver og bedømmelsesparametre for de mundtlige prøver – omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 6)

4.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – afviklingen af prøverne – datoer for og indhold af de mundtlige prøver – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke

5.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – vurdering af ansøgernes egnethed – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelse – domstolskontrol – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

6.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – afslag på ansøgning – begrundelsespligt – rækkevidde – overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25; bilag III, art. 6)

1.      Det kan ikke antages, at den første fase af en udvælgelsesprøve – nemlig den indledende udvælgelsesfase, der er baseret på adgangsprøver – alene er blevet organiseret af EPSO, uden at udvælgelseskomitéen på nogen måde har været involveret, for så vidt som alle de ansøgere, der efter en foreløbig kontrol foretaget af udvælgelseskomitéen for den pågældende udvælgelsesprøve er blevet indkaldt til adgangsprøven, anses for at opfylde de betingelser for egnethed, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve. Ved at varetage den foreløbige kontrol af egnetheden af de ansøgere, der må deltage i adgangsprøverne, har det fra begyndelsen af udvælgelsesproceduren netop været muligt for udvælgelseskomitéen at overvåge alle de prøver, der indgår i udvælgelsesprøven.

(jf. præmis 31)

2.      Udvælgelseskomitéen, der har et vidt skøn med hensyn til de nærmere bestemmelser for og det detaljerede indhold af prøverne i en udvælgelsesprøve, er dog bundet af meddelelsen om udvælgelsesprøvens ordlyd. Det tilkommer alene Unionens retsinstanser at efterprøve prøvernes indhold, såfremt det går ud over de rammer, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller ikke er i overensstemmelse med formålene med udvælgelsesprøven. Heraf følger, at udvælgelseskomitéen råder over et vidt skøn i forhold til at vurdere, om de bedømmelseskriterier, der er indeholdt i meddelelsen om udvælgelsesprøve, er tilstrækkeligt præcise til, at denne kan udføre sit hverv, eller om det er nødvendigt forud for prøverne at fastsætte mere detaljerede kriterier. Såfremt en meddelelse om udvælgelsesprøve ikke indeholder oplysninger om bedømmelseskriterier, kan udvælgelseskomitéen derfor fastsætte sådanne kriterier, eller såfremt meddelelsen indeholder sådanne oplysninger, men uden angivelse af, hvorledes disse kriterier skal afvejes, fastsætte sådanne afvejningskriterier. Retten kan ikke efterprøve en afgørelse truffet af en udvælgelseskomité ved udøvelsen af sit skøn, men kan kun foretage en prøvelse i det omfang, det er nødvendigt for at sikre ligebehandling af ansøgerne.

(jf. præmis 46, 47 og 55)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 14. juli 1995, sag T-291/94, Pimley-Smith mod Kommissionen, præmis 48; 5. april 2005, sag T-336/02, Christensen mod Kommissionen, præmis 85 og 94

Personaleretten: 8. juli 2010, sag F-17/08, Wybranowski mod Kommissionen, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis

3.      Bedømmelseskriterierne for de skriftlige prøver, som udvælgelseskomitéen fastlægger forud for de omtalte prøver, er en uadskillelig del af de sammenlignende bedømmelser, som komitéen foretager af de forskellige ansøgeres kvalifikationer. Sådanne kriterier har til formål i ansøgernes interesse at sikre en vis ensartethed i forbindelse med komitéens bedømmelser, navnlig i tilfælde, hvor der er et stort antal ansøgere, og disse kriterier er derfor på samme måde som komitéens bedømmelser omfattet af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde. Det samme ræsonnement skal anvendes i forhold til de parametre, som udvælgelseskomitéen fastlægger forud for de mundtlige prøver, for at gøre det muligt for denne at vurdere de forskellige bedømmelseskriterier, der er fastsat i meddelelsen om den pågældende udvælgelsesprøve.

Det følger heraf, at bedømmelsesparametrene fastsat af udvælgelseskomitéen for vurderingen af de besvarelser, der er givet, ved den mundtlige prøve, såsom de omtalte besvarelsers interne sammenhæng og argumenternes strukturering, naturligvis ikke kan fremgå af meddelelsen om udvælgelsesprøven.

(jf. præmis 68 og 69)

Henvisning til:

Domstolen: 4. juli 1996, sag C-254/95 P, Parlamentet mod Innamorati, præmis 29

4.      Selv om lighedsprincippet tilsiger, at datoen for de skriftlige prøver skal være den samme for alle ansøgerne, kan der ikke opstilles en sådan betingelse for de mundtlige prøver, idet de i sagens natur ikke kan finde sted samtidig for alle ansøgerne og i øvrigt ikke nødvendigvis har samme indhold for alle ansøgernes vedkommende.

I denne forbindelse kan den omstændighed, at afholdelsen af de mundtlige prøver strakte sig over ti arbejdsdage, og at der i fire arbejdsdage ikke fandt nogen mundtlige prøver sted, ikke komme til at udgøre en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af ansøgerne. En forskel på fire dage til at forberede den mundtlige prøve i forbindelse med en udvælgelsesprøve, der var blevet offentliggjort næsten ti måneder før afholdelsen af de mundtlige prøver, og som henvendte sig til personer, som skulle have mindst 15 års erhvervserfaring inden for de relevante arbejdsområder, er uvæsentlig. Derfor kan den omstændighed, at man indkaldes blandt de første til at gennemføre de mundtlige prøver og dermed at have rådet over nogle få dage mindre til at forberede sig end de ansøgere, der blev indkaldt sidst, i sagens natur ikke stille en ansøger mindre gunstigt i forhold til de andre ansøgere og udgøre en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling.

(jf. præmis 83 og 85)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 16. oktober 1990, sag T-132/89, Gallone mod Rådet, præmis 36

5.      De vurderinger, som en udvælgelseskomité foretager, når den bedømmer ansøgernes kundskaber og kvalifikationer, har karakter af en sammenligning. Disse vurderinger samt de afgørelser, hvorved udvælgelseskomitéen fastslår, at en ansøger ikke har bestået en prøve, er udtryk for en værdiladet vurdering af ansøgerens præstationer ved prøven og indgår i det vide skøn, som tilkommer en udvælgelseskomité, og kan ikke efterprøves af Unionens retsinstanser, medmindre der er sket en åbenbar tilsidesættelse af de regler, som gælder for udvælgelseskomitéens arbejde.

I forbindelse med ansættelse via udvælgelsesprøve er den kontrol, som Unionens retsinstanser udøver, begrænset til at undersøge, om der er indtruffet uregelmæssigheder i administrationens procedurer, at efterprøve, om de faktiske omstændigheder, administrationen har lagt til grund for sin afgørelse, er materielt rigtige, og endelig at afklare, om den administrative afgørelse er behæftet med et åbenbart fejlskøn, en retlig fejl eller magtfordrejning.

(jf. præmis 93 og 94)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 23. januar 2003, sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, præmis 91 og 92

6.      Pligten til at begrunde en bebyrdende afgørelse har til formål dels at give afgørelsens adressat oplysninger, der er tilstrækkelige til at fastslå, om afgørelsen er korrekt, dels at muliggøre domstolsprøvelsen. Hvad angår afgørelser truffet af en udvælgelseskomité må hensynet til opfyldelsen af denne pligt dog afvejes i forhold til hensynet til en overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde i henhold til artikel 6 i vedtægtens bilag III. Dette princip er således til hinder for, dels at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, dels at der afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller af disse indbyrdes. Der må ved kravet om, at en udvælgelseskomités afgørelser skal begrundes, under disse omstændigheder tages hensyn til karakteren af det pågældende arbejde, der i almindelighed består af mindst to adskilte stadier, nemlig et første stadium, hvor ansøgningerne vurderes for at udskille de ansøgere, der skal gives adgang til udvælgelsesprøven, og et andet stadium, hvor ansøgernes egnethed til at beklæde stillingerne vurderes med henblik på at opstille en liste over egnede ansøgere.

Det andet stadium af udvælgelseskomitéens arbejde er først og fremmest af sammenlignende karakter og er af denne grund omgærdet med den fortrolighed, der er forbundet med en udvælgelseskomités arbejde. De bedømmelsesparametre, som udvælgelseskomitéen fastlægger forud for prøverne, er en uadskillelig del af de sammenlignende bedømmelser, som komitéen foretager af de forskellige ansøgeres kvalifikationer. Disse bedømmelsesparametre er derfor på samme måde som komitéens bedømmelser omfattet af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde. Udvælgelseskomitéens sammenlignende bedømmelser afspejles i de karakterer, som komitéen giver ansøgerne. Disse karakterer er udtryk for de vurderinger, der anlægges af de enkelte ansøgere. Når henses til den fortrolighed, der skal være forbundet med udvælgelseskomitéens arbejde, udgør en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser. En sådan begrundelse strider ikke mod ansøgernes rettigheder.

Henset til det vide skøn, som en udvælgelseskomité råder over ved bedømmelsen af resultaterne af prøverne i en udvælgelsesprøve, kan udvælgelseskomitéen i øvrigt ikke være forpligtet til, når den begrunder, hvorfor en ansøger ikke har bestået en prøve, nærmere at angive, hvilke af ansøgerens svar der var fundet at være utilstrækkelige, eller til at forklare, hvorfor disse svar var fundet utilstrækkelige. En sådan grad af begrundelse er ikke nødvendig for at muliggøre den retlige kontrol og dermed heller ikke nødvendig for at gøre det muligt for ansøgeren at vurdere nytten af at indgive en klage eller i givet fald indlede et søgsmål.

(jf. præmis 106-109)

Henvisning til:

Domstolen: Parlamentet mod Innamorati, præmis 23-29 og 32

Retten i Første Instans: Pimley-Smith mod Kommissionen, præmis 63 og 64; 19. februar 2004, sag T-19/03, Konstantopoulou mod Domstolen, præmis 34

Personaleretten: 30. april 2008, sag F-16/07, Dragoman mod Kommissionen, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis